pressenævnet

Seks sager bliver højst usædvanligt genoptaget af Pressenævnet efter afsløringer

Et medlem af Pressenævnet stemte for afindeksering, men vidste ikke, at det reelt betød, at artiklen ville forsvinde helt fra søgemaskinerne

Pressenævnet genoptager ganske usædvanligt seks sager om afindeksering, efter at Journalisten i november kunne fortælle, at medlemmer af Pressenævnet ikke har forstået omfanget af en afindeksering af en artikel.

Dengang skrev Journalisten, at mindst et medlem af Pressenævnet ikke forstod konsekvenserne af kendelsen, hvor man pålagde seks medier at afindeksere en artikel.

Forløbet fik brancheorganisationen Danske Medier til at anmode om at få genoptaget behandlingen af de seks sager, hvilket Pressenævnet nu har accepteret.

De facto sletning

Danske Medier argumenterede for, at afindeksering var mindst lige så omfattende som en sletning af en artikel, da man ved afindeksering fjerner alle søgeord, der leder ind til artiklen, fra for eksempel Google.

Sagen handler om en Ritzau-artikel om en tidligere sygeplejerske, der i 2005 blev idømt otte års fængsel for tyveri og drabsforsøg.

”Jeg var ikke klogere, end at jeg gik ud fra, at en afindeksering betyder, at en given artikel ikke popper op, når man søger på det navn, som er omtalt i artiklen. Jeg forstod det ikke sådan, at det fjerner alt, der i øvrigt står i artiklen, fra søgemaskinerne,” sagde Dansk Journalistforbunds medlem af Pressenævnet, Ulrik Holmstrup, i november til Journalisten.

Han understregede i den forbindelse, at han ikke udtalte sig på Pressenævnets vegne, men at det fik ham til at genoverveje sin holdning til afindeksering.

Nu skriver Pressenævnet på sin hjemmeside, at tvivlen om afindeksering fører til en genoptagelse og ny realitetsbehandling af sagerne:

”Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagens afgørelse,” lyder det blandt andet.

Glad for genoptagelse

Et af de omfattede medier er Kristeligt Dagblad, og her er redaktionschef Jeppe Duvå glad for, at sagerne nu genoptages.

”Det var meget spidsfindigt i kendelsen dengang, at der ikke var noget at kritisere medierne for, men at Pressenævnet alligevel vurderede, at medierne skulle afindeksere, og at man troede, at man kunne gøre det uden konsekvenser. For Pressenævnet mente jo, at det var ok, at navnet stod der, det skulle bare ikke være nemt at finde det. Og allerede der var kendelsen nok juridisk set en smule vaklende,” siger han om genoptagelsen.

Jeppe Duvå forventer desuden, at sagen vil få præcedens i afindekseringssager i fremtiden, hvis genoptagelsen viser, at medierne ikke bør afindeksere historierne om sygeplejerskens gerninger.

Journalistens artikler førte også til løfter fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier om at genbesøge de presseetiske regler, så afindeksering ikke fremstår som en mildere sanktion end for eksempel anonymisering eller sletning.

Af Pressenævnets hjemmeside fremgår det, at genoptagelse af sager sker yderst sjældent. Oftest afviser Pressenævnet at genoptage sager, og man har ifølge hjemmesiden ikke genoptaget en sag siden 2019.

Journalisten har spurgt Pressenævnet, om genoptagelsen får lignende konsekvenser i andre tidligere sager om afindeksering, men det har ikke været muligt at få en kommentar i denne uge.