search

Sex og spin i sommervarmen

En af de første fuldtræffere i den snart eksploderende aviskrig blev affyret fra den islandskejede Nyhedsavisen midt i juni måned.I al diskretion lykkedes det chefredaktør David Trads og direktør Svenn Dam at lave et stykke spin, der både fik konkurrenten JP/Politiken til at dukke sig offentligt, og som skabte intern ravage i koncernen.Nemlig afsløringen af selskabet 'Seksuel Kulturformidling', hvis eksistens Trads og Dam opdagede under research i den kommende hovedfjendes forhold.

En af de første fuldtræffere i den snart eksploderende aviskrig blev affyret fra den islandskejede Nyhedsavisen midt i juni måned.

I al diskretion lykkedes det chefredaktør David Trads og direktør Svenn Dam at lave et stykke spin, der både fik konkurrenten JP/Politiken til at dukke sig offentligt, og som skabte intern ravage i koncernen.

Nemlig afsløringen af selskabet 'Seksuel Kulturformidling', hvis eksistens Trads og Dam opdagede under research i den kommende hovedfjendes forhold.

'Seksuel Kulturformidling' drives af Ekstra Bladet og har en hjemmeside, der blandt andet bringer massageannoncer. Det er der intet nyt i. Men Trads & Co. fandt på siden også artikler fra en skribent, der under pseudonymet 'Din personlige forlængerpik' foretog test af københavnske prostituerede.

Kvinderne blev omtalt som kneppevarer og købedåser og fik deres færdigheder testet, som var de finere restaurationsmad.

»Ikke blot er hun udstyret med rigtig gode hofter at holde fast om. Hun er også en af de købepiger, der ikke brokker sig over, at man godt kan lide at gå lidt til den.«

Så begyndte spinnet. For direktøren for 'Seksuel Kulturformidling' hedder Lars Munch og er øverste chef for hele JP/Politiken-koncernen. Og ved aldeles at underspille Ekstra Bladets rolle og i stedet slå på direktøren og de to kulturbærende og ærbare morgenaviser, Politiken og Jyllands-Posten, var der brugbar ballade i sommervarmen.

Historien – der i parentes bemærket er både god og regulær – stod 28. juni på forsiden af metroXpress (som både Trads og Dam i 2001 var med til at starte). Herfra spredtes den via Ritzau til alle danske medier og blev en velplaceret historie på begge tv-stationer.

Den overrumplende overskrift var: 'JP/Politiken køber og tester prostituerede'.

Angrebet var mere end vellykket. Pludselig var folk som Munk, Tøger Seidenfaden, Carsten Juste og Jørgen Ejbøl offentligt slået i hartkorn med menneskehandlere. Det samme var sådan set også alle medarbejdere på Jyllands-Posten og Politiken. Og avisernes læsere.

Det hjalp fedt, at Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, kaldte luderanmeldelserne 'charmerende', når vrede købere lavede læserstorm på Politiken og ville opsige deres avis. Chefredaktør Bo Maltesen måtte offentligt tage afstand fra de 'afstumpede metoder', og på lederplads skrev avisen, at 'Ekstra Bladet regner kvinder for undermennesker, der er til rådighed som en gryde suppe'.

Naturligvis overlevede prostitutionsanmeldelsen ikke denne eksterne og interne mediestorm i mange timer.

Men sagen var ikke slut. I ugens slutning skrev Politiken-journalisten Kim Faber en lang kritisk artikel om det forhold, at netop massageannoncer i mange år har været en vigtig del af koncernens indtjening.

»Hvad ville der egentlig ske i andre koncerner, hvis dele af virksomheden indgik i en fødekæde, der tjente penge på at udvise 'samvittighedsløs menneskeforagt?'.

Mon ikke ledelse og ansatte ville sige til hinanden: Vi har et problem?

Kim Faber er ikke hvem som helst og skrev sit kontante essay i egenskab af at være vikarierende 'læsernes redaktør'. Hans artikel har ikke været populær i bestyrelsen, hvor man ikke rigtigt ønsker at tale om massagepengene – men bestemt heller ikke at give afkald på dem. Slet ikke i disse tider …

Til gengæld kunne latteren høres helt ud ad vinduerne i Snaregade 14, hvor Nyhedsavisen indtil 1. august havde hovedkvarter.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen