Mandag den 18. januar bliver det omdiskuterede praktiksøgningsforløb for Danmarks journaliststuderende endnu en gang ændret.

Forløbet, der plejer at slutte med en Store Match-dag på Journalisthøjskolen i Aarhus – bedre kendt som Panikdagen eller senest ”Panikugen”, er blevet kritiseret for at være stressende for de studerende.

Men hvad gik galt sidst, og hvorfor er systemet, som det er? Journalisten giver dig her et overblik over Panikdagen og samler op på det system, som alle gerne vil gøre bedre.

Hvad var ændret inden den seneste Panikdag?

Inden det sidste praktiksøgningsforløb havde Praktikudvalget besluttet, at alle studerende og medier kunne indgå ikke-bindende forhåndsaftaler. Førhen har det først været tilladt at sige til en studerende, at man ville ansætte dem, når hornet lød på Panikdagen. Det har betydet, at der tit blev indgået forhåndsaftaler under bordet.

»Med det her forslag slipper vi for beskyldninger og mistro, hvor medierne anklager hinanden for at snyde. Vi kan alligevel ikke kontrollere og sanktionere for det,« sagde praktikkoordinator på Danmarks Medie og Journalisthøjskole Pia Færing dengang til Journalisten.

Hvornår var der sidst Panikdag?

Det seneste praktiksøgningsforløb blev for alvor skudt i gang den 26. oktober 2015 og sluttede med Panikdagen den 4. november.

Her havde Radio24syv som det første medie såkaldt Åbent Hus, hvor de studerende kan besøge medierne og komme til ”forsamtaler”, hvor de skal sælge sig selv over for mediet. Radio24syv åbnede allerede dørene klokken fem om morgenen, og de studerende skulle på dagen deltage som en del af redaktionen på Radio24syv og prøve at levere indslag til radioen.

»Det er i erkendelse af, at løbet nok er kørt ved Store Match-dag, og for et få et bedre indtryk af dem som mennesker, for vi kan ikke vente helt til selve dagen med at beslutte os i år,” sagde redaktør på Radio24syvs morgenprogram Pelle Dam til Journalisten.

Praktikudvalget havde ikke regnet med, at mange medier og studerende ville benytte muligheden for at indgå forhåndsaftaler. Men i alt blev der indgået over 90 forhåndsaftaler inden Panikdagen, og visse studerende brød aftalerne. Det førte til, at Jyllands-Posten nedlagde to praktikpladser.

»Vi havde ikke gennemtænkt den konsekvens, at alle ville lave forhåndsaftaler,« lød det fra praktikkoordinator Pia Færing.

Hvad skete på Panikdagen?

Panikdagen blev i år markant anderledes end normalt. Langt de fleste praktikpladser var besat inden, og det efterlod kun en lille gruppe ledige medier til de resterende studerende.

»Jeg ville ikke have kunnet klare endnu et afslag. Det har været meget hårdt psykisk. Hver dag efter klokken seks har jeg bare ikke været glad længere. Jeg har følt, at jeg ikke var god nok, fordi alle gav mig afslag. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg tænkte, at jeg ikke er dygtig nok til at blive journalist,« lød det på dagen fra journaliststuderende Sofie Høgedal, der landede en praktikplads på Landbrugsavisen.

Hvad synes de studerende, der er galt?

Praktiksøgningen og det nye system med ikke-bindende forhåndsaftaler dumpede med et brag hos de studerende. En undersøgelse foretaget af Danske Mediestuderende viste, at 82 procent af de studerende vil have ændret systemet, mens 53 procent syntes, at Åbent Hus-ugen, hvor der kunne indgås forhåndsaftaler, var dårlig eller rigtig dårlig.

”Det største ankepunkt er, at Åbent Hus-ugen denne gang fuldstændig mistede sin funktion, fordi den nye regel om åbne forhåndsaftaler gjorde, at Store Match-dag blev spredt ud over hele Åbent Hus-Ugen,” skrev Danske Mediestuderende.

Det har ”skabt forvirring og øget pres,” lød det videre i undersøgelsen.

Hvad synes praktikstederne, der er galt?

Både DR og Jyllands-Posten var meget kritiske over for det nye system.

»Jeg må konstatere, at det nye system hverken er til fordel for de studerende eller arbejdsgiverne. Det har bare gjort panikken større,« lød det efter Panikdagen fra DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup.

Samme toner lød fra Jyllands-Postens chefredaktør, Pierre Collignon, der mente, at systemet gjorde det okay at løbe fra en aftale. TV 2 var mindre kritisk over for det nye system. De syntes, at systemet gav de studerende større mulighed for at finde en god praktikplads og mere magt over for praktikstederne.

Hvad skal man ændre for at gøre Panikdagen bedre?

Der er ikke enighed om, hvordan et nyt praktiksøgningsforløb skal se ud. Det er den beslutning, som træffes i dag.

På forhånd er der to modeller på bordet: Én med og én uden en Åbent Hus-uge.

»Vi foretrækker en model uden Åbent Hus-uge, men med en praktikmesse og derefter ansøgninger efterfulgt af en samtale-uge. På den måde bliver der åbnet for, at medierne kan nå at få og rent faktisk læse ansøgningerne fra de studerende,« siger formanden for Danske Mediestuderende, Merete Lindstrøm.

Samtidig er det sikkert, at der ikke kan indgås ikke-bindende forhåndsaftaler i et nyt system, og at Praktikudvalget vil forsøge at mindske betydningen af den stressende Panikdag.

»Vi kan måske tage nogle elementer fra både det ene og det andet og knytte det sammen. For eksempel ligger det endnu ikke fast, hvornår der skal sendes ansøgninger,« siger formanden for praktikudvalget, Christian Kierkegaard.

Journalisten har været i kontakt med både formand for Danske Mediestuderende Merete Lindstrøm og formand for praktikudvalget Christian Kierkegaard, der fortæller, at offentliggørelsen af det nye system for praktiksøgningen er udsat fra torsdag den 14. januar til mandag den 18. januar. Ifølge dem begge er forhandlingerne om et nyt system torsdag forløbet godt, og der mangler blot detaljer, for at man kan lande en endelig aftale.

Artiklen er opdateret med en tilf&oslashjelse til både underrubrik og tekst med en ny dato for offentliggørelse af det nye paniksystem samt et Facebook-opslag fra Danske Mediestuderende klokken 16.05.