Radio- og tv-nævnet tager nu imod ansøgninger til at sende digital radio over DAB. Det oplyses på Kulturministeriets hjemmeside.
Det er en regionalt opdelt blok, der er i udbud, og der uddeles op til 16 sendetilladelser i hvert af 12 områder.
Der er frist for ansøgninger 2. august, og sendetilladelserne ventes at gælde fra 15. oktober. De er aktive i lidt under to år.
Frem til 29. juni kan man stille spørgsmål omkring processen via e-mail på rtv@slks.dk.