Jeg vil derfor opfordre til at løfte blikket og se på grundlovens paragraf 77: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”
Den paragraf er politikerne snublende tæt på at forbryde sig imod, når de i forlængelse af sagen omkring Se og Hør har stillet forslag om strengere straffe til journalister og medier samt skrappere regler for betaling, bøder og lignende til medier, der efter politikernes opfattelse går for langt. Bemærk, at der også har floreret tanker om, at medier skal kunne lukkes, hvis de overtræder de etiske regler.
I Dansk Journalistforbund er vi fuldstændig klar over vores medansvar for, at medierne har en høj troværdighed, at presseetikken bliver respekteret, og at der i det hele taget satses på kvalitet. Det er et ansvar, vi de seneste år konkret har fulgt op på gennem debatarrangementer, ved i samarbejde med Danske Medier at modernisere de presseetiske regler, et langt større fokus på Pressenævnet med blandt andet en bedre kommunikation af afgørelserne. Det har allerede resulteret i en større tydelighed i kendelserne, hvor for eksempel Ekstra Bladet måtte bruge forside og flere helsider på kendelsen i sagen om gidslerne i Somalia.
Arbejdet med troværdigheden skal vi naturligvis fortsætte. Det sker ved, at de enkelte redaktioner tager etikken endnu mere alvorligt, ved at vi tager generelle debatter og bliver ved med at opfordre til selvjustits. Vi gør det også ved at opfordre mediernes ledelser til, at der bliver sat tid af til at højne kvaliteten i journalistikken og til at sikre god research, Tiden er en væsentlig faktor, det er tid til journalistisk eftertanke.
En sådan eftertanke har værdi, ikke større strafudmålinger, flere trusler om fængslinger af journalister og lukning af medier. Det er en retorik, vi kender fra helt andre lande, blandt andet diktaturstater.
Værd at bemærke er også, at de vejledende regler for god presseskik er frivillige og indgået af medierne og journalisterne selv og håndhæves gennem selvregulering og selvjustits. Alternativet er offentlig og dermed politisk regulering af medierne, som vil føre til et samfund uden den pressefrihed, der er helt grundlæggende for vores ytringsfrihed.
Lad os gerne fortsætte debatten om etik og troværdighed, sørge for daglige konsultationer af presseetikken, opfordre til interne ombudsmænd på medierne med meget mere. Det er sundt for mediebranchen, men at skulle leve med stadig flere trusler om strengere straffe og lovregulering kan blive fatalt ikke kun for medierne, men for samfundet.