Danske artikler om alt fra sexvideoer og stormskader til Scientology er blevet sværere at finde på Google. I 2014 fik alle EU-borgere ret til at kræve links fjernet fra søgemaskiner, hvis de er skadelige, forældede eller irrelevante. Siden har Google fjernet 9.000 søgeresultater i Danmark og 800.000 søgeresultater i hele Europa.
Nogle af de søgeresultater, som Google fjerner, er artikler i danske medier. Og hverken medierne eller læserne ved hvorfor. Journalisten undersøger i en ny serie ”retten til at blive glemt”, som har forandret internettet. Ekstra Bladet er et af de danske medier, som er relativt hårdt ramt. Her har Google fjernet 38 links – 34 artikler og fire billeder.
Artikel om søster til terrorist er fjernet
Der er stor forskel på emnerne, og der er stor forskel på, om det er til at gennemskue, hvorfor Google har valgt at fjerne en artikel fra søgeresultaterne. En artikel handler om en piges sexvideo, som blev spredt. En anden artikel handler om, at en af terroristerne bag angrebet i Paris har en søster, som er danser. En handler om en reality-stjerne, der har slået op med sin kæreste, og to handler om personer, som er frikendt for henholdsvis manddrab og voldtægt.
En række af artiklerne er case-historier: Personer, som står frem med en personlig historie om sygdom, misbrug og mobning. En artikel handler om en pige, som blev udsat for hævnporno og oplevede, at en sexvideo blev optaget i det skjulte og delt med alverden. Hun stod frem med navn.
”Sag med væsentlig offentlig interesse”
Især case-artikler har Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen stor forståelse for, at der kan være behov for at fjerne. Men der er også artikler, som Poul Madsen undrer sig meget over, at Google har valgt at fjerne links til.
Det tæller blandt andet en artikel om Scientology. I artiklen oplister Ekstra Bladet over 100 navne på danske personer og virksomheder, som har været med til at finansiere Scientologys nye hovedsæde i København.[quote:0]
”Det er væsentligt for offentligheden, hvem der står bag bygningen af et kæmpestort Scientology-hovedsæde i København. Det er en hulens masse penge, som folk har doneret. Hvis Scientology havde henvendt sig til os og bedt om at få det fjernet, så havde de fået blankt nej. Vi vil gerne beskytte folks privatliv, men det her er en sag med væsentlig offentlig interesse,” siger Poul Madsen.
Scientology-artiklen optræder i forskellige opdaterede versioner fire steder på Ekstra Bladets hjemmeside. Alle fire links er fjernet af Google.
Poul Madsen mener, Scientology-artiklen er et godt eksempel på, at der bør være åbenhed om Googles behandling af klager.
”Det er problematisk, at det foregår i det skjulte. Vi har ingen chance for at vide, hvorfor de har fjernet det her link. Jeg ved ikke engang, om det er Scientology eller en eller flere af de her mange personer, som har klaget. Jeg har ingen chance for at finde ud af det.”
Journalisten har spurgt Scientology Kirken i Danmark, som afviser at stå bag anmodningerne til Google. Men kommunikationschef Anette Refstrup er glad for, at der er fjernet links til artiklen hos Google.
“Det er godt, at den enkelte person har mulighed for selv at vælge, om de ønsker at blive nævnt i en sammenhæng, som indikerer, at de kunne være medlemmer eller i hvert fald støtter af Scientology Kirken. Oplysninger om en persons religiøse tilhørsforhold er klassificeret som personfølsomme oplysninger, og det er kun rimeligt, at man selv kan bestemme, om man ønsker at udelukke søgeresultater, der viser, at man er blevet nævnt i en artikel med et indhold som den i Ekstra Bladet,” skriver hun i en mail.
Kan du uddybe de negative konsekvenser, som det har, at artiklen dukker op i søgninger på alle de navne, der nævnes i den?
“Folk kan have mange forskellige bevæggrunde til at ønske et søgeresultat fjernet. For mig er det vigtige det principielle i, at hvis nogen har en saglig grund til at ønske deres navn fjernet i en bestemt sammenhæng, som de vurderer har en negativ konsekvens for dem i deres liv, så er det muligt.”
