Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:59 26.01.2022 Kerstin Bruun-Hansen

SF har fået nok af nøleri: Kræver forhandlinger om offentlighedsloven nu

Den socialdemokratiske justitsminister, Nick Hækkerup, skal med det samme indlede forhandlinger om lempelser på den omdiskuterede offentlighedslov.

Sådan lyder beskeden ifølge Berlingske fra SF.

SF fik i februar 2021 flertal for et forslag, der pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger om offentlighedsloven. Men siden da er der ifølge partiets gruppeformand, Karina Lorentzen Dehnhardt, ikke sket noget.

Hun har nu fået nok af regeringens ”nøleri”.

”Jeg har sgu totalt mistet tålmodigheden. Det er nøleri, og jeg kan kun tolke det som, at ministeren har en uvilje over for forandringer, der vil give større åbenhed og gennemsigtighed, og kan han forhale det, så gør han det,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Berlingske.

Derfor kræver hun nu, at justitsminister Nick Hækkerup (S) indleder forhandlinger om offentlighedsloven, der i årevis har været genstand for stor debat. Enhedslisten og Venstre bakker op om kravet, og justitsministeren lover, at der snart sker noget.

SENESTE NYT

Flere nyheder