Mange journalister holder sig fra tv, fordi de ikke har prøvet det før. Andre skriver ikke, fordi de tror, det er for svært. "Journalister komplicerer alting for meget," mener mediejongløren Kenneth Wöhlisfelt. Han er overbevist om, at ‘ideen' er det dyrebareste, vi journalister kan producere.

Kort, mørkt hår. Pæne øjne. Fast håndtryk. Cowboybukser. Tynd striktrøje med v-udskæring.

Kenneth Wöhlisfelt virker helt igennem almindelig. Men førstehåndsindtrykket bedrager.

"Det hele handler om ‘ideen'. Hvis man har en god idé, kan man også sælge den. Derfor er mit motto: Jeg skal være der, hvor ingen andre er."

Kenneth Wöhlisfelt er freelancejournalist. Eller rettere: Han driver en lille købmandsforretning med masser af varer på hylderne. Faktisk alt det, som kunderne vil have.

Den 36-årige freelancer sælger tunge dokumentarprogrammer til DR. Han har lavet en bog om Johnny Reimar. Aktualitets-tv for TV3. Iskatalog for Diplom-IS. Artikler til B.T. og Information. Satire til forskellige radioprogrammer.

Opgaver for Forbrugerrådet. Undervisnings-tv. Trafiksikkerhedskampagne. For bare at nævne nogle af varerne. Forresten, så underviser han også på kurser arrangeret af Dansk Journalistforbund under overskriften: ‘Hvordan sælger man historier til radio og tv?'

Det er blandt andet på disse kurser, han kan se, at han arbejder og opfører sig anderledes end mange andre journalister.

"Mange journalister bremser sig selv. Det er indre begrænsninger: ‘Det kan jeg ikke'. ‘Der er alt for meget teknik' og den slags. Journali-ster er gode til at komplicere ting, når det handler om dem selv," mener Wöhlisfelt.

"Men har man en idé, så skal man da prøve den. Man falder helt sikkert af hesten på et tidspunkt, men så sker der ikke noget ved det," siger han.

 

"Hjælp mig!"
Wöhlisfelt ligner ikke selv en, der har prøvet at falde af hesten, som han sidder tilbagelænet i en sofa. Men han falder af hesten, forsikrer han. Og han kommer op igen.

Det sidste skyldes en skelsættende begivenhed for fem år siden.

"Jeg var blevet ansat som researcher på Nordisk Film, fordi jeg gerne ville lære at lave tv. På min første dag var der 38 syge. Nordisk Film lavede Eleva2ren, og det blev jeg kastet ud i. Jeg fik at vide, at jeg skulle lave fem minutter om moral. Det var vist torsdag morgen, og det skulle på fredag aften. Normalt er jeg rimeligt rolig, men jeg tror aldrig, jeg har været så klam i håndfladerne før."

Kenneth Wöhlisfelt stod over for et såkaldt ENG-hold. Kameramand og lydmand. Han kørte af sted med dem og bad om at holde ind på en café.

"Jeg købte kaffe og wienerbasser til dem. Jeg fortalte dem, at jeg intet vidste om at lave tv. INTET. Så sagde jeg: Hjælp mig. Det var heldigvis garvede folk, og de hjalp mig. Jeg havde en ide om, hvad vi skulle lave, men intet overblik. Da vi kom tilbage med 14 bånd, sagde jeg det samme til redigeringsteknikeren: Hjælp mig."

Kenneth Wöhlisfelt husker ikke, hvordan indslaget om moral blev. Men det blev færdigt, og det mirakel kan han stadig bruge.

"Det kan aldrig gå helt galt. Man skal bare kaste sig ud i tingene og så selvfølgelig være ærlig. Sige, når der er noget, man ikke har prøvet før."

Vi sidder i hjørnet af kantinen i TV-Byen, fordi Kenneth Wöhlisfelt er i fuld gang med at redigere en dokumentar, som indtil videre er hemmelig. Han vil dog godt afsløre, at han fik ideen via noget familie. Derefter skrev han nogle få linjer og foreslog den for en chef i TV-Byen. Det er typisk.

"Mange produktionsselskaber er begyndt at lave alt muligt med målgrupper og sådan noget. Det gider jeg ikke. Hvis jeg har en ide, så skriver jeg den ned på et A4-papir. Det hand-ler bare om at få den unikke ide. Den, som in-gen andre har," siger Wöhlisfelt.

Det fik han hjemme i køkkenet, da Frederiksborg Amt var i gang med at forberede en trafikkampagne. Wöhlisfelt ville lave biler med ratslør. De unge skulle selv prøve, hvordan det føltes at køre med promiller i blodet.

Ideen stod også lysende klar, da han havde interviewet Johnny Reimar ombord på Færgen Sjælland. Han ville skrive en bog om manden. Og sådan blev det.

Eller dengang han fandt Anna Castberg. Mens resten af pressen skrev, at museumsinspektøren fra Arken var gået under jorden, fandt han hovedpersonen det mest indlysende sted: Hjemme hos mor.

 

"Selvfølgelig kan man"
Ifølge Kenneth Wöhlisfelt holder mange sig fra at udvikle ideer, fordi det bliver opfattet som tidsspilde. Noget, der ikke giver brød på bordet. Men det er en stor misforståelse, understreger han.

"Der er mange, som kan lave det færdige produkt. Men det er kun dig, der har ideen. Derfor er ideen noget værd. Det tager jo også tid at udvikle ideer. Man skal tage sig betalt for en ide," siger Kenneth Wöhlisfelt, der ofte går rundt et par dage – bare for at tænke over et projekt. Undervejs skriver han små stikord ned på toiletruller, aviser og alt inden for rækkevidde.

Når ideen først er formuleret, lyder det næ-ste spørgsmål: Hvilket medie er bedst? Et radioprogram, et indslag til temalørdag, en bog, en feature til en avis eller en ganske almindelig nyhedsartikel.

"Det er altså lige meget, at man ikke kan lave tv, ikke har skrevet en bog før eller ikke har lavet kommunikation. Så lærer man det," siger han.

Da Wöhlisfelt blev spurgt, om han ville lave et iskatalog for Diplom-IS, svarede han øjeblikkeligt: "Ja, selvfølgelig."

– Men kunne du ikke blive bedre, hvis du bare holdt dig til et felt?

"Jamen, det kunne jeg ikke holde ud. Jeg har behov for skiftene. De 'klarer' også hovedet," siger freelanceren, der tilføjer, at det giver flere kunder i butikken, når man kan svinge sig mellem forskellige mediegrene.

Kenneth Wöhlisfelt har således fyldt kalenderen frem til jul.

Til sammenligning kæmper mange freelancere for at få noget at lave resten af ugen. Wöhlisfelt mener ikke, at han kan mere end andre journalister. Men tilgangen er en anden.

"Mange venter på, at tingene kommer til dem. I stedet for selv at tage teten. Vi journalister kan jo skidemeget. Men i stedet for at lade andre om at fastsætte rammerne, kan vi selv gøre det," siger han.

– Handler alt det her ikke meget om at have selvtillid?

"Jamen, det betyder da noget. Men min selvtillid svinger også. Jeg tror mere, det hand-ler om indstilling. At sige: Selvfølgelig kan jeg."

 

RåD TIL FREELANCEREN
-Konsulent i JobService, Jens Grønlund, giver herunder et par almene råd til frie fugle – især de nye. JobService er en særlig afdeling i Journalistforbundet, der giver ledige journalister vejledning.

Varer og kunder
Start med det, du er god til. Så kan du altid udvide varelageret senere. Pas på med kun at have få store kunder. Du er sårbar, hvis en af dem pludselig forsvinder.

-Den indre købmand
Du er ikke længere kun dit fag. Du er nu også købmand. Tænk over salgspsykologi, kundepleje og lav klare aftaler med dine kunder om indhold, omfang, leveringstidspunkt og pris.

-Tilrettelæg din hverdag
Hold en fast mødetid hver morgen, også hvis du arbejder alene. Adskil dit arbejdsværelse fra resten af huset. Lav aftaler med dit bagland: Når mor er på arbejde, er hun på arbejde.

-Ideudvikling
Det er måske banalt, men afsæt daglig tid til at læse, høre og se aviser, magasiner, radio og tv. Dermed kommer du til at kende dine mulige kunders historier, indslag, billeder, grafik.

-Prissætning
Check med FreelanceGruppen, hvad tariffen er for forskellige typer opgaver. Kæmp for at holde din pris på det anbefalede niveau. Andet bliver let usolidarisk og kan undergrave dit eget marked på længere sigt.

-Og fremfor alt
Brug FreelanceGruppen. Gå ind på http://www.dj-freelance.dk./ Her finder du freelancehåndbogen, _freelancenøglen, vejledende vilkår for freelancere og kollektive aftaler, som du kan downloade. Er du optaget i FreelanceGruppen, har du adgang til Ping-Pong – et elektronisk netværk for freelancere. Her får du det netværk, som fastansatte har på deres arbejdsplads.

Freelance-fakta
Der er 1575 freelance-medlemmer af Journalistforbundet (DJ). Heraf er 80 bosiddende i udlandet. 842 er medlemmer af DJs A-kasse. I juni måned var 304 af disse berørt af ledighed.
Freelancere, der ikke er medlemmer af DJs A-kasse, har typisk status af selvstændige. Denne gruppe har normalt fuld beskæftigelse. Kilde: FreelanceGruppen

BLÆKSPRUTTEN
– Kenneth Wöhlisfelt, 36 år, er den yngste i en søskendeflok på fem. Han er født i Hillerød, hvor han stadig bor. I dag sammen med sin kone.

– Kenneth Wöhlisfelt har læst filmvidenskab på Københavns Universitet, men afbrød studiet. Han er selvlært journalist.

– 1991-95 Berlingske Lokalaviser.

– 1996-97 Researcher på Nordisk Film. Derefter startede han 'Wöhlisfelts Kontor'.

– Wöhlisfelt oplyser, at han har en løn, der svarer til at være ansat på et københavnsk dagblad.