”Jeg er overrasket over, at Google har fjernet så meget,” siger Poul Madsen. –– Foto: ritzau/Thomas Borberg
Artikel om godsejer fjernet
Et andet eksempel på en artikel, som Google har fjernet, er ”Kæmpe ransagning: Godsejer anholdt for millionsvindel” fra 2011. Artiklen handler om en godsejer, som blev sigtet for at have unddraget sig moms for flere millioner kroner. Også her er Poul Madsen uenig med Google.
”Jeg ved jo ikke, hvem der har bedt om at få det link fjernet. Men jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end at det er godsejeren, som er omtalt. Hvis han havde henvendt sig til mig, ville jeg sige nej. Sagen er væsentlig og så relativt ny, at vi ikke ville fjerne det.”
Poul Madsen har fået udarbejdet listen over links, som Google har fjernet, efter at Journalisten henvendte sig. Det kommer bag på ham, at den er så lang.
”Jeg er overrasket over, at Google har fjernet så meget,” siger han.
Nødvendigt at vise hensyn
Google orienterer hjemmesiders ejere, når søgemaskinen fjerner et link. Men Google oplyser ikke hvorfor, hvem der klagede, eller hvor omfattende fjernelsen er. Er linket fjernet fra søgninger på ét navn, på flere navne, søgninger på noget andet eller fra alle søgninger?
Poul Madsen understreger, at han principielt er tilhænger af, at borgere kan få fjernet søgeresultater af hensyn til deres privatliv.
”Det er helt rimeligt, at folk kan komme til både medier, søgemaskiner og alle mulige andre på nettet og bede om at blive glemt. Det er fair i tilfælde, hvor en lille begivenhed i fortiden er ødelæggende for dit liv. Jeg talte for eksempel med en, som ikke kunne få job i USA, fordi hun har været Side 9-pige i Ekstra Bladet. Med den teknologiske udvikling er det nødvendigt at vise hensyn til.”
Han mener, at Google bør stilles til ansvar for det, som søgemaskinen linker til.
”Det er rigtig fint, at Google tvinges til at tage ansvar for det, de videreformidler. Google har i mange år kunnet dække sig ind under, at de bare er en søgemaskine. Derfor er det godt, at EU stiller dem til ansvar. Men jeg savner en dialog mellem Google og medierne i de her sager. Nogle udnytter det her til at slette deres fortid.”
”Jeg føler, at Google er en overmagt her. Jeg har ikke prøvet, men jeg tror, det er rimeligt nytteløst at gøre indsigelser,” siger Troels Jørgensen. –– Foto: Sigrid Nygaard
Politiken har fået fjernet otte links
Også Politiken har oplevet, at Google fjerner links til avisens artikler. Her har Google fjernet otte søgeresultater, oplyser digital direktør Troels Jørgensen.
Han mener, at nogle af eksemplerne er åbenlyst rigtige at fjerne – af samme grund ønsker han dem ikke omtalt her. Men i andre tilfælde synes han, det er svært at gennemskue, hvorfor artiklen er så skadelig. Et af disse eksempler er artiklen ”Stormen åd 10 meter af nordjysk kyst – og to sommerhuse”.
”Jeg kan ikke lige se, hvorfor den skulle fjernes. Jeg kan komme med nogle bud, men så snart, jeg gør det, begynder jeg at insinuere, og det vil jeg helst undlade. Men overordnet kan jeg da godt undre mig over, at den artikel nogensinde kan være problematisk for nogen,” siger Troels Jørgensen.
”Jeg undrer mig hver gang, men så kan man tit se en kilde et sted i artiklen og regne ud, at ”nå ja, det er nok ikke sjovt at søge job for ham”, eller det kan godt blive svært at sælge huset efter det. Der kan være alle mulige årsager. Men vi ved det jo ikke,” fortsætter han.
Politiken har ikke anket
Troels Jørgensen har endnu til gode at kontakte de kilder, som han gætter på står bag en anmodning til Google. Han har heller ikke gjort brug af Googles ankemulighed: Hvis et medie er utilfreds med, at et søgeresultat er fjernet, kan man bede Google genoverveje sin beslutning. Det sker dog, uden at mediet aner, hvorfor Google traf beslutningen i første omgang, eller hvad i artiklen det drejer sig om.
”Jeg føler, at Google er en overmagt her. Jeg har ikke prøvet, men jeg tror, det er rimeligt nytteløst at gøre indsigelser,” siger Troels Jørgensen.
Han mener, at "retten til at blive glemt" er et godt og vigtigt princip.
