search

Send en praktikant, hvis det er farligt

 

 

Praktikanter er gode som muldvarpe, når der skal laves afslørende journalistik. For de kan nemlig noget, som erfarne kolleger ikke kan, mener flere chefer. Men pas på. For praktikanter er samtidig sarte sjæle, lyder en advarsel.

UNDERCOVER. »Ved flere lejligheder opdager jeg, at beboerne ofte ikke kommer op, før medarbejderne har spist morgenmad og set tv. Som for eksempel i går, hvor jeg mødte klokken syv om morgenen.«

Et kamera zoomer ind på et koncentreret ansigt og et par hænder, der taster løs på en computer, mens en stemme fortæller.

Det er februar 2007, og stemmen i dokumentarfilmen Er du åndsvag? på TV 2 fortæller de rystede seere om hverdagen på bostedet Strandvænget i Nyborg.

Stemmen tilhører den 27årige journalistpraktikant Adam Dyrvig Tatt. I tre måneder har han med skjult kamera arbejdet på Strandvænget som vikar for at dokumentere, hvordan personalet på bostedet behandler beboerne.

Indsatsen har indbragt Adam Dyrvig Tatt en nominering til årets Kravling-pris, som er en journalistisk pris for alle landets journaliststuderende og fotojournaliststuderende. Men han er langt fra den eneste studerende med tæft for afslørende journalistik. Bladrer man indstillingerne til årets Kravling igennem, står det nemlig klart, at mange af det forgange års største afslørende journalistiske historier har haft en journaliststuderende i front.

Afsløringen af, hvordan chatkonsulenten Rudy Frederiksen udnyttede unge piger seksuelt, er et eksempel. Dokumentationen af de stærkt kritisable forhold på henholdsvis Bostedet Sjælør og Plejehjemmet Fælledgården er to andre.

For alle tre gælder det, at brugen af undercover-journalistik var nødvendig. Af samme grund er praktikanter næsten uundværlige, når man skal lave afslørende historier. Det mener i hvert folkene hos Bastard Film A/S, som står bag afsløringerne på både Strandvænget, Bostedet Sjælør og Plejehjemmet Fælledgården.

»Computerteknologien har gjort, at man i dag meget nemt kan afsløre en undercover-journalist. Jeg brænder selv for at være ude i marken, men mit store problem er, at der kommer 20-25 sider op om mig som journalist, hvis du googler mit navn. De folk, vi sender ud for at lave undercover-historier, skal være nogle forholdsvis ukendte og anonyme personer i offentligheden, og derfor bliver det ofte praktikanter,« siger Miki Mistrati, medejer og tilrettelægger i Bastard Film.

Men også alder og privatliv betyder noget for at kunne gå undercover med succes.

»Når man skal ind i et miljø, handler det primært om, at man er så tæt som muligt på den rolle, man skal spille. Der er alder afgørende. Man sender ikke en 40årig ind, der skal spille en på 18 eller 16 år,« siger Kasper Vilsmark, redaktionschef på Operation X, der stod bag afsløringen af Rudy Frederiksen.

Har man ikke familiære forpligtelser som for eksempel børn, der skal hentes i daginstitution hver dag, er man også meget mere fleksibel i forhold til at kunne glide ind og ud af et miljø.

Men også engagementet hos journaliststuderende taler for at bruge dem.

»Engagementet er tårnhøjt, og man har et drive som praktikant, fordi man gerne vil gøre en forskel. Det er en stærk motiverende faktor for at lave noget så krævende som undercover-journalistik,« siger Steen Jespersen, direktør i og medejer af Bastard Film.

Engagement og drive havde både Marike Jensen, da hun med skjult kamera arbejdede to måneder undercover på Fælledgården, og Sofie Sørensen, da hun agerede lokkedue for sikker chatkonsulenten, der misbrugte unge piger til porno.

Sofie Sørensen blev spurgt, om hun ville være med, fordi hun kunne gå for at være 20 år, og fordi hun tidligere som praktikant på Operation X havde lavet undercover-historier.

Operation X havde gjort meget ud af sikkerheden.

»Vi kan risikere at miste hende, fordi hun skal mødes med en mand, som vi ikke ved, hvem er. Derfor har hun en GPS-sender på, så vi kan spore hende. Vi har også aftalt et ord, hun skal sige, når hun ikke vil mere,« fortæller Kasper Vilsmark.

Alligevel gjorde Sofie Sørensen sig mange overvejelser, inden hun sagde ja.

