Han skrev verdenshistorie, da han i 1969 afslørede den amerikanske hærs massakre i Vietnam. Den dag i dag er Seymour Hersh et journalistisk forbillede. På Fagfestival advarede han mod forherligelsen af Barack Obama.
"Da jeg gik i seng på valgaftenen, tænkte jeg, vi havde fået en ny prinsesse. Men da jeg vågnede næste morgen opdagede jeg, at det bare var en frø."
Seymour Hersh refererer til det amerikanske præsidentvalg og Obamas sejr. Som så mange andre journalister var han på valgaftenen stærkt berørt og opløftet af begivenheden, men næste dag meldte den første skepsis sig.
"Det er altid pressens opgave at være skeptisk. Period," siger Seymour Hersh, der i går gæstede Fagefestival i Odense.
Her fortalte han anekdoter fra sit eget journalistiske virke, der lige siden afsløringen i 1969 af den amerikanske hærs massakre i den vietnamesiske landsby My Lai har været sporet ind på undersøgende journalistik.
Senest har han leveret opsigtsvækkende rapporter om Bush-regeringens planer om militære aktioner mod Iran.
Og før det Abu Ghraib-historien i 2004.
Til den danske journalist-stand kom han i øvrigt med en klar opfordring:
"Man kan ikke skrive ordentlige artikler, hvis ikke man læser."
Læs her Jørgen Flindt Pedersens portræt i Dagbladet Information: "Skriver historie, mens det sker".
,
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
svært.. frØ!
Både Obama og McCain er konservative politikere, der gik til valg på hver deres konservative program. Det burde derfor ikke komme som en overraskelse for en verdenskendt journalist, der er kendt for sin fremragende dybdeborende journalistik, at regne ud, at også efter valget vil Obama fortsætte med at være en konservativ politiker med et konservativt program. Hvor svært kan det være?