Journalisten er taget til forsidemøde på SE og HØR for at se, hvordan ugebladet udvælger sine tophistorier. Også denne gang ryger der journalister ind på forsiden.

KENDISJOURNALISTIK. Kender den brede befolkning DRs generaldirektør Kenneth Plummer? Og kan man derfor bare kalde ham DR-generalen? Er han et stort nok navn til at bære en forside på SE og HØR? Spørgsmålene er mange og bliver behandlet med ekstrem grundighed. Vi er i hjertet af SE og HØR.

Chefredaktør Henrik Qvortrup sidder på sit kontor i en kedelig grå bygning på Vigerslev Allé og gør sig klar til ugens vigtigste møde: Forsidemødet.

Kontoret er lille og smalt og får Qvortrup til at virke større, end han er. På væggene hænger moderne kunst, og i små reoler står der indbundne numre af SE og HØR. På hans skrivebord ligger H.C. Andersens samlede værker under en Yankiebar. Bag ham skuler Mads Mikkelsen ned på Qvortrups isse fra en indrammet Ekstra Blads-forside, hvor der med store typer står 'Jeg tæver Qvortrup.'

Mikkelsen ser ud, som om han gerne ville.

Redaktionen begynder langsomt at samles. Der kommer Coca-Cola Zero og Kildevæld på bordet. Efter forsidemødet er der tradition for, at alle spiser sammen. De skal have sushi. På bordet ligger en billedmappe.

Her er ingen cigarer og Gammel Dansk, og kun et rødt askebærer med guldkant gør, at man ikke forveksler stedet med en tegnestue, der skal til at diskutere dens seneste byggeprojekt. Første punkt på dagsordenen er DRs generaldirektør Kenneth Plummer.

Ved folk, hvem Plummer er? Spørgsmålet får lov at hænge lidt i luften, inden de otte mennesker, der sidder omkring mødebordet, langsomt begynder at byde ind. Qvortrup mener, at folk godt kan genkende navnet, mens andre ikke tror på, at 'Plummer' vil gøre sig i en rubrik. Plummers kone kommer i spil. Det er hende, det handler om, de er nemlig blevet separeret. Er hun gået, er hun blevet smidt ud, er hun flyttet? Støjniveauet stiger, og redaktionen pingponger på hinandens udfald i et forsøg på at komme svarene nærmere.

Samtalen er som et patchwork, der bliver skabt i fællesskab af redaktionens medlemmer, der alle byder ind med en ny farve.

»Er der billeder af hende?« spørger Qvortrup pludselig. Der bliver stille, før der kommer et forkølet nej. Hurtigt videre.

Er Mette Walsted hovedhistorien? Redaktionen ser rundt på hinanden, men ingen vil tage ejerskab over historien om DRs nyhedsvært Mette Walsted Vestergaard.

»Martin tager Alexandra på brystet?« Et redaktionsmedlem i en lyserød polo T-shirt ser den historie som den bedste. En anden er uenig og holder på Walsted. Der bliver diskuteret frem og tilbage, men ingen af historierne virker helt overbevisende på Qvortrup, der læner sig tilbage med hænderne bag nakken. Han ligner ikke en chef i sin ternede skjorte, kaki-bukser og ruskindssko, men man er alligevel ikke i tvivl om, at han er det.

»Hvad er Mette Walsted? Er hun en babe, er hun en skønhed, er hun kendt nok, er hun venlig, er hun sexet – kan vi udråbe hende til at være sexet?«

Qvortrup smager på ordene og ser stift ud i lokalet.

Han bryder selv tavsheden ved at vende tilbage til Plummer-historien.

»Vi gider sgu' ikke have billeder af mænd,« siger han. Danmarks ældste nøgenmodel kommer på banen. Hun er 81 og hedder Eva.

Hendes far er præst, hvilket får Qvortrup til at knække sammen af grin.

»Eva viser alt, der skal vi vist ikke hen,« siger en anden. Alle griner.

Eva skal op i logoet. Et billede med teksten 'Så skøn er hun' bliver det til i en såkaldt flash. Snakken går tilbage til DRs nyhedsvært Mette Walsted Vestergaard.

Er hun forelsket. Er hun smaskforelsket? Er hun skrupforelsket? Hvad hedder det egentlig? Det bliver fra et kvindeligt redaktionsmedlem bekræftet, at Mette er skrupforelsket; det er altså helt sikkert.

Opmærksomheden retter sig mod den mere kedelige del af det nye par: Michael Kristiansen. Hans udseende og titel bliver diskuteret. Går det mon at skrive, at han er spindoktor, eller kunne man kalde historien 'Skønheden og udyret'?

TVA-babe, bliver det ikke nemt til tv-aben? Tv-aben. Det går ikke.

Historien er god, men ikke god nok. Grevindens bryst vinder. Mette Walsted Vestergaard er ikke en traditionel babe à la Andrea Rudolph. Historien lander på forsiden af SE og HØR, men ikke som dette nummers vigtigste.

Snakken går igen på Plummer. Redaktionen overvejer, om man kan lave historien om Plummers nedtur, nu krydret med en personlig krise. Men igen står Plummers manglende offentlige appel i vejen. Han er simpelthen ikke kendt nok. Michael Kristiansen har samme problem, set med redaktionens øjne. Og hvad med Anders W. Bertelsen, han skal endelig være far, men er han kendt nok? Kristiansen, Bertelsen og Plummer, hvem er mest kendt? Argumenterne flyver. Imens tager redaktionsmedlemmet i den lyserøde polo sig en kigger på 81-årige Eva. Hun viser rent faktisk det hele, hvilket får en del opmærksomhed.

Stemningen bliver mere og mere løssluppen. En historie om en topbokser i dametøj og hunde med kun to ben kommer på bordet. Qvortrup kalder til samling. Nu skal der tales seriøst og fokuseres på næste nummers tophistorie.

Bryst eller bryster? Det er spørgsmålet. For hvad skete der egentligt mellem Alexandra og Martin den aften, hvor Martin fik lidt rigeligt under vesten? Kan man bruge udtrykket tage på, befamle, hed, våd, kåd eller heftig? Var han som en teenager? Var hans hænder overalt? Budene er mange og flyver over bordet i en lind strøm. Diskussionen vil ingen ende tage og står på den næste halve time. Til sidst vender et mandligt redaktionsmedlem sig, mens han tager kvinden ved siden af på brystet.

»Plittelittelit,« siger han med et smil og hånden på hendes bryst; hun griner. Tophistorien er fundet. Fællesskabet har talt; en hånd på et bryst er definitivt sjovt. Mette Walsteds skærmappel er slået af kombinationen eks-royal og sex. Nu skal rubrikken forhandles på plads, og det er svært.

»Bryst er sgu så klinisk! Hvad med jade?« siger Qvortrup. Alle griner, og Qvortrup påpeger, at det er vigtigt, at SE og HØR ikke fremstår forarget, men synes, det er fedt, at Alexandra og Martin går til den. Nu er det ordet gramse, der kommer under kærlig behandling. For er at gramse noget man kan gøre på sin kone? Eller er det forbeholdt fremmede kvinder? Og hvad var det egentligt, Martin gjorde? Rørte han kun hende, var det på et eller begge bryster, kunne hun lide det?

Der er kun en vej frem. Manden i den lyserøde polo banker resolut stolen ind i radiatoren bag sig og rejser sig for at finde journalisten, der har skrevet historien. Skribenten bliver fundet og står lidt uden for døren, som om han venter på, at der bliver sagt kom ind. Til sidst kommer han dog frem og sætter sig på en stol.

Qvortrup forklarer kerneproblematikken:

»Vi vil bare gerne vide: Tog han hende på brystet eller brysterne? Ragede hun også på ham? Hvordan rørte de ved hinanden?«

Journalisten viser på egen krop, hvordan det foregik ved at køre sin hånd rundt på sit bryst. Redaktionen virker ikke helt overbevist af den manøvre.

»Jeg stod lige uden for vinduet, og de sad nede i hjørnet. Jeg kunne se det hele,« siger han.

Dokumentation er godkendt, og mødet bliver hævet.

Endnu tre danske mediefolk har fundet vej til forsiden af SE og HØR.

Henrik Qvortrup går tilbage til sit skrivebord, hvor en bunke jobansøgninger ligger og venter imellem en gammel båndoptager og nogle lige så gamle videobånd. Der er kommet rigtigt mange ansøgninger på de stillinger, SE og HØR for nyligt har slået op. Henrik Qvortrup har svært ved at skjule sin tilfredshed. Her går det godt.

Ansøgningerne må dog vente lidt. Nu skal der spises sushi. /