search

Selv om nyheden om dræbte under togulykken var ude, holdt politiet bevidst igen

”Vi har en opgave, hvor vi ikke kan bringe informationer til torvs, før vi er sikre på, at det er rigtigt,” siger Rigspolitiets pressechef, Thomas Kristensen, om politiets kommunikation under togulykken på Storebæltsbroen. Tag med ind i det situationsrum, hvor kommunikationen blev styret

En stoisk mand, der bevarer overblikket i pressede situationer. Nogenlunde sådan kunne en beskrivelse af Anders Frandsen lyde. Han er kommunikationsdirektør i Rigspolitiet.

Da togulykken på Storebæltsbroen fandt sted den 2. januar, var han hjemme. Klokken cirka 07.40 blev han ringet op af politidirektør Arne Gram fra Fyns Politi, der fortalte ham, at der havde været en togulykke.

”Jeg gik ikke i panik. Det kan man ikke gøre i det her job,” siger han.

Han ankom på Polititorvet i København cirka kvart over otte. Derefter kørte han cirka lidt i 10.00 til Rigspolitiets hovedkvarter på Ejby Industrivej i udkanten af København.

”At få sagt de ting, vi kunne sige, var bedre end ikke at sige noget. Det ville bare have skabt mere forvirring,” siger Anders Frandsen, der som kommunikationsdirektør var en central figur i at orkestrere kommunikationen under ulykken.
Foto: Lærke Posselt

 

Anders Frandsen sad på dagen i et situationsrum, hvor Rigspolitiet nedsatte DCOK’en, Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab. Det består af blandt andet Sikkerhedsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Beredskabet, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen.

Under ulykken havde Rigspolitiet det overordnede kommunikationsansvar. Som det er fast praksis, holdt Rigspolitiet fast i, at Fyns Politi skulle stå for den direkte kommunikation til pressen via Twitter, pressemeddelelser og pressemøder. Fyns Politi skulle her melde ud om omfanget af skaderne, antallet af beslutningerne for kommunikationen blev truffet i samarbejde mellem de to politienheder.

”Det var Fyns Politi, der håndterede ulykken på broen. Det fungerede bedst, fordi de havde mest indsigt i selve situationen,” siger han.

Pressechef Thomas Kristensens uddyber:

”Der var en fase i starten, hvor der løb de første historier i medierne om, at der var dræbte. Der var vi ikke klar til at kommunikere det. Vi talte med Fyns Politi om, hvornår de var klar til at melde det ud,” siger han.

Breivik har øget fokus 

Rigspolitiets pressechef, Thomas Kristensen, var på arbejde, da meldingen kom ind klokken 07.35. Han var på dagen også stabschef i DCOK’en.

”Vi har behov for et sted under store kriser, hvor myndighederne kan stikke hovederne sammen, tale med hinanden og finde ud af, hvem der har ansvar for hvad. Det gør, at vi langt hen ad vejen undgår fejl og usikkerheder,” siger Thomas Kristensen og fortæller, at Anders Breiviks terrorangreb i Norge har øget de danske myndigheders ønske om at kunne være skarpe i kritiske øjeblikke.

”Efter de begivenheder er der mange, der har investeret meget i at blive bedre til krisekommunikation. Der har vi i Rigspolitiet den koordinerende rolle, hvor vi bringer alle sammen i ét rum. Derfor har vi også øvet rigtigt meget, hvordan vi håndterer ting som det her,” siger han.

Pressechef Thomas Kristensen var på arbejde, da ulykken indtraf. Rigspolitiet vidste hurtigt, at der var dræbte, men var varsom med at melde det ud. ”Det var et kaotisk indsatsområde. Derfor var det ikke noget, vi sagde, så længe der var en risiko for, at vi gisnede.”
Foto: Lærke Posselt

 

Bevidst varsomme

Først 10 minutter efter at TV 2 Fyn klokken 09.27 kunne fortælle, at der var et ukendt antal dræbte i togulykken, bekræftede politiet oplysningen.

Og klokken 10.06 fortalte DSB som de første, at der var seks dræbte i ulykken. Det bekræftede politiet først klokken 11.14.

”Vi havde en opgave, hvor vi ikke kunne bringe informationer til torvs, før vi var sikre på, at det var rigtigt, og vi havde et overblik,” siger pressechef Thomas Kristensen.

Hvad afgjorde, hvornår I kunne melde det ud? 

”Det var, når vi havde flere bekræftede meldinger fra ulykkesstedet. Det var et kaotisk indsatsområde. Derfor var det ikke noget, vi sagde, så længe der var en risiko for, at vi gisnede. Vi skulle selv have talt med personale derude, og det kunne tage mere tid, end medierne ønskede,” siger pressechefen.

Der skulle herfra gå lige knap 21 timer, før politiet på et pressemøde klokken otte dagen efter officielt meldte det korrekte og endelige antal omkomne – otte – ud. Anders Frandsen forklarer, at det skyldes ulykkens alvor. Når et tog havarerer med stor kraft, er skaderne markante.

Hvorfor meldte I det forkerte antal døde ud? 

”Vi lavede en undersøgelse på ulykkesstedet. Vi forsøgte at afklare, hvor mange der var, og først senere fandt vi ud af, at der var to mere, der var omkommet. Jeg kan ikke give en bedre forklaring på det,” siger kommunikationsdirektør Anders Frandsen.

”Vi måtte ikke skabe en falsk fornemmelse af alvoren. Der var mange, som var bekymrede og ængstelige for deres pårørende,” siger Anders Frandsen.

”Jeg gik ikke i panik. Det kan man ikke gøre i det her job,” siger Anders Frandsen om togulykken.
Foto: Lærke Posselt

 

Afgørende at være hurtig 

Pressechef Thomas Kristensen anerkender, at det var vigtigt at få information ud hurtigt til offentligheden.

”Vi har et mediebillede med sociale medier, hvor tingene går ekstremt hurtigt. Det stiller enormt høje krav til vores professionalisme som myndigheder. Der var ingen tvivl om, at medietrykket var større end nogensinde,” siger han – netop derfor forsøgte politiet blandt andet at opdatere pressen via en lind strøm af tweets og ved at stille op til mange pressemøder med ledende aktører på dagen.

Anders Frandsen mener, at ulykken har lært politiet, at det er vigtigt at være hurtigt med information – selv når man ikke har meget af den.

”At få sagt de ting, vi kunne sige, var bedre end ikke at sige noget. Det ville bare have skabt mere forvirring. Og det var vigtigt at være hurtigt ude med de første meldinger om ulykken,” siger kommunikationsdirektøren.

De mener begge to, at politiets kommunikation lykkedes med dets vigtigste opgaver: At skabe tryghed om situationen, give korrekte oplysninger og understøtte det vigtige arbejde på ulykkesstedet.

”I en vanskelig situation gik det meste godt. Men vi var også kun en lille del af selve operationen. Vi har ikke haft det samme ansvar som dem, der faktisk stod ude på broen,” siger Thomas Kristensen.

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen