I forbindelse med et projekt på journaliststudiet ville Ida Routhe skrive en artikel om den danske krigsindsats mod IS i Irak, og herunder hvad indsatsen kommer til at koste i kroner og ører. 

»Jeg sagde helt naivt, at jeg bare gerne ville vide, hvad indsatsen potentielt kan løbe op i. Men attituden, jeg blev mødt med, var, at det var der ikke noget spændende i, og det kunne jeg sådan set lige så godt droppe,« fortæller Ida Routhe.

Men ved lidt rundringning i Forsvarsministeriet landede hun hos en sagsbehandler, der kunne svare på de fleste af hendes spørgsmål, men dog lige skulle have clearet sine udtalelser oppefra.

Og så gik der lukkethed i den. De svar, Ida Routhe endte med at få, efter at de havde været igennem pressesekretariatet og sikkerhedspolitisk afdeling, gav hende stort set ikke mere information, end hun kunne læse på Folketingets hjemmeside. Først og fremmest kunne hun ikke få en samlet pris for indsatsen, fordi det ”ikke på forhånd er muligt at forudsige, hvor stort ammunitionsforbruget vil være …”

»Det kommer lidt bag på mig, at man har taget en beslutning om at gå i krig med så uklare økonomiske rammer,« siger Ida Routhe.

»Det virker lidt som et proforma-svar, når de siger, at de ikke kan sige noget om det. Og hvis de ikke vil sige det, kan de så ikke i det mindste være åbne om det og forklare hvorfor?« siger Ida Routhe.

Måneden efter kunne hun læse, at DR efter en aktindsigtsbegæring kunne konstatere, at ammunitionsforbruget efter et halvt års mission havde været på 52 millioner kroner, og at ministeren forventede et forbrug på 100-150 millioner i løbet af et år.

Lange svarfrister og kringlede svar

Ida Routhe er ikke den eneste, der undrer sig over ministeriets svar. Nikolaj Villumsen er folketingsmedlem for Enhedslisten og sidder i Forsvarsudvalget. Han forstår ikke, at embedsmændene afviser at kunne estimere, hvor meget ammunition der bruges på en militær mission.

»Det virker fuldstændigt urealistisk – enten er der overhovedet ikke styr på økonomien, eller også er situationen, at man forsøger at mørklægge omkostninger ved den danske krigsindsats,« siger han.

Omvendt bekræfter svaret den generelle oplevelse, han har, når han som folketingsmedlem stiller spørgsmål til forsvarsministeren.

»Der er en enormt stor forskel på, hvordan Forsvarsministeriet svarer, og hvordan de andre ministerier svarer. Svarene er tit rigtig lang tid undervejs – også længere end de frister, Folketinget har. Og ofte er de skrevet bevidst kringlet for at hæmme forståelsen. Det burde jo være sådan, at ministeren gør alt, hvad han kan for at oplyse, men det virker næsten omvendt,« siger Nikolaj Villumsen.

I november 2014 stillede Villumsen et spørgsmål, hvor han bad ministeren forklare, hvorfor Danmark er mere tilknappet om sine militære missioner end andre lande i den militære koalition.

Svaret fra forsvarsministeren lød, at Forsvaret forsøger at være så åben som muligt, men ”denne åbenhed må imidlertid afstemmes efter en række forhold, såsom hensynet til vores soldaters sikkerhed, samarbejdspartnere og operationssikkerheden”.

Nikolaj Villumsen: »Jeg frygter, at det skyldes frygt for en reel offentlig debat, og for at man mister opbakningen i befolkningen til krigsdeltagelsen. Og det er ikke et demokrati værdigt,« siger han.

Aagaard: Det er blevet meget værre

En anden, der kan nikke genkendende til de lidt afværgende svar, Ida Routhe har fået, er Informations erfarne forsvarsmedarbejder Charlotte Aagaard.

»Det er helt systematisk, at det er sådan, de svarer. I forbindelse med IS-krigen har både Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando haft en politik, der går ud på, at man oplyser minimalt om krigsindsatsen i Irak,« siger Charlotte Aagaard.

Hun henviser til den nye struktur siden oktober sidste år, hvor Forsvarets ledelse blev placeret i det nye Værnsfælles Forsvarskommando. 

»Efter at forsvarsledelsen er blevet omstruktureret, er kommunikationen fra Forsvarets side blevet ekstremt centraliseret. Alt, hvad der må siges og ikke siges, klappes af med Forsvarsministeriet. Og når man får svar, er det svar, der er gennemtyggede og stort set ubrugelige. Og det er blevet meget værre, end det var, da Danmark var i krig i Afghanistan,« fortæller Charlotte Aagaard.

Hun mener, at Forsvarsministeriet forsømmer at informere offentligheden.

»I Danmark er medierne forbindelsesled mellem Forsvaret og befolkningen. Så når der bliver lukket for informationer til medier, er der også lukket af til offentligheden. Det mener jeg helt klart er et demokratisk problem. Det er jo også politikerne, der på den måde ikke bliver informeret, så de kan ikke stille de relevante spørgsmål,« siger hun.

Information har netop kørt en artikelserie om civile tab i internationale militærindsatser, men både forsvarsministeren og forsvarsledelsen nægtede at stille op til interview om sagen.

Ifølge Charlotte Aagaard har de faste forsvarsreportere flere gange over de senere år rettet henvendelse og afholdt møder med både forsvarsministeren og presseafdelingen i Forsvaret for at opnå større åbenhed. Men uden resultat.

Forsvarsministeriets forsvar

Journalisten har henvendt sig til Forsvarsministeriets kommunikationschef, Lea Juel Henriksen, og forholdt hende kritikken omkring ufuldstændig besvarelse af Ida Routhes spørgsmål og manglende åbenhed i ministeriet generelt. Lea Juel Henriksen har svaret os på mail og skriver følgende:

"Forsvarsministeriet mener at have besvaret spørgsmålene fra Ida Routhe så fyldestgørende som muligt og i overensstemmelse med svar givet til Folketinget om samme emne. I forhold til at estimere ammunitionsforbruget mener vi ikke, at det ville have været muligt, da enhver mission i sagens natur er unik i forhold til operationsmønstre, modstanderens adfærd med mere, som alt sammen vil spille ind på netop ammunitionsforbruget, og som gør det vanskeligt at lave direkte sammenligninger med tidligere missioner.”

Om den generelle kritik af åbenhed skriver hun:

”Forsvarsministeriet bestræber sig generelt naturligvis på at svare på alle henvendelser fra journalister så hurtigt og fyldestgørende som muligt. I forhold til kommunikation om indsatsen mod ISIL, er der flere hensyn, der gør sig gældende herunder hensynet til soldaternes sikkerhed og samarbejdet med koalitionspartnere. Men Forsvaret laver jævnlige "mission updates" om indsatsen, ligesom der har været journalistbesøg på basen i Irak i forbindelse med forsvarsministerens besøg.”

Vi har ligeledes rettet henvendelse til Nicolai Wammen. Det har ikke været muligt at få Wammens kommentar.