”Det er et fremskridt for personbeskyttelsen på internettet, uden tvivl. Jeg mener, vores politikere generelt ikke har været villige nok til at lovgive om internettet. Der har været en tendens til at kaste armene i vejret og sige ”det kan vi ikke”. Men selvfølgelig kan vi betragte nye medier ud fra de samme etiske standarder og regler som alle andre medier. Det er bare sværere og kræver nye tanker om, hvordan vi regulerer,” siger han.
Men Troels Jørgensen er kritisk over for måden, det forvaltes på i dag. Processen, hvor Google træffer afgørelse i et lukket system, bryder han sig ikke om.
”Den proces er en sort boks for os andre. Vi ved ikke, hvorfor de piller noget ned. Vi får bare at vide, at det er sket,” siger han.
Journalisten har kontaktet en række danske medier. Men kun Politiken, Ekstra Bladet og Radio24syv er vendt tilbage med svar på, hvorvidt Google har fjernet søgeresultater hos dem.
Radio24syv har ikke oplevet, at nogen links er blevet fjernet fra Google. Men chefredaktør Jørgen Ramskov bakker ligesom chefkollegerne på Ekstra Bladet og Politiken op om princippet bag ”retten til at blive glemt”.
Presseetisk pligt
Alle danske medier er ifølge de presseetiske regler forpligtede til at behandle den slags henvendelser. Men her er det chefredaktøren, der er ansvarlig. Hvis mediet afviser, kan den omtalte person klage til Pressenævnet i stedet for domstolene.
Både Troels Jørgensen og Poul Madsen er glade for det system.
”Jeg har set eksempler, hvor det var indlysende rigtigt at anonymisere og afindeksere, fordi nogen virkelig havde voldsomme problemer som følge af en 15-20 år gammel dækning af noget. Jeg har modtaget takkebreve fra folk. En sendte mig et håndskrevet brev om, hvor meget det havde betydet, og hvor hård en kamp det havde været for vedkommende. Det betyder virkelig noget for folk. Men de beslutninger træffer vi ud fra de presseetiske regler, og det gælder kun danske medier. Det er nødvendigt, at man også har regler for resten af internettet,” siger Troels Jørgensen.
Mange mediefolk er skeptiske over for at indføre ”retten til at blive glemt” i EU-lovgivningen. Men Troels Jørgensen tror, den opfattelse vil ændre sig over tid.
”Jeg oplevede også en skepsis, da vi reviderede de presseetiske regler. Men i dag tror jeg, alle kan se, at det selvfølgelig skal være muligt for folk at blive afindekseret eller anonymiseret. Jeg tror, det flytter sig.”
Poul Madsen tilføjer, at Ekstra Bladet ofte hjælper kilder, eksempelvis case-personer, som for længe siden stillede op og fortalte en følsom historie.
”Hvis folk hjælper os, så er vi meget tilbøjelige til at hjælpe dem. Hvis en person for eksempel stiller op og fortæller en meget personlig historie, kan jeg næsten ikke forestille mig en situation, hvor vi ikke vil fjerne det fra søgninger, hvis man beder os om det. Problemet er, hvis folk får fjernet noget, fordi de vil skjule den mørke side af det, de foretager sig,” forklarer Poul Madsen.
Google har ikke ønsket at udtale sig om “retten til at blive glemt”.
I det trykte nummer af Journalisten, der udkommer i morgen fredag, har vi kontaktet alle centrale personer i den sag fra 2014, der formede ”retten til at blive glemt”. Artiklen udkommer digitalt mandag.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu er Google jo hverken et medie eller en public service kanal og har dermed ingen forpligtelser over for nogen i DK.
Google er en privat ejet amerikansk virksomhed hvor mere end 90% af omsætningen kommer fra annoncer solgt på et globalt marked.
De er sandsynligvis interesserede i at fornærme så få som muligt i den globale verden og forsøger (helt legitimt) at fjerne det som deres virksomhed ikke kan stå inde for.
Problemet er nok, at vi har gjort os så afhængige af disse privatejede amerikanske virksomheder (Google, Facebook, Twitter etc.) og at vi dem for givet.
Hvis Google har lyst kan de slette alle danske links
Terms and Conditions may apply :-)
Kære Allan
Google har ikke ønsket at udtale sig om "retten til at blive glemt".
Med venlig hilsen
Har I spurgt, Google Danmarks chef, Malou Aamund, om Googles (og hendes) holdning til sletning af links til ellers relevante artikler?