Nyhedsmediet CNN.dk er lukket. Flere af de fyrede journalister er skuffede over Berlingske-koncernen. Den havde givet dem håb om andrestillinger, men er i stedet kommet med et tilbud om arbejde uden løn.

Redaktionschef Kerrin Linde farer ud og ind af kontoret, der er overmøbleret med seks skriveborde og lige så mange store computerskærme. En flaske gammel dansk og tre rundstykker afslører, at det er en særlig dag for redaktionen på CNN.dk. Nyhedsmediet går offline senere på dagen, redaktionschefen har travlt med at lukke ordentligt ned.

Der er kun tre af de seks journalister på arbejde denne 8. maj. Stemningen er trykket. Tillidsmand og journalist Ann Thomsen og journalist Mads Scheibel sidder bag deres 21 tommer skærme og trawler nettet for nyheder. Siden den 21. marts, hvor de blev sagt op, har de håbet på, at Berlingske-koncernen kunne ansætte dem på berlingske.dk. Men det har Det Berlingske Officin, som ejer Metropol Online og CNN.dk, ikke kunnet levere.

Kerrin Linde har arbejdet på CNN.dk, siden det som den første rene danske nyhedstjeneste gik på nettet i marts 1999.

Dengang kendte internettet kun en retning, og det var fuld fart fremad. Derfor så det fornuftigt ud at gå i alliance med mediegiganten CNN og købe licens til at bruge CNN-navnet.

Men nettet var ingen guldgrube. CNN lukkede de lokale netmedier i Sverige og Norge sidste år. Nu er turen kommet til CNN.dk, som heller ikke kan løbe rundt økonomisk. At Berlingske-koncernen ikke selv ejer navnet CNN.dk, har gjort det endelige udslag.

"Der er voldsom konkurrence mellem nyhedstjenesterne på nettet, og da vi ikke engang ejer varemærket, så ville der heller ikke være nogen langsigtet værdi i at blive ved med at putte penge i CNN.dk," siger Metropol Onlines administrerende direktør Anders Lassen.

45.000 individuelle besøg om ugen på CNN.dk kan heller ikke ændre ved, at det var en underskudsforretning.

"Vi har ikke tabt store beløb, men pengene hænger ikke længere på træerne, så vi må fokusere vores virksomhed på de områder, vi kan tjene penge på."

Ingen overenskomst
"Der er sprunget en ny selvmordsbombe," siger tillidsmand Ann Thomsen ud i lokalet på samme måde, som andre mennesker omtaler vejret.

Ann Thomsen har også været med fra CNN.dks begyndelse. Gennem mere end tre år har hun i snit arbejdet 45 timer om ugen med skiftende mødetider også i weekenden uden genetillæg og kun haft fem ugers ferie om året. Til sammenligning har kollegerne på Berlingske Tidende og B.T. genetidsbetaling og syv ugers ferie. Berlingske-koncernen sagde før jul nej til overenskomstudspil, som blev kritiseret internt i Dansk Journalistforbund for at være for ringe.

Ann Thomsen er ked af at miste et arbejde, hun holder af, men hun er samtidig skuffet over den behandling, redaktionen og hun har fået af Berlingske-koncernen.

"Jeg har kun haft fire sygedage, mens jeg har arbejdet her. Jeg er virkelig gået op i det. Derfor synes jeg ikke, at huset har behandlet os særligt pænt," siger Ann Thomsen og henviser til, at Metropol for eksempel har krævet, at de afskedigede afholder al deres ferie i opsigelsesperioden.

Alle journalisterne på CNN.dk har arbejdet loyalt, siden de blev fyret.

"Sitet er ikke blevet dårligere, selv om vi skulle lukke. Det siger noget om os," siger redaktionschef Kerrin Linde.

Til det sidste havde journalister håbet på, at Metropol Online kunne finde nogle nyhedskunder, så de kunne fortsætte i jobbet. Nogle af journalisterne fortæller, at de nærmest var blevet lovet arbejde, men det afviser direktøren.
"Jeg har sagt, at vi gør, hvad vi kan, men at vi ikke kan love noget," siger Anders Lassen.

Endelig havde ledelsen givet udtryk for, at der måske var nogle job på Berlingske Tidendes net-redaktion. Men ingen af delene er blevet til noget.

Oveni er Berlingske-ledelsen kommet med et tilbud om, at de kan få lov til at arbejde på Berlingske.dk i opsigelsesperioden for den løn, som de får fra Metropol Online. Guleroden er en tvivlsom mulighed for at få et nyt job.

"Vi skulle sidde der og gøre vores hoser grønne i håb om at gøre et godt indtryk – mens vi arbejder gratis. Det er helt til grin," siger Ann Thomsen.

"Alligevel har de fleste været fristet af det, fordi arbejdsmarkedet er så presset, som det er. Men jeg så helst, at ingen sagde ja til så dårlig en aftale," siger hun.
Mads Scheibel tror slet ikke på mulighederne på Berlingske.dk.

"Jeg har svært ved at se, hvad der kunne være anderledes om to en halv måned, når min løn hører op. Jeg tror simpelthen ikke på det. Jeg gider ikke være til grin."

Indtil videre har én ansat sagt ja til at arbejde på Berlingske.dk. Fællestillidsmand på Berlingske Tidende, Uffe Gardel, har godkendt ordningen mod, at den pågældende arbejder på vilkår, der lever op til overenskomsten på Berlingske Tidende.