Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:40 10.08.2021 Thomas Møller Larsen

Senatorer kræver klar besked fra Facebook om udelukkelse af forskere

Tre amerikanske senatorer har sendt en række kritiske spørgsmål til Facebook om udelukkelsen af forskere, der undersøger politisk annoncering på platformen, fra New York Universitet, der fandt sted sidste uge.

Det skriver Techcrunch, hvor det åbne brev fra senatorerne kan læses.

I et åbent brev bifalder senatorerne, at der sker forskning på området. De kalder de sociale mediers annonce-teknologier for ”uigennemsigtige og regulerede” og beskylder dem for at medvirke til spredning af misinformation.

Facebook lukkede forskernes konti, fordi de benyttede et eksternt værktøj til at samle data. Metoden kaldes ’scraping’ og accepteres ikke af Facebook.

Udelukkelsen blev begrundet med et hensyn til brugerens privatliv. Og det er den argumentation, senatorerne nu stiller detaljerede og kritiske spørgsmål til.

Over for Forbes afviser Facebook at kommentere brevet og henviser i stedet til et blogindlæg fra sidste uge.

I indlægget fremlægger Facebook det forløb, der førte frem til udelukkelsen. Facebook fremhæver også, at det sociale medie stiller sine egne data til rådighed for forskere i værktøjet Facebook Open Research & Transparency.

SENESTE NYT

Flere nyheder