Mærsk Mc-Kinney Møller blev bister, da Berlingske antydede, at faderen havde været værnemager. Han kastede officinet ud i havet af profithungrende udenlandske ejere. Kun sundt, mener Christian Jensen, der i sin tid skrev historierne.

BERLINGSKE. Der kommer sjældent noget særligt konkret ud af kritisk journalistik. Javel, der kan ryge en minister eller to. Eller man vinder en pris. Men det er ualmindeligt, at konsekvenserne af den borende reporters arbejde betyder, at hans arbejdsplads må skifte ejer. Og der er også langt imellem, at en stor artikelserie udløser en statsbevilling på fem millioner kroner til historikere, der kritisk skal granske en af danmarkshistoriens ømmeste punkter.

Men begge dele er sket for Christian Jensen, i dag nyhedschef på Berlingske Tidende. Dengang, i 1999, var han netop ankommet fra Jyllands-Posten og blev hurtigt medlem af en gruppe på fire journalister, der forfulgte et tip fra en historiker om, at et bestemt arkiv kunne rumme interessant nyt om A.P. Møllers rolle under besættelsen.

A.P. Møller blev afsløret – og avisen solgt. Som et skib skubbet ud af den trygge havn og ud i et frådende kapitalistisk hav, hvor en ny styrmand netop har taget over i skikkelse af Montgomery og Mecom.

Selvfølgelig fortryder han ingenting, Christian Jensen. Det kan man ikke – den journalistiske afdækning af magten bliver kun mere nødvendig, hvis magten forsøger at stoppe den. Og hverken chefredaktør Peter Wivel eller Mærsk McKinney Møller var glade for ideen om at undersøge rygterne om, at A.P. Møller fik en bøde for økonomisk værnemageri efter krigen.

Peter Wivel: Historien »vil ikke blive bragt i en avis, jeg har ansvaret på«.

Mærsk McKinney: »De stillede spørgsmål vil ikke blive besvaret.«

Således. Fælles afregning fra redaktør og ejerkreds. Derfor skulle historien soleklart undersøges og efterfølgende skrives. Det mente Christian Jensen som menig reporter. Det mener han som nyhedschef.

»Det vigtigste for mig er, at det, vi har lavet, er sandfærdigt, at det holder. Tænk sig, hvis det var vores artikler, der udløste salget i første omgang, og det senere viste sig, at vi ikke havde orden i researchen. Det havde ikke været godt,« siger Christian Jensen.

Ud over en hård økonomisk sanering har Berlingske Tidende i lyset af Orklas krav om øget afkast gennemført læseranalysen »Tættere på læserne«. På det tidspunkt var Christian Jensen forfremmet til søndagsredaktør.

»Vi blev det første dagblad herhjemme, der arbejdede systematisk med læseranalyser. Tidligere havde vi hver især beskæftiget os med, hvad vi syntes var interessant. Vi havde suttet på fingeren og stukket den i vejret, når vi skulle finde ud af, hvad læserne interesserede sig for. Nu fik vi sikker viden.«

»Mange sagde, det var meget farligt at forholde sig til, hvad læserne mente. Der var en ængstelse for, at den journalistiske integritet blev undertrykt. Men vi bruger det som en del af vores måde at tænke på. Langsomt skiftede snakken om Orkla karakter. Angsten for det ukendte blev overhalet af konkrete erfaringer.

»Da vi så, at de ville udvikle avisen, skiftede stemningen. De har selvfølgelig også stillet konkrete krav. Dem prøvede vi at efterleve. Og det synes jeg er helt fint. En moderne avis skal både tænke journalistik og forretning. I vores selvforståelse er vi stadig en af verdens ældste aviser, som hviler på et tungt redaktionelt grundlag. Og når vi ser fremad, så er det vores ambition, at Berlingske Tidende skal vise vejen for en moderne avis i et marked i opbrud.«

Det er tydeligt, at det ikke er den samme Christian Jensen, Journalisten interviewer i dag, som vi talte med på en københavnsk cafe for snart syv år siden. Han tænker cheftanker og drømmer chefvisioner. Måske derfor er han også på vagt over for interviewets vinkel og udvikling. Han vil gerne have magten over historien. Nye versioner beder han om at få til gennemlæsning. Og han fremsender gerne artikler, der omtaler, hvordan en del af danmarkshistorien måtte skrives om efter hans og kollegernes artikelserie: »Disse oplysninger vil efter mit bedste skøn være aldeles relevant for historien,« noterer nyhedschefen.