»Når man arbejder med afslørende dokumentar, er det vigtigt, at man kan stå inde for det, man laver. For man kommer meget tæt på nogle mennesker, som ikke kun er idioter,« siger hun.

Derfor var hun også glad for at befinde sig i San Francisco, da afsløringen af Rudy Frederiksen rullede over de danske tv-skærme i efteråret 2006.

Da Marike Jensen tog job på Fælledgården med skjult kamera syet ind i tøjet, var hun ikke nervøs. Til gengæld blev det sværere og sværere for hende at leve et dobbeltliv.

»Jo længere tid, man er der, jo sværere bliver det. Selvom de vidste, hvor jeg boede, og at jeg havde en kæreste, var det alligevel en dobbeltrolle, som føltes mere og mere som et pres. Jeg begyndte at være distræt og glemsom og syntes, det var hårdt at tage på vagter. Det var stress,« fortæller hun.

For mange af de studerende på landets journalistuddannelser er det en drøm at få lov til at lave undercover-journalistik og kunne fordybe sig i historier, som måske kan være med til at gøre en forskel. Og spørger man praktikvejlederne samme sted, lyder meldingen da også, at de studerende bare skal gå i krig med den undersøgende genre. Og dog. På Danmarks Journalisthøjskole i Århus advarer vejleder Pia Færing om, at den enkelte studerendes lyst og engagement slet ikke er nok, når en muldvarp skal sendes på banen. Også den konkrete historie tæller.

»De studerende rækker jo hånden op og siger: 'Jeg vil, jeg vil'. Den iver er der. Men den bunder også i naivitet. Det er unge og sarte sjæle, man sender ud. Og selv garvede journalister kan blive overraskede over en situation. Så de må ikke bringes ud i noget, de ikke kan overskue. Jeg har det da bedre med, at en praktikant går undercover på Strandvænget, end da man sendte praktikanter ud for at dække tsunamien, for der ventede virkelig voldsomme oplevelser,« siger hun.

På Bastard Film tvivler Miki Mistrati på, at han ville have lavet historien om Rudy Frederiksen og have sendt en praktikant som lokkedue.

»Ikke hvis det handlede om at gøre sig til som person. Jeg ville også være bange for at sende en praktikant ud til noget, som kunne gå ud over hendes egne grænser som for eksempel at tilbyde sig til nøgenbilleder. Jeg ville eksempelvis heller ikke lave et set-up med et bordel, hvor kvindelige praktikanter skulle spille prostituerede. Det ville overskride min personlige grænse,« siger han.

Uanset opgave er coaching og sparring ekstremt vigtigt, når praktikanter bruges til muldvarpearbejde, mener Pia Færing.

»Det er en personlig belastning at skulle arbejde uden at vise pressekort. Man narrer jo ofte folk, så det er vigtigt, at der er nogen at snakke med undervejs,« siger hun.

Både på Bastard Film og Operation X er coaching og tæt kontakt da også nøgleord, når en praktikant sendes ud for at gå undercover.

»Hver gang, jeg havde været på vagt, var jeg lige henne forbi Miki eller Søren for at snakke om, hvordan det var gået, og hvordan jeg havde det,« fortæller Marike Jensen.

At det kan gå galt, hvis praktikanten ikke får ordentlig støtte fra praktikpladsen på en undercover-mission, oplever Pia Færing cirka et par gange om året, når praktikanter kommer til hende for at tale ud efter en grim oplevelse. Senest fik en kvindelig praktikant et nervesammenbrud efter at have modtaget trusler og hademails fra nogle hooligans, hun havde infiltreret.

På journalistuddannelsen på Syddansk Universitet har man derimod ingen betænkeligheder ved, at praktikanter agerer muldvarpe med risiko for vrede reaktioner.

»Coachingen skal være i orden. Men en del af det at være i praktik er også at lære fagets negative sider at kende,« siger praktikvejleder Karsten Prinds.

»Om du laver lokaljournalistik, hvor den lokale borgmester bliver sur på dig, eller noget andet, så er meningen med praktikken også at få den erfaring: 'Hey, det, jeg laver, bliver set af nogen, og de reagerer på det.'«

Illustration: Mette ehlers

Kommentarer
1
Camille Hanritzen
04.02.10 18:50
Re: Send en praktikant, hvis det er farligt

Undercover er skide interessant. Jeg ville sgu være god til det arbejde. Jeg tvivler på at de studerende er godt orienteret omkring skuespillet... men ja, selv den bedste journalist kan det gå galt for.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen