Journalister skal være bevidste om, at omtale af selvmord kan føre til flere selvmord, og at emnet skal behandles med respekt. Belgisk organisation uddeler pris for ansvarsfuld omtale af selvmord. Dansk forsker roser initiativet.

 

ANSVAR. »Sprang i friheden« lød overskriften på forsiden af en belgisk avis.

Springet var et selvmord udført af en ganske ung mand – han sprang ud fra et tårn i byens gamle middelalderborg. Forklaringen i artiklen lød, at han var blevet mobbet, derfor vendingen om, at »springet førte til frihed«.

Kun få uger senere blev hans selvmord kopieret. Endnu et ungt menneske tog sit liv ved at springe ud fra det samme tårn.

Var avisen medskyldig? Har medier virkelig så stor indflydelse på for eksempel unge menneskers handlinger?

»Ja, jeg synes, at avisens overskrift – og billedet fra det sted, hvor selvmordet foregik – er et skrækeksempel. Og jeg tror, at det andet selvmord var en kopi af det første – sat i gang af artiklen. Hele omtalen er et meget grelt eksempel på, hvor galt det kan gå, når et medie ikke tænker sig om. Den unge mands selvmord er gjort til en sensation, det er romantiseret, og baggrunden for hans valg er beskrevet på en alt for simpel og unuanceret måde,« forklarer Karl Andriessen, der er ansat som konsulent på et psykiatrisk center i Bruxelles, hvor han underviser fagfolk i håndteringen af selvmordsadfærd.

Karl Andriessen er også medlem af Foreningen for efterladte efter selvmord i Flandern, der har indstiftet en særlig medie-pris, som uddeles for første gang den 20. november i år. Modtageren bliver journalisten Veerle Beel fra det flamske dagblad De Standaard. Hun har socialstof som sit fagområde og har skrevet flere artikler om selvmord.

»Begrundelsen for at give hende prisen er, at hun skriver om emnet på en måde, så hun tager hensyn til de pårørende. Hun viser respekt for den person, hun interviewer. For eksempel sikrer hun sig, at vedkommende har adgang til professionel hjælp, hvis der er brug for det efter samtalen. Hun ved, at et interview om så traumatisk et emne som selvmord kan være meget belastende at deltage i,« forklarer Karl Andriessen.

Foreningen for efterladte efter selvmord i Flandern har forsøgt at tage direkte kontakt til journalister, der skriver uansvarligt om selvmord, men det har ikke ført noget positivt med sig, fortæller Karl Andriessen. Derfor er foreningen gået bort fra at udpege de negative historier og har i stedet valgt at belønne det gode eksempel.

Ud over prisen er der i år sat gang i endnu et initiativ i Flandern, nemlig uddeling af en pjece, der skal påvirke mediernes måde at omtale selvmord på. Bag pjecen står blandt andre den flamske afdeling af det belgiske journalistforbund, det flamske pressenævn og det flamske sundhedsministerium.

Flip Voets, sekretariatschef i det flamske pressenævnog ombudsmand samme sted, har både været med i juryen, der uddeler prisen, og i udarbejdelsen af pjecen, der er rundsendt til journalisterne i regionen.

»Hensigten med pjecen er at få antallet af selvmord til at falde. Vi rangerer blandt de lande i Europa, som har den højeste selvmordsrate, og den vil vi gerne medvirke til at bringe ned. Pressen bør være klar over sin rolle og sit medansvar på dette område,« siger Flip Voets.

Belgien har flere selvmord end Danmark, der ligger i mellemgruppen. Antallet af selvmord i Danmark er halveret siden midten af 80erne.

I Danmark er der blandt fagfolk begejstring over det belgiske initiativ. Lilian Zøllner, der er leder af Center for Selvmordsforskning i Odense, ser gerne, at også danske journalister, der beskæftiger sig med selvmord, i større grad har forebyggelsesperspektivet med i deres fremstilling.

»Jeg kunne godt ønske mig en øget etisk bevidsthed i medierne, hvor fokus er rettet mod forebyggelse og ikke bare mod det sensationelle, som for eksempel hvis et barn begår selvmord,« siger hun.

Centret har for nylig har rettet henvendelse til Danmarks Journalisthøjskole i Århus med et tilbud om foredrag for journaliststuderende om de etiske aspekter i omtalen af selvmordsforsøg og selvmord, herunder det faktum, at romantiseret og forenklet omtale af et selvmord i medierne kan betyde øget risiko for, at andre efterligner handlingen.

Lederen af Center for Selvmordsforebyggelse i Århus, Bente Hjorth Madsen, peger på et væsentligt område, som hun gerne så forbedret, når det gælder danske mediers omtale af selvmordsadfærd:

»Fakta om selvmord og selvmordsforsøg bliver tit fejltolket af journalisterne. Det fremstår for eksempel i øjeblikket, som om selvmord blandt unge er et stort problem, men i virkeligheden er det helt store problem selvmordsforsøg, selvskadende handlinger og de mange tilfælde af forgiftning blandt unge piger. Mit indtryk er, at journalisterne ikke graver dybt nok, når de behandler fakta og statistik.«

Bente Hjorth Madsen tilføjer, at hun godt kunne ønske, at pressen i højere grad ville være med til aktivt at aflive myter om selvmord.

»Et eksempel er myten om, at dem, der taler om selvmord, ikke gør alvor af det. Den kunne medierne være med til at aflive, hvis de ville.«

Endvidere er det Bente Hjorth Madsens opfattelse, at medierne accepterer de simple forklaringer, og dermed kommer til at fremstå som om de accepterer selvmordet.

Som eksempel peger Bente Hjorth Madsen på en artikel med overskriften »Skød konen og sig selv«. Artiklen handler om en ældre mand, der skulle flytte fra sit landbrug efter 45 år, men som inden flytningen dræber sin kone og efterfølgende begår selvmord.

»Historien er et godt eksempel på, at et medie giver en meget forenklet forklaring på, hvad det er, der får folk til at tage livet af sig. Her er ingen nuancer, kun det faktum, at manden skal flytte. Det har den konsekvens, at man som læser kan komme til at se et tab af den ene eller den anden art som en fuldt dækkende forklaring. Og dermed næsten acceptabelt. Men min holdning er, at selvmordet her burde beskrives som resultatet af en tragisk og forfejlet vurdering af hans muligheder for et nyt liv. Mange ældre bliver jo nødt til at skifte bopæl, kun ganske få bliver deprimerede af det – og endnu færre opgiver og begår selvmord. I dette tilfælde er flytningen kun den udløsende faktor – og avisen leder ikke efter de mere psykiatriske eller personlighedsmæssige problemstillinger. Det savner jeg. I stedet får vi forsimplingen, som læserne næppe kan bruge til noget som helst.«

Medierne skal ikke undlade at beskæftige sig med selvmord, siger fagfolkene – og selvmord har da også været sat på dagsordenen flere gange i danske medier i år.

I august begik en kun 13-årig dreng i Århus selvmord ved at skyde sig selv. Ekstra Bladet omtalte det på forsiden, ligesom også Århus Stiftstidende skrev en længere artikel om det, begge aviser med fokus på den krisehjælp, der blev givet på drengens skole. På Østjyllands Radio, DRs regionalradio i Århus, blev drengenes selvmord derimod ikke omtalt.

Det var helt bevidst, siger redaktionssekretær Lillian Knudsen fra Østjyllands Radio.

»Vi omtaler aldrig det enkelte, konkrete selvmord. Men hvis vi kan sætte det ind i en større sammenhæng, ville vi godt kunne forsvare at bruge eksemplet med den 13-årige. Det gjorde vi dog ikke i dette tilfælde, og selvmordet som en enkeltstående sensation er ikke nok. Historien skal have et andet, bredere perspektiv, hvis vi skal omtale den.«

Journaliststuderende Ulla Dubgaard fra Roskilde Universitetscenter (RUC) har for nylig lavet medieprojekt på dagbladet Information. I den forbindelse skrev hun flere artikler om selvmord, blandt andet affødt af ny statistik om unge som selvmordstruede og af en høring i Folketinget om emnet.

Sammen med en af hendes artikler om, at der er for få tilbud til selvmordstruede unge, anbragte hun også en faktaboks med henvisninger til blandt andet Livslinien, Børnetelefonen og Sct. Nikolaj Tjenesten. Den rummede også råd til unge med selvmordtanker.

»Det var min egen idé at tilføje boksen,« siger Ulla Dubgaard.

Information har ingen etiske regler for, hvordan selvmord kan beskrives i avisen.

»Jeg diskuterede emnet med kolleger undervejs, fordi jeg synes, det er vanskeligt og kræver mange overvejelser. Min tanke var, at hvis der var læse-re, som blev bekymrede, når de så artiklen – måske fordi de netop sloges med den her slags problemer – skulle der også være noget konstruktivt til dem. Det hele skulle ikke bare være sort i sort.«

I etikundervisningen på RUC har de studerende også beskæftiget sig med netop medieomtale af selvmord, forklarer Ulla Dubgaard.

»Derfor er jeg mig meget bevidst, at det er et ømtåleligt emne, og jeg ved, at det kan sætte noget i gang i folk, hvis man ikke håndterer emnet forsvarligt. For mig var det derfor helt naturligt, at jeg gjorde mig nogle etiske overvejelser i forhold til kilder og fremstilling, inden jeg skrev om emnet,« forklarer hun.

Inger Anneberg er freelancejournalist i Odder. Hun har skrevet om selvmord og selvmordsforebyggelse i flere år og er blandt andet forfatter til bogen »Sorgen ved selvmord – en bog til de efterladte« (Høst og Søn, 2002).

 

Werther-effekten

INSPIRATION. Det har været kendt siden 1700-tallet, at der kan være sammenhæng mellem mediernes omtale af selvmord og hyppigheden af selvmord. Fænomenet kaldes blandt fagfolk for »Werther-effekten« efter romanen »Den unge Werthers Lidelser«, som Goethe skrev i 1774. Bogen handler om en ung mand, der ender med at skyde sig selv på grund af ulykkelig kærlighed. Bogen blev meget populær – og efterfulgt af et øget antal selvmord blandt unge i flere forskellige lande.

Et mere nutidigt eksempel på mediernes påvirkning kommer fra en britisk undersøgelse, der registrerede antallet af selvmordsforsøg ved forgiftning før og efter tv-serien »Skadestuen«. Serien viste, hvordan en mand med eksistentielle problemer begår selvmord med det smertestillende middel Paracetamol. Registreringen bagefter afslørede en stigning både i antallet af selvmord og selvmordsforsøg – og specielt af personer, der var forgiftet med Paracetamol. En stor del af dem havde set det pågældende afsnit i serien.

Medierne kan også påvirke selvmordsadfærd i en positiv retning. I Wien foregik der i 1980erne en bølge af selvmord ved spring ud foran undergrundstog. Gennem direkte henvendelse fra fagfolk til journalister blev omtalen af disse selvmord stoppet – og antallet af selvmord i undergrunden faldt til nær nul.

Ansvarlig omtale

RESPEKT. Foreningen for efterladte efter selvmord i Flandern uddeler den
20. november en pris for at sætte fokus på ansvarlig og respektfuld omtale af selvmord.

Nogle af juryens kriterier lyder:

Medierne skal undgå sensationelle overskrifter og billeder.

Der skal anvises adresser på steder, hvor man kan søge hjælp, hvis man selv har selvmordstanker eller er efterladt efter selvmord.

Det er vigtigt at fortælle, at selvmord er et komplekst område, hvor en mængde forskellige risikofaktorer skal spille sammen, før det fører til selvmord.

De efterladte skal ikke bare udleveres i deres sorg, men have mulighed for at vise andre pårørende, hvordan de har klaret sig igennem sorgen.

Viden om selvmord

SØG. På internettet findes en mængde statistik og fakta om selvmordsforsøg, selvmord og efterladte efter selvmord. Se for eksempel www.selvmordsforskning.dk og www.efterladte.dk.

På www.psykiatri.aaa.dk kan man under 'ny bog om unge og selvmord' se spørgsmål og svar til unge om selvmord. De indgår også i den helt nye publikation »Unge på kanten af livet« af Bente Hjorth Madsen.

WHO giver gode råd i »Preventing Suicide: A resource for media professionals«, der kan læses på www.who.int/mental_health/media/en/426.pdf.

Også den norske side www.selvmord.info har en række relevante artikler på området.

Måske også pris til danske medier

FOREBYGGELSE. Modellen med at give en pris til journalister, der skriver ansvarsfuldt om selvmord, kan også blive en realitet i Danmark.

Merete Nordentoft, overlæge på Bispebjerg Hospital, siger, at det er under overvejelse hos de danske arrangører, der stod for den internationale konference om selvmordsforebyggelse i København i august i år, at overskuddet fra konferencen eventuelt skal bruges til at indstifte en pris på linje med den belgiske.

»Noget af det, jeg personligt gerne vil undgå, er, at medierne giver direkte instruktioner i, hvordan man kan begå selvmord, sådan som vi har set det i en artikel om et selvmord fra Øresundsbroen – med foto og det hele. Vi vil derimod lægge vægt på det forebyggende aspekt, nemlig at medierne i høj grad bør være med til at pege på, hvordan man bedst mulig får hjælp,« siger Merete Nordentoft.

Læs også i dette nummer: Rystende – men livsbekræftende