search

Seks dumme spørgsmål om det digitale medie-Danmark

Den årlige 'Digital News Report’, som kortlægger udviklingen i digitalt nyhedsforbrug i Danmark og ni andre lande, er netop udkommet. Bag den danske del af rapporten står medieforsker Rasmus Kleis Nielsen. Vi har stillet ham seks dumme spørgsmål om det digitale medie-Danmark

Fremtiden er digital, men ingen gider betale for nyheder på nettet. Resultatet er, at DR og de sociale medier bliver de dominerende nyhedsmedier online, mens aviserne ender med at dø.

Dommedagsprognoser som ovenstående er der nok af, når det kommer til forudsigelserne for det danske medielandskab i den digitale tidsalder. Men hvordan ser virkeligheden på det digitale mediemarked egentlig ud herhjemme?

Det har Reuters Institute netop kortlagt i rapporten ’Digital News Report 2014’, som udkom i går. I den årlige undersøgelse ser en række forskere nærmere på udviklingen af det digitale nyhedsforbrug i 10 lande – heriblandt Danmark.

Medieforsker Rasmus Kleis Nielsen har sammen med Kim Schrøder fra Center for Magt, Medier og Kommunikation på RUC stået for den danske del af undersøgelsen, hvor cirka 2.000 danske nyhedsbrugere har deltaget. På den baggrund har Journalisten stillet ham seks dumme spørgsmål om det digitale medie-Danmarks tilstand og udvikling.

Vi får hele tiden at vide, at aviserne er ved at dø. Er det rigtigt?

»Det kommer an på, hvad man mener med det. Vi kan se, at de nationale avishuses rækkevidde og evne til at nå befolkningen er relativt god, fordi de når ud til mange på nettet. Men der skal jo penge til for at kunne drive et mediehus og lave god journalistik – også når det er på nettet. Og det er udfordringen. Så man kan sige, at det positive er, at aviserne står stærkt i kampen om folks opmærksomhed – men udfordringen er at få økonomien til at hænge sammen,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Er der noget, som tyder på, at vi gider betale for avisernes nyheder på nettet?

»Ja, hvis indholdet er godt og anderledes nok end det, vi kan få gratis, så viser resultaterne på tværs af alle 10 lande i undersøgelsen, at der er et lille, men betydeligt mindretal af folk, som er åbne over for at skulle betale for nyheder på nettet. Vi kommer sandsynligvis aldrig igen til at se en situation, hvor hovedparten af den voksne befolkning betaler for redaktionelt indhold. Men det betyder ikke, at der ikke er nogen, som gerne vil betale.«

Men er der nok betalingsvillige læsere til, at man kan drive et helt avishus? 

»Nu er der jo ikke nogen naturlov, som siger, at man skal have 200 journalister på en redaktion. Eller at omsætningen skal være så høj, som vi har været vant til, at den har været i mediehusene herhjemme. Det er meget sandsynligt, at man skal prioritere skarpere redaktionelt. Udfordringen er så selvfølgelig, hvordan vi laver noget, der har relevans for læserne, når der ikke længere er ressourcer til den her væg-til-væg-nyhedsdækning.«

Har vi overhovedet brug for klassiske nyhedssites på nettet, når vi har Google, Facebook, Twitter osv.?

»For det første udbyder Google, Facebook og Twitter jo ikke nogen nyheder. Det er platforme, hvor man kan dele indhold. Og de nyheder, som folk deler og får på de her platforme, det er stadig i høj grad dem, som er produceret af nyhedsmedierne. Færdes man i mediekredse i Danmark, kan man få det indtryk, at Twitter er en meget vigtig spiller. Men det er der ikke noget, som tyder på, når man kommer ud fra boblen af journalister, politikere osv. Der er det Google, Facebook og Youtube, som er de store spillere. De spiller for det første en fantastisk berigende rolle for os som mediebrugere. Men ingen roser uden torne – og tornene er jo, at de tiltrækker nettrafikken og dermed også annoncekronerne. Det gør det sværere for de private annoncefinansierede medier.«

Bliver forskellige generationer overhovedet præsenteret for de samme nyheder i den digitale virkelighed, vi har i dag?

»I et land som Danmark er der langt større fællesnævnere mellem de nyheder, som de yngre og ældre generationer får, end der er i mange andre lande. Det skyldes især, at de tabloide medier og public service-medierne står så stærkt, som de gør herhjemme.«

Men står DR virkelig så stærkt, at de presser de private medier, som man så ofte hører?

»Det er klart, at public service-medierne DR og TV 2 jo alt andet lige står stærkere i konkurrencen, når det bliver sværere for de private mediehuse at få forretningen til at hænge sammen. Men alligevel må man sige, at de digitale nyhedsmedier faktisk står stærkt herhjemme. De private publicistiske medier er ret skrappe til at nå folk,« siger Rasmus Kleis.

 

Danske tal fra rapporten

Online nyheder:

  • Hver tiende har betalt for online nyheder det seneste år. Det er samme andel som i 2013 og 2012
  • 75 procent af dem, der har købt online nyheder det seneste år, har tegnet et digitalt abonnement – mod 63 procent i 2013
  • Kun 11 procent af dem, der ikke har købt online nyheder, svarer, at de kan forestille sig at gøre det i fremtiden

Mobil og tablets vinder frem:

  • 52 procent bruger mobilen til nyheder. Det tal lå på 43 procent i 2013
  • 34 procent bruger tablet til nyheder. Det gjaldt 25 procent i 2013
  • 24 procent svarer, at mobilen er deres hovedindgang til nyhedslæsning – 18 procent peger på tabletten og 54 procent på computeren

Finder nyheder direkte hos mediet:

  • 46 procent finder nyheder ved at gå direkte til mediet (brandet), 15 procent via søgning, 16 procent via Facebook og 16 procent via email
  • Danskerne er nummer fem nation, når det kommer til nyhedsinteresse – 71 procent svarer, at de er interesserede i nyheder, 29 procent, at de er mindre interesserede

Kilde: Reuters Institute Digital News Report 2014, Oxford University

Læs rapporten her.

 

Om rapporten:

  • Ud over Danmark er Brasilien Finland, Frankrig, Italien, Japan, Tyskland, UK og USA med i undersøgelsen.
  • Godt 2.000 danske nyhedsforbrugere har deltaget – defineret som folk, der inden for den sidste måned har set eller læst nyheder
  • Undersøgelsen er baseret på online spørgeskema
Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen