Fire Cavling-vindere har peget på Berlingske Tidendes "Forbrydelsen" som forbilledlig. Find ud af her, hvordan en nyhedshistorie bliver løftet op i topklassen – ikke mindst på nettet.

MULTIMEDIE. En anonym kilde begyndte det hele for et år siden. Kilden tippede journalisten fra Berlingske Tidende, Morten Crone, om, at et trafikuheld med to dødsofre var meget mere end et trafikuheld.
Det viste sig, at offeret Pia Rønnei blev kørt i døden af sin plageånd, og ulykken kunne være undgået, hvis politiet havde reageret på fire opkald fra et vidne. Sammen med en anden reporter fra Berlingskes gravergruppe, Morten Frich, fotografen Erik Refner og webjournalisten Jesper Woldenhof har Morten Crone stillet ét grundlæggende spørgsmål: 'Kommer politiet, når du ringer?'
Efter mere end 150 artikler og 300 brugerhenvendelser har gruppen skabt en unik hjemmeside, fået ændret politireformen og hørt statsministeren sige den historiske sætning: "Der er lidt at komme efter".

Her er opskriften:

1. SLID SKOENE. De afgørende kilder er guld værd for en god historie. Morten Crone og Morten Frich travede skosålerne tynde og stemte dørklokker i dagevis for at finde kilderne til Pia Rønneis sag. Den gammeldags metode førte dem til Brøndby Havn og til et kolonihavekvarter tæt på København. Fornemmelsen af at jagte en rigtig god historie blev bekræftet på havnen, da bestyreren af havnekontoret sagde ordene: "Det, I er på vej ind i, er det, vi alle sammen gerne vil flygte fra." I kolonihavekvarteret fandt de den afgørende kilde, Nino Chieu, som hørte Pia Rønnei skrige to timer inden dødsulykken og bad politiet rykke ud fire gange – uden held.

2. VIS ANSIGTET IGEN OG IGEN. Kilder skal vide, at journalister er engagerede i dem. Morten Crone og Morten Frich viste gang på gang på gang deres ansigter på Polititorvet, på Christiansborg og hos de efterladte.
»Vi har ikke fået vores kilder forærende. Vi har ihærdigt vist dem, hvem vi er igen og igen. Ved at være engagerede og seriøse har vi vundet dem over tid,« forklarer Morten Crone. Derfor har de befundet sig på Christiansborg flere gange om ugen, og derfor har de haft ugentlig kontakt med Pia Rønneis efterladte.
»Det er ikke normalt, at vi slår døren ind hos efterladte kilder, men i "Forbrydelsen" har de været et af de bærende elementer. Første gang jeg mødte Pia Rønneis mand, talte jeg i en time, uden at han sagde et ord, og vi blev bedt om at holde os væk,« forklarer Morten Crone. Ved at holde kontakten og informere kilderne vandt de til sidst deres tillid.
»Vi forsynede de efterladte med en grøn og en rød 'knap', hvor de til hver en tid kunne trække sig fra at medvirke. Først en måned før offentliggørelsen bad vi dem om at sige farvel til den røde knap – eller trykke på den,« forklarer Morten Frich. Pia Rønneis familie stod frem med navne, billeder og dybt personlige oplysninger.

3. BLAND KOMPETENCER. Holdet bag "Forbrydelsen", to undersøgende reportere, en webjournalist og en fotograf, har vidt forskellige kompetencer på tværs af medietyper. De fire har overlappet hinandens arbejdsområder.
»Vi havde så meget stof, at Morten og jeg endte med at blive flaskehalse, som forsinkede processen. Derfor blev Erik Refner, som er fotograf, nødt til at interviewe kilderne. Og det viste han sig at være rigtig skarp til,« fortæller Morten Frich. Det betyder også, at fotografen har skrevet, og journalisterne har filmet vidner.

4. BYG EN HJEMMESIDE. Webjournalisten Jesper Woldenhof har designet Berlingske.dk/forbrydelsen. Siden har aktivt fungeret som bindeled til brugerne og kilderne.
»Jeg har været nødt til at lappe siden sammen med tyggegummi. Vi havde ikke det rigtige tekniske set-up fra begyndelsen, men det ved vi til næste gang,« forklarer Jesper Woldenhof.
Fotograf Erik Refner producerede en video-teaser, som reklamerede for historierne, inden de første artikler blev publiceret.
»Arbejdsmetoden er ny for Berlingske, og hjemmesiden gjorde, at vi kunne retfærdiggøre over for ledelsen, at vi har brugt så lang tid på historierne,« forklarer Morten Frich.
På hjemmesiden kan brugerne gå på opdagelse i Pia Rønneis personlige SMS'er, følge udviklingen dag for dag, høre lyd, se fotografier af ulykkesbilen, se rekonstruktionen af Pia Rønneis sidste timer med flash-grafik og se fotografier af ulykkesbilen.
»Vi havde en masse ideer, og Jesper Woldenhof har realiseret de fleste og har afskrevet nogle få,« forklarer Morten Frich.
"Forbrydelsen" er blevet indstillet til en Cavling-pris af syv forskellige personer. Journalist Jens Olaf Jersild kalder siden Berlingske.dk/forbrydelsen for "en vigtig nyskabelse i dansk journalistik" i indstillingen.
»Webben betød, at vi kunne lave undersøgende journalistik på nettet, og det var banebrydende for vores historie,« siger Jesper Woldenhof.

5. INVOLVER BRUGERNE. "Forbrydelsen" brugte Google map som et fiskenet, der indfangede brugerne, og som fungerede som læsernes kritiske opslagstavle. Det affødte 300 henvendelser fra borgerne og 75 nye seriøse sager om politisvigt.
»Uden webuniverset og brugernes hjælp var politi-historien endt som en parentes,« siger Morten Frich. Gruppen betragter brugerinvolveringen som en ny måde at teste myndighedernes arbejde på.
»Borgerne er blevet svigtet af serviceorganet politiet, og sitet giver dem mulighed for at komme til orde og medvirke til, at politiet faktisk kommer, når de ringer,« siger han.

6. GÅ EFTER DEN GODE CASE. Kend det store billede, men brug kræfterne på den eksplosive case i begyndelsen.
Gruppen bag "Forbrydelsen" har brugt mange søvnløse nætter på at formulere sætningen 'Kommer politiet, når du ringer?', men den var altafgørende for journalisternes arbejde. I stedet for at fokusere på politireformens fejl konfronterede gruppen magthaverne med deres stærke case, hvor politiet ikke kom, selv om et vidne ringede. Sætningen var grundlaget for at optrævle sag efter sag, som sammenlagt satte spørgsmålstegn ved hele reformen.•

TRE RÅD
1. Fremlæg kritikken tidligt for selv de kritiske kilder, så kommer du længst og kan sove roligt om natten.

2. Når omgivelserne siger: "Nu er den pind vist gnavet af", så skal du sætte farten op og be-vise, at der er endnu mere at komme efter.

3. Tænk det utænkelige: Betragt alle dokumenter – også de hemmelige, der ikke er omfattet af aktindsigt – som offentlige.
Alt kan skaffes.

FAKTA OM BERLINGSKE.DK/FORBRYDELSEN:

Unikke brugere 31.5 til 06.12: 119.681
Sidevisninger fra 31.5. til 06.12: 181.511