Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:32 12.10.2021 Anna Sol Jørgensen

SF vil markere retoucherede reklamer

Rettelse klokken 15:41: Det fremgik tidligere af denne artikel, at SF også ville indføre mærkning af retoucherede valgplakater. Siden har TV 2 Østjylland bragt en rettelse. Journalisten har herefter rettet i overskriften og selve artiklen, så det fremgår, at forslaget kun dækker reklamer på kommunens arealer.

Alle kan have ar, bumser eller rynker, som de måske ikke har lyst til at vise frem til offentligheden.

Men hvis der er retoucheret på reklamer på kommunens arealer i Aarhus, så skal det markeres. Det siger byrådsmedlem for SF i Aarhus Mette Bjerre til TV 2 Østjylland.

”Vi ved, at unge mennesker mistrives i Danmark, og en af de ting, der øger mistrivslen, er et fokus på vores kroppe og den måde, vi skal se ud på. Hvis man hele tiden bliver bombarderet med kroppe, der er så perfekte, at det er helt urealistisk, så kan man heller ikke tro på, at man selv ser godt nok ud,” siger hun.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder