search

Send flere journalister, tak

Egentligt er det kreperligt, at vi i en tid hvor behovet for den journalistiske vagthund er større end nogensinde, beskæftiger os med at diskutere, om man skal mindske optaget på de danske journalistuddannelser for ikke at uddanne nye journalister til en plads i arbejdsløshedskøen.

Egentligt er det kreperligt, at vi i en tid hvor behovet for den journalistiske vagthund er større end nogensinde, beskæftiger os med at diskutere, om man skal mindske optaget på de danske journalistuddannelser for ikke at uddanne nye journalister til en plads i arbejdsløshedskøen.

Ja, det er nærmest grotesk.

Derfor er det også befriende at læse Jakob Elkjærs blogindlæg, hvor han slår til lyd for, at journalister uden fast plads på vagtplanen bruger dagpengene aktivt og med hjælp fra mediestøtten får mulighed for at skabe deres egne arbejdspladser via nye netmedier.

Vil det kunne løbe rundt? Tjah, hvorfor ikke? Et hurtigt eksempel. Danmark er et foreningsland af dimensioner. Folk melder sig ind og engagerer sig baseret på interesser, passion og i mange tilfælde også for at gøre en forskel for andre. Der er masser af journalistiske muligheder gemt i at servicere alle disse mennesker bedre, end de kan gøre det selv i dag. Hvis man altså sætter sig for at forsøge at spotte dem.

I stedet for at tage færre studerende ind på uddannelserne, burde uddannelserne sikre, at de studerende efter afsluttet hovedopgave er klædt på til et arbejdsmarked, hvor rigtig mange af dem skal ud og skabe deres egne job.

Og ja, det indebærer et kursus i virksomhedsøkonomi. Og ja, det indebærer også, at man interesserer sig for, hvor pengene til ens løn skal komme fra, og at man også skal lære, hvordan man selv går ud og hjælper med at sikre den fremfor at satse på, at andre skal komme med den.

Men hvis slutresultatet ender med at blive en underskov af nye medier, der hver især er med til at give journalister smør på brødet og sikre, at der også i denne underskov er journalistisk kvalitet og integritet i det, der bliver produceret, er det så ikke en forholdsvis beskeden pris at betale?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen