Journalister skal ikke risikere at ende med en regning på flere hundrede tusinde kroner for at lave en historie. Det mener medieordfører for SF Özlem Cekic.
»Når man som journalist laver en historie, gør man det ikke for sin egen skyld. Man gør det for et mediehus, og man gør det fordi, det har en samfundsinteresse. Der er også en række andre folk, der er med i overvejelserne omkring en historie. Derfor skal den enkelte journalist ikke stå alene med regning,« siger Özlem Cekic, der understreger at medier og journalister selvfølgelig som udgangspunkt skal overholde loven og de presseetiske regler.
I sidste uge skrev Journalisten om et bindende svar fra Skatterådet, der kan få store konsekvenser for journalisters involvering i retssager. Det har i mange år været almindelig praksis, at mediearbejdsgiverne betalte journalisters bøder, erstatninger og sagsomkostninger, hvis en historie endte i en retssag. Men Skatterådet afgjorde i juni, at journalister skal betale skat af beløbet.
Mange hundrede tusinde
Det kan løbe op i mange penge. Den konkrete sag, som blev taget op i Skatterådet, handlede om fire Fire DR-medarbejdere, som i en injuriesag i maj 2014 blev dømt til at betale 10 dagbøder á 1.000 kroner, 100.000 kroner i godtgørelse og 359.400 kroner i sagsomkostninger i Østre Landsret.
DR har skrevet til Skatterådet i sagen, og hvis der ikke bliver lavet om på reglerne, vil SF tage sagen op med Skatteministeren:
»Hvis Skatterådet holder fast, så vil vi tage det op med skatteministeren. Der er et større og større pres på, at man gerne vil straffe den enkelte journalist. Det synes jeg faktisk er en glidebane, og det er problematisk i forhold til ytringsfriheden,« siger Özlem Cekic.
Hun sammenligner situationen med læger:
»Hvis der er et erstatningskrav, så er det jo heller ikke dem, der betaler. Sådan er det i mange faggrupper. Hvorfor skal det så være anderledes med journalister?« spørger Öslem Cekic.
Vigtigt for retsbevidstheden
Formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård skrev i sidste uge til Journalisten, at han finder det ”meget bekymrende, at enkelte journalister skal løbe store økonomiske risici ved at lave deres journalistiske arbejde”.
”Det er i samfundets interesse, at journalister afdækker væsentlige sager som et led i oplysningen af borgerne. Det er helt afgørende, at journalister har et udvidet spillerum på den bane, så vi undgår selvcensur, og at vigtige historier ikke bliver fortalt, fordi man frygter skattesmæk,” skriver han i en mail til Journalisten.
På den anden fløj står advokat Michael Christiani Havemann fra Brix, Jensen og Havemann. Han repræsenterede Boligadministratorerne A/S, som fik de omtalte DR-journalister dømt i maj i år. Da han så en notits om, at journalisterne ville få deres udgifter betalt af DR bad han SKAT tage sagen op.
”Det er vigtigt for retsbevidstheden, at borgerne i Danmark får sikkerhed for, at DR’s journalister får samme straf for skattesvig, som alle andre borgere, der begår den samme forbrydelse,” har han skrevet i en mail til Journalisten.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er dog utroligt som Özlem kan tage sager op der er fulde af politisk sprængstof, mens andre folketingsmedlemmer får på nakken af hende.
Her ser man klart hvordan hun prøver at få nogen fritaget for at betale skat af arbejdsgiver betalte goder. Ingen tvivl, journalisterne skal selvfølgelig betale skat af de omkostninger som arbejdsgiver afholder i forbindelse med sager mod dem, på nøjagtig lige fod med de arbejdere der af deres firma får en julegave, hvor beløbet overstige kr 600.
Der er en pris for at bringe udsendelser som ligger ude på kanten. Sker der ikke anmeldelse er de jo hurtig nok til at modtage en evt Cawling pris.
Lad være med at klynke, loven gælder for alle også journalister.