Til sommer sættes kontingentet til Journalistforbundet op med 40 kroner. Det blev besluttet på delegeretmødet. Samtidig fik forbundets ledelse besked på at passe bedre på medlemmernes penge. De delegerede var vrede.

Ledelsen i Journalistforbundet mødte Rasmus Modsat under delegeretmødet. Vanen utro skulle ledelsen nemlig ikke tigge om at hæve kontingentet. De delegerede vedtog derimod en højere stigning i kontingentet, end ledelsen bad om.
Stigningen i kontingentet betyder, at Journalistforbundets medlemmer fra 1. juli kommer til at betale 40 kr. mere. Samtidig skal medlemmerne betale 10 kr. mere i kontingent til Sikringsfonden (læs artiklen “En sejr til strejkekassen”,red.) Dermed får medlemmerne en ekstra udgift om måneden på 50 kr. Det betyder, at de fra 1. juli ikke længere skal betale 375 kr. om måneden i kontingent til forbundet og Sikringsfonden, men i stedet 425 kr.
På delegeretmødet foreslog Christian Kierkegaard, forbundets næstformand, ellers på vegne af hovedbestyrelsen, at kontingentet steg trinvis med 20 kr. 1. juli og så 20 kr. igen til januar. Men sådan blev det ikke.
Derfor var det også helt unødvendigt, at Christian Kierkegaard havde fundet de appellerende ord frem, da han fremsatte sit forslag.
“Det er med ulyst, at jeg fremsætter dette forslag. Jeg ved, at der er grænser for, hvor meget vi kan dreje på kontingentskruen i forhold til vores medlemmer,” sagde han.
De sidste ti år er kontingentet til Journalistforbundet blevet reguleret en gang. Det var i 1995. Her blev kontingentet sat op med 15 kr.
Flere af de delegerede var misfornøjede med psykologien i hovedbestyrelsens forslag og mente, at hovedbestyrelsen forsøgte at sløre kontingentforhøjelsen over for medlemmerne ved at lade kontingentet stige trinvist. Derfor foreslog Torben Kragh fra Fagbladet, at stigningen på de 40 kr. sker med et slag i stedet for over to omgange.
“Det er ikke udtryk for masochisme, at jeg mener, kontingentet skal stige af en gang. Men jeg tror ikke, at medlemmerne er så dumme, at de ikke bemærker det, hvis det kommer i to små hug,” sagde han.
Forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård afviste, at de to små stigninger var et forsøg på at narre medlemmerne.
“Vi forsøger ikke at skjule noget, men mener, at de to gange 20 kr. er økonomisk forsvarligt,” sagde forbundsformanden.

En næse til forbundsledelsen
Selvom Mogens Blicher Bjerregård pointerede, at ledelsens tanker kredser om, hvad der er økonomisk forsvarligt, så var de delegerede stærkt bekymrede for forbundets økonomi. For eksempel gav Lars-Bo Larsen, Politikens tillidsmand, udtryk for, at han var utryg ved om forbundets ledelse havde styr på økonomien.
“Der har været alt for meget koks i kulissen i det forløbne år. For mange gange har vores valgte ledelse sagt ups. Det går ikke længere. En god ledelse skal ikke sige ups, den skal sige: Hvad sagde vi,” sagde Lars-Bo Larsen.
Sidste år fik forbundet et underskud på godt en million kr. Og på budgettet for i år forventes et endnu større millionunderskud , også selvom de delegerede vedtog at hæve kontingentet.
På trods af Lars-Bo Larsens hårde kritik, så mente han, at det var i orden at sætte kontingentet op – under forudsætning af, at de ekstra penge endte som et “led i en planlagt og styret udvikling – ikke som katastrofehjælp.”
Lars-Bo Larsen var ikke alene om at tale dunder til forbundsledelsen. Ekstra Bladets René Simmel fremlagde – på vegne af ni delegerede, hovedbestyrelsesmedlemmer og tillidsfolk – en stærkt kritisk udtalelse, der af flere blev kaldt en næse til forbundets ledelse. Kritikken var rettet mod ledelsens økonomiske sans og blev vedtaget af delegeretmødet.
Udtalelsen kræver, at forbundets forretningsudvalg sender Journalistforbundets økonomi til et serviceeftersyn i håb om, at der kan spares penge på fortrinsvis administrationen. Resultatet af det økonomiske serviceeftersyn skal forretningsudvalget berette om på næste delegeretmøde.
Flere rystede på hovedet over Journalistforbundets udgifter til edb-konsulenter, og René Simmel havde hæftet sig ved, at det kostede forbundet 350.000 kr. i edb-udgifter at få overført de 700 nye medlemmer fra Grafisk Forbund.
“Beløbet er lig med et helt årsværk, og det vil svare til, at der er blevet tastet tre navne ind om dagen,” sagde René Simmel.
Morten Hansted fra TV 2 op-fordrede forbundet til at lære sparetrick af de arbejdspladser, der har været gennem sparerunder. Han fortalte, at sparebander på jagt efter penge havde haft held med sig på TV 2. Det mente han også, at en sådan bande ville have i forbundet.
I den kritiske udtalelse får forretningsudvalget desuden et kraftigt vink om kun at overskride budgettet efter at have søgt hovedbestyrelsen om en tillægsbevilling. Samtidig efterlyste Uffe Gardel, HB-medlem og journalist på Berlingske Tidende, en ny kultur og holdning til medlemmernes penge.
“Det er meget trist, at det skal være nødvendigt med udtalelsen. Men der skal udvises respekt for medlemmerne penge, især i en situation, hvor der bliver bedt om flere penge,” sagde Uffe Gardel.
Det var dog ikke alle delegerede, der kunne forstå bekymringen for økonomien og kontingentstigningen.
Hans Løvetand fra BILLED-BLADET havde hæftet sig ved, at det helt tilbage i 1995 blev bestemt, at kontingentet igen skulle reguleres i 2000.
“Jeg kan ikke følge med i tallene og den interne debat. Men hver gang jeg ringer ind til forbundet, så er der en til at tale med mig. Jeg oplever kun service. Og den her stigning har været kendt i fem år. Efter skat er det kun en 17-18 kr. Så hvad taler vi om?”

PAS På PENGENE
I en skriftlig udtalelse fra delegeretmødet fik Journalistforbundets ledelse besked på at få styr på økonomien.
I udtalelsen står, at:
– forretningsudvalget pålægges at gennemgå forbundets økonomi med henblik på at finde fortrinsvis administrative besparelser. Gennemgangen skal forelægges delegeretmødet i år 2001.
– forretningsudvalget opfordres endvidere til at udvise den fornødne stramhed i økonomistyringen, herunder kun at overskride budgettet efter forudgående debat og beslutning i hovedbestyrelsen, medmindre der foreligger særligt tvingende grunde.