Nigerias journalistforbund maner til ansvarlig og "fintfølende" journalistik efter fatwa mod lokal journalist.

Profeten Mohammed ville have giftet sig med en af miss'erne, der stillede op til den globale skønhedskonkurrence Miss World, hvis han havde levet i dag.

Dén bemærkning i en landsdækkende avis i Nigeria fik i november en muslimsk delstat i landet, som skulle have været vært for Miss World 2002, til at udstede en fatwa mod den unge, kvindelige journalist, der havde skrevet ordene. Den førte også til blodige gadekampe i byen Kaduna, hvor en gruppe muslimer efter at læst artiklen satte ild til avisens redaktion, og hvor 200 menne-sker efterfølgende mistede livet. Til sidst måtte skønhedskonkurrencen flyttes til London for at undgå flere uroligheder.

"Det var en uansvarlig bemærkning," siger Usman Lehman, forbundssekretær i Nigerian Federation of Journalists (NFJ), i dag om artiklen.

"Hvis journalisten havde haft den mindste smule føling med konflikterne og historikken i området, ville hun aldrig have skrevet en sådan bemærkning."

Kaduna har – ligesom andre stater i området – tidligere været plaget af uroligheder mellem kristne og muslimer.

Fatwa'en mod journalisten – der nu er flygtet til USA – har fået hårde ord af det internationale samfund, hvor f.eks. International Parliament of Writers vil optage hende som deres "flygtning", og hvor Salman Rushdie, der selv har en fatwa hængende over sig, har fordømt dødsdommen.

Det er da heller ikke fordi, Nigerias journalistforbund støtter dødsdommen. Men episoden viser, siger Usman Lehman, hvor stor en rolle pressen kan spille i at puste til lokale konflikter.

"Vi lægger stor vægt på at være demokratiets såkaldte vagthund, men i vores selvforståelse ligger derudover også, at vi som journalister i et multietnisk land, der er dybt præget af kulturelle, religiøse og etniske spændinger, selvfølgelig skal rapportere med viden, sensitivitet og respekt."

Derfor har forbundet tidligere forsøgt at etablere efteruddannelseskurser for journalister.

"De skulle f.eks. lære fremmedsprog – for at kunne rapportere ordentligt fra de nordlige islamiske delstater, hvor det er nødvendigt at kunne arabisk. Vi havde også aftenmøder en gang om måneden, hvor vi inviterede politikere, akademikere, forfattere eller andre fra mange steder til at fortælle om Nigeria – til inspiration og forståelse."

Efteruddannelsen holdt kun to år, så var der ikke flere penge i kassen.

I stedet vil forbundet nu forsøge at få indflydelse på journalistuddannelserne.