Men samtidig er han lige så ufravigelig i det, han tror på, som han var dengang. Og i dag tror han på Berlingske Tidende som projekt.

– Er det ligefrem sundt for en avis at eksistere på mere forretningsmæssige vilkår?

»Højere krav gør, at man anstrenger sig mere. Vi vil udvikle avisen. Den skal både være læsemæssigt og kommercielt attraktiv. Berlingske Tidende er et fantastisk sjovt sted at arbejde. Fordi vi har et stort projekt: Vi skal lave en betalt kvalitetsavis, der er fremtidssikret. Vi er i konstant bevægelse og udvikling. Den 28. august udkom vi som tabloid – som Danmarks første landsdækkende morgenavis. Hvis nogen tidligere har haft opfattelsen af Berlingske Tidende som en støvet gammel tante, så er det støv nu rystet godt og grundigt af,« siger Christian Jensen.

Tilbage står en ny epoke med en ny ejer. Christian Jensen er ukuelig i sin optimisme.

– Hvad synes du om Montgomery som direktør for den nye ejerkreds?

»Det er svært at have meget manifeste tanker. Jeg har hilst på ham i tre minutter. Mit indtryk er meget positivt. Han er dedikeret avismand. Han har en stor kærlighed til avisen og stor kærlighed til Berlingske Tidende.«

Midt i august udkom Det Berlingske Officins nye gratisavis, Dato. Det skete efter kun en uges forberedelse, og efter at koncernens ledelse angiveligt havde fået en opfordring, de ikke kunne sige nej til fra Montgomery, der ikke ville tabe gratis-krigen til JP/Politikens Hus og Nyhedsavisen.

Christian Jensen har ingen kritiske kommentarer til det forløb. Tværtimod.

»Dato og Berlingske Tidende er så væsentligt forskellige produkter, at vi altid vil henvende os til forskellige avislæsere. Jeg er opløftet over at opleve, at Det Berlingske Officin med Dato spænder overarmen og går aggressivt ind i kampen om fremtidens gratisavislæsere.« /

FAKTA

September/oktober 1999:Olav Hergel, Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen forelægger, at de er på sporet af noget om A.P. Møller og besættelsen. Chefredaktør Peter Wivel meddeler efter gennemlæsning af researchsynopsis, at historien ikke vil blive bragt i en avis, han har ansvaret for. De afleverer en mistillidserklæring til Peter Wivel, der så bakker dem op.

14. november 1999: Berlingske Tidende trykker historierne »Krigsdokumenter kaster kritisk lys på A.P. Møller« og »Rederen og besættelsen«. Det afsløres, at en dansk våbenfabrik med A.P. Møller som storaktionær i 1950 fik en kendelse efter en værnemagerlov og skulle betale et millionbeløb. Senere følger en lang artikelserie, hvor besættelsestiden revideres.

December 1999: SR-regeringen afsætter efter pres fra Enhedslisten fem millioner kroner på finansloven til et af de største historiske projekter i nyere tid. Industriens rolle under besættelsen skal kulegraves.

Marts 2000: A.P. Møller har solgt sin aktiepost på omkring 14 procent i Det Berlingske Officin. Kilder oplyser til JP, at aktierne er solgt til Danske Bank og Orkla, der i forvejen ejer 11 procent af aktierne.

15. december 2000: Orkla overtager officielt.

Oktober 2003: B.T. gennemfører den største spareplan i bladets historie. Der skal spares 34,6 mio. kr. og fyres 29.

August 2001: Berlingske Tidende skal spare 100 mio. kr. og reducerer staben med 118 fuldtidsstillinger ud af i alt 725.

April 2005: Undersøgelse af industriens samarbejde med tyskerne fremlægges: »Nogle gik målrettet efter de tyske kontrakter, andre afslog at arbejde for besættelsesmagten.«

Juni 2006: Britiske Mecom køber Officinet.

28. august 2006: Berlingske Tidende udkommer i tabloidf.