Twitter, Instagram, Facebook, YouTube.

Alle steder flyder dagligt over med virale hits, sjove videoer eller kritisable episoder, som måske kan booste dit medies reach på Facebook og generere en masse hits til jeres hjemmeside.

Men du skal være varsom, når du bevæger dig ud i den sociale medie-jungle og være sikker på, at du overholder loven.

“Ellers skal man lade være,” siger juraprofessor ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller.

Hvis man bryder ophavsretsloven, kan det blive dyrt i eventuelt honorar og godtgørelse til personerne med ophavsretten.

“De ville måske kunne sende en regning på 2.000 kroner eller noget i den stil for det. Et medie ville juridisk have meget svært ved at sige, at de ikke skylder pengene, for de har jo brugt materialet,” siger han.

Sammen med Hans Jørgen Dybro, politisk konsulent i DJ, giver han dig her seks råd til, hvordan du opfører dig korrekt, når du vil dele materiale, du har fundet på nettet.

Råd nummer 1: Spørg altid om lov til brug af billeder

Det første og bedste råd er at sikre sig rettighederne til de billeder, du gerne vil dele, inden du gør noget. Det gør du ved at kontakte den person, der har lagt et billede ud på et socialt medie.

“For at man må bruge et billede, som er ophavsretsligt beskyttet, skal man have lov til det. Hvis mulighed for brug ikke følger af loven, skal der være indgået en aftale om det. Hvis den, der har rettighederne, siger god for det, for eksempel mod betaling, må det gerne bruges,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Med en aftale kan du bruge et billede fra Facebook eller Instagram øverst på din artikel, nede i selve artiklen eller på dit medies sociale medier, uden at du behøver at gå den omvej at linke til den, forklarer han.

Den samme vurdering har Dansk Journalistforbund.

“Du er langt uden for reglerne, hvis du kopierer noget ned på dit eget skrivebord og uploader det uden tilladelse,” siger Hans Jørgen Dybro, politisk konsulent i DJ.

Det samme siger DJ i deres egen Q&A til ophavsretsloven, hvor de også skriver:

“Husk, at der gælder særlige regler, hvis du vil bruge indholdet redaktionelt eller som led i markedsføring,” skriver Dansk Journalistforbund, der blandt andet advarer mod, at det er en krænkende omstændighed at bruge andres materiale i reklamer, hvis der ikke er givet tilladelse til det.

Råd nummer 2: Spørg altid om lov til at bruge videoer

Et andet typisk eksempel på en overtrædelse af ophavsretsreglerne er et medie, der tager en video fra YouTube eller Facebook og i stedet for at linke til det lægger det op i dets eget system.

Men det må man ikke som journalist eller medie, medmindre man har fået lov til det af ophavsretshaveren. Tekst og video er nemlig ligesom billeder som udgangspunkt ophavsretsligt beskyttet.

“Her gælder det samme: Man skal have lov til det, oplagt i form af en aftale,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Sådan lyder vurderingen også på dj.dk, hvor Journalistforbundet retorisk spørger: “Må jeg bruge et billede eller et videoklip, som allerede ligger på sociale medier?,” hvortil de selv svarer:

“Nej, der er ingen sikkerhed for, at du gør dette lovligt… Dansk Journalistforbund anbefaler derfor, at du altid forsøger at kontakte den egentlige ophavsmand, hvis du vil bruge materialet,” skriver de.

Råd nummer 3: Embed og link til billeder, videoer og opslag

Hvis du ikke kan erhverve dig rettighederne til en video eller et billede, har du dog stadig mulighed for at dele det i din artikel, siger Sten Schaumburg-Müller.

“Hvis man ikke har mulighed for at spørge og betale for det, må man linke eller embedde,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Man må dog kun linke til lovligt materiale, understreger han.

De fleste sociale medier, såsom Facebook, YouTube, Instagram og Twitter, giver dig mulighed for at embedde opslag, billeder og videoer i artikler. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskel på hvordan, fordi betingelserne for at lægge materiale op på forskellige sociale medier varierer.

