Seniorjob: 32.000 eller 20.000 kr. for journalistisk arbejde

Journalister og kommunikatører i seniorjobs risikerer at miste op mod 12.000 kroner i månedsløn, fordi kommunerne kan sætte dem på HK-overenskomst. »Kommunen kan sagtens sige, at det er HK-arbejde, hvilket betyder, at det skal lønnes efter en HK-overenskomst,« siger ekspert

Karen, der er medlem af AJKS og DJ, blev i april 2013 ansat i seniorjob i Lyngby-Taarbæk Kommune. Stillingen udviklede sig fra forefaldende arbejde, til hvad hun beskriver som journalistik og kommunikation. Hun kom på en HK-overenskomst til ca. 20.000 kroner om måneden. Karen er ikke hendes rigtige navn. Journalisten kender hendes identitet.

Efterfølgende blev Niels-Martin Methmann i september 2015 ansat i seniorjob i samme kommune, hvor han ligeledes skulle lave journalistik og kommunikation. Han kom på en DJ-overenskomst til 32.000 kroner i måneden.

Journalisten har over flere dage forsøgt at få et interview med Lyngby-Taarbæk Kommune om den store forskel, men redaktionen har kun modtaget et e-mailet svar med personaleafdelingen som afsender. Her hedder det blandt andet:

”Kommunen udtaler sig ikke i personsager, men i forhold til seniorjobordningen er der tale om individuelle aftaler inden for reglerne.”

Eksemplet er ikke enestående. Journalisten har talt med flere journalister og kommunikatører, der er i seniorjob og får vidt forskellig løn, selv om de alle mener, at de bruger deres journalistiske værktøjer.

Og det er angiveligt ikke ulovligt. Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg universitet, forklarer, at selv om seniorjob skal tilrettelægges, så der tages hensyn til seniorjobberens kvalifikationer og interesser, kan man ikke stille krav om at komme på en given overenskomst.

»I princippet skal seniorjob tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og kompetencer, men det er ikke altid, kommunen kan efterkomme det. Hvis seniorjobberne siger, at de gerne vil arbejde med kommunikation, så prøver kommunen at finde noget med kommunikation. Men kommunen kan sagtens sige, at det er HK-arbejde, hvilket betyder, at det skal lønnes efter en HK-overenskomst,« siger han.

Staten betaler – men …

Selv om seniorjobordningen i realiteten er finansieret af staten via et direkte tilskud på 138.320 kroner årligt og med bloktilskud, der dækker resten af lønnen og udgifterne, kan kommunerne have interesse i at ansætte seniorjobbere til lavere løn.

Det forklarer Verner Sand Kirk, direktør i AK-samvirke, brancheorganisation for danske a-kasser.

»Bloktilskud er noget, alle kommuner får, og pengene i puljen er ikke øremærkede. Det betyder, at hvis kommunen bruger færre penge på lønninger til seniorjobbere, så har de penge til noget andet,« siger han.

Vidt forskellige oplevelser

Karen, der er journalist, fortæller, hvordan hun endte i et seniorjob i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor der i udgangspunktet intet var at lave.

»Det værste var, at jeg bare var der for at være der. Uden noget at lave. Det går jeg altså ned på,« fortæller hun.

Men i Københavns Kommune fik Sven Fechner sit drømmejob til 39.500 kroner om måneden.

»Jeg synes, at man i meget høj grad selv har et ansvar for at finde ud af, hvad kommunen har behov for – og så må man byde ind med sine idéer og kompetencer,« fortæller han.

Nyt netværk for seniorjobbere

Journalist Susanne Lundbeck har været med til at danne netværket DJ3, der kæmper for bedre vilkår for DJ-medlemmer i seniorjob. Hun er især kritisk over, at der ikke kan stilles hårde nok krav til indholdet i seniorjobbet, og at man som journalist eller kommunikatør kan blive lønnet efter HK-overenskomst. Hun efterlyser mere støtte fra DJ.

»DJ burde tage denne her kamp på deres medlemmers vegne. De burde tage den politiske kamp og vise, at vi som journalister bør være på DJ’s overenskomst med Kommunernes Landsforening og lave noget arbejde, der er journalistisk relevant,« siger Susanne Lundbeck.

»Fagforbundet må da også have en interesse i, at journalistisk arbejde bliver udført til journalistløn,« siger hun.

DJ: Vi gør nok

Og selv om det i udgangspunktet er den enkelte kommune, der bestemmer, hvilken overenskomst seniorjobberen lønnes efter, forklarer arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen, at seniorjobberens fagforening kan gå ind i sagen:

»I princippet skal seniorjob tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og kompetencer, men det er ikke altid muligt at efterkomme det. Hvis en seniorjobber mener, at de udfører journalistisk arbejde og ikke bliver lønnet derefter, så er det deres fagforenings ansvar at henvende sig til kommunen og forsøge at få dem flyttet over på en anden overenskomst,« siger han.

Formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge mener, at DJ gør nok for at hjælpe de medlemmer, der enten er i seniorjob eller skal i seniorjob, blandt andet ved at stå klar med faglig rådgivning til medlemmer, der henvender sig.

»Der er mulighed for at søge rådgivning på vores hjemmeside, og vi har faglige konsulenter, der sidder klar til at svare på spørgsmål fra medlemmerne. Vi har ikke nogen kurser i seniorjob, fordi det er en forholdsvis lille medlemsgruppe, og der er 98 kommuner i hele landet, så det ville geografisk ikke give mening,« siger han.

Stor søgning

Da seniorjobordningen blev indført som et led i Velfærdsaftalen i 2006, forventede den daværende regering, at cirka 1.500 ville benytte sig af den. Men ifølge Kommunerne og Regionernes Løndatakonto var der i april 3.971 i seniorjob.

Arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen mener, at det høje tal viser, at ældre arbejdsløse, der ryger ud af dagpengesystemet, har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

»Næsten ligegyldigt hvad man gør, er det svært at få et job, når man har nået en vis alder,« siger han.