Overordnet set vil det at embedde sige, at du kan sætte et specielt aktivt link ind i din artikel, som gør, at videoen eller billedet dukker op i din artikel.

Det vil så, eksempelvis fra Twitter, se sådan her ud i din artikel:

.@DagensDk brød Rebecca Cannons ophavsret. "Det er ulækkert," siger hun. Dagens.dk beklager #dkmedier #ophavsret https://t.co/eHmsi5Aym9

— Ole Obitsø (@OleObit) May 31, 2017

Du kan også bare linke direkte fra din artikel og til det sted, hvor det oprindelige opslag ligger.

“Ligegyldigt hvordan du linker til det, er det okay, hvis der er tale om lovligt materiale,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er ensbetydende med, at du må hente et billede ned et sted fra og lægge det op i dit medies eget system, som man ellers normalt ville gøre med et billede eller en video, siger han.

Råd nummer 4: Undersøg, om materiale er lovligt, inden du linker og embedder

Der kan dog være en fare ved at linke eller embedde ting, siger Sten Schaumburg-Müller.

“Hvis materialet ikke er lovligt, fordi det er lagt ud i strid med ophavsretten, vil selv et link være ulovligt,” siger han og advarer om, at der eksempelvis ligger meget ulovligt materiale på YouTube og andre sociale medier.

Det samme påpeger Dansk Journalistforbund i deres guide til ophavsret og sociale medier.

Det betyder, at du skal være sikker på, om en person, der har delt en sjov kattevideo på YouTube, rent faktisk selv har filmet kattevideoen. For hvis personen har stjålet videoen fra en anden, og du bringer videoen videre, har du også overtrådt ophavsretsloven.

Det gjorde BT blandt andet den 13. marts i år, hvor de delte en video med et klip fra ‘X-Factor’, som DR har rettighederne til. De embeddede den, som egentlig er helt OK ifølge Sten Schaumburg-Müller. Men videoen var lagt op af en anonym person, som ikke selv havde rettighederne til videoen, og det gjorde det ulovligt både at linke og embedde, forklarer juraprofessoren.

Råd nummer 5: Krediter ophavsretshaveren

Derudover påpeger Sten Schaumburg-Müller og Hans Jørgen Dybro, at det er vigtigt at huske at kreditere ophavsretshaverne, når du bringer billeder fra sociale medier – også hvis du har fået tilladelse til at bringe billederne.

Det er ifølge dem ikke godt nok at skrive “Foto: Facebook” eller kreditere andre sociale medier for billedet.

“Facebook er jo ikke fotograf,” som Sten Schaumburg-Müller siger.

I stedet er det rigtige ved både billeder og videoer at kreditere ophavsretshaveren ved sit fulde navn, akkurat som hvis billedet eller videoen kom fra en professionel fotograf.

“Ophavsmanden har krav på at blive krediteret,” siger Hans Jørgen Dybro og tilføjer:

“I en tid med fake news er det også et troværdigheds- og kvalitetsstempel. Samtidig gør det det muligt at undersøge, hvorfra materialet kommer, og sikre dets autenticitet,” siger han.

Råd nummer 6: Citer gerne fra skriftlige kilder

Hvis det ikke er muligt for dig at dele et helt opslag fra Facebook eller lignende, må du stadig gerne arbejde efter reglerne for god citatskik.

Det kan være en god idé, hvis du eksempelvis skal referere en holdning fra Facebook, uden at du vil tage hele teksten og kopiere over i din artikel, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

“Du må bruge de lovlige indskrænkninger og citere. Ved citat skal du være omhyggelig med at angive kilden,” siger han.

Der er dog ting, du ikke må citere fra, siger Hans Jørgen Dybro.

“Man kan ikke citere tegninger eller fotos. Heller ikke en bid af det,” siger han.

Han siger, at man i stedet for må forsøge at finde billedet på nettet og linke til det.