Sejr til æblespiseren og rygeren

 

 

De to Cavling-prisvindere fra B.T. kendte ikke hinanden, da de tog hul på Farum-sagen. Ledelsen førte rygeren og æble-spiseren sammen. Selve vinder-øjeblikket vidnede også om to vidt forskellige journalister – æblespiseren var rødkindet og havde gråd i stemmen. Rygeren talte klart og kontrolleret.

 

"Har du sådan en, der kommer op på din skærm, hvis Ritzau sender noget ud med klokker," spørger B.T.s Morten Pihl sin yngre kollega Jakob Priess-Sørensen.

Det er onsdag den 8. januar – klokken er lidt over seks om aftenen. På B.T.s redaktion sidder to storfavoritter til årets Cavling-pris og venter. Det er over et år siden, de begyndte deres afsløringer af Farum Kommune.
Priess og Pihl ved, at ifølge Cavling-komiteens egen tidsplan, så ringer komiteens formand i disse minutter til vinderne. Får de to ikke en opringning, må de læse vindernavnene på Ritzau.

Kvikt besvarer Jakob Priess-Sørensen sin erfarne makkers spørgsmål med et "det er da vist kun i det her rum, at den nyhed er så vigtig."

Der bliver stille på kontoret. Med spørgsmålet om Ritzau-klokkerne afslørede Morten Pihl, at det er altoverskyggende i hans verden at få Cavling-prisen for sit arbejde med at afklæde borgme-ster Peter Brixtofte og besejre Fort Farum.

Blottet og med stress-røde kinder gumler Morten Pihl videre på sit æble.

Lidt efter halv syv ringer telefonen. Morten Pihl når lige at præsentere sig, inden stemmen knækker i et grådkvalt "tak skal du have".

På linjen er Anna Vinding, formand for Cavling-komiteen, der kalder Farum-skandalen for et "fremragende eksempel på klassisk, grundig og vedholdende journalistik".

Med Anna Vindings opkald har Priess og Pihl sikret sig tre af dansk journalistiks fornemme priser: Ud over Cavling-prisen har de to B.T.-journalister tidligere fået Kristian Dahls Mindelegat og De Berlingske Journalisters Pris for deres dækning af Farum-sagen.

Jakob Priess-Sørensen tager nyheden om Cavlingprisen som en sportsmand – han rækker armene i vejret.

Morten Pihl skynder sig at ringe til sin kone, der er redaktionssekretær på Berlingske Tidende. Stemmen knækker. Han ringer til sin mor. Igen knækker stemmen. Endelig ringer han til sin seks-årige datter for at sige, "at far har fået den pris, vi snakkede om i morges". Nu er stemmen rolig.

Klokken 18.50 sender Ritzau et telegram ud. Med klokker. Her står: "Cavling-prisen for 2002 gik til journalisterne Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen, B.T., for deres afdækning af Farum-skandalen".

 

Som at vinde i Lotto
Kontoret, hvor de to Cavling-vindere har researchet og skrevet deres omkring 300 artikler om Farum-skandalen, vidner om to mennesketyper:

Mortens affald er et æbleskrog og en enkelt flaske tømt for indholdet af tomatjuice. På Jakobs bord står derimod tomme cola-flasker i kø for at blive båret i kantinen, mens indholdet fra et fyldt askebæger er havnet i papirkurven.

"Vi befinder os nok i hver sin grøft personlighedsmæssigt. Vi har da nogle gange afskyet og hadet hinanden, men når der var knas på linjen, så har vi været gode til at lade det ligge. Sagen var vigtigst," siger Jakob Priess-Sørensen.

De to journalister kendte ikke hinanden, inden de gik i gang med Farum-sagen. Det var B.T.s ledelse, der førte dem sammen.

I festtalen i forbindelse med overrækkelsen af Cavling-prisen fortalte B.T.s chefredaktør, Kri-stian Lund, at det var med hjertet oppe i halsen, at de to blev bragt sammen.

"Her blev vanvid parret med en ellers kedelig eftertænksomhed – her skulle et ungdommeligt drive fungere sammen med et rutineret overblik – her skulle rapkæftet streetwisehed tvangsindlægges med en bornholmer," lød det fra chefredaktøren.

Men ledelsen kastede sig ud i eksperimentet. For på henholdsvis sporten og samfunds- og erhvervsredaktionen sad to journalister og udførte det, der senere skulle vise sig at være et indledende benarbejde til en Cavling-pris.
Pihl skriv artikler om forholdene i Farum, mens Priess havde fået et fortroligt forhold til Farum-skandalens hovedkilde, Jørgen Lindhardt, der er tidligere direktør i Farum Boldklub A/S.

Da Morten Pihl – på ledelsens opfordring – opsøgte Jakob Priess-Sørensen, var han ikke helt klar over, hvordan den kommende makker så ud. Derudover troede Morten Pihl, at han skulle mødes med en, der hed Friis og ikke Priess.

Da de endelig mødtes, tænkte Jakob "hystade" om sin kommende makker.

I dag er de enige om, at forskellighederne har været en styrke. Jakobs frækhed, skrivetalent og gå-på-mod matchede Mortens omhyggelighed og eftertænksomhed.

"Jakob tror – i gåseøjne – at han er verdensmester. Jeg tror ikke, at jeg kan noget særligt. Altid er jeg i tvivl," siger Morten Pihl.

Tiden op til uddelingen af Cavlingprisen har de to også tacklet med hvert sit temperament. For Priess måtte Cavling bare komme, hvis Cavling ville komme, hvorimod Pihl for en lille måneds tid siden begyndte at grave flere historier frem.

Ved hjælp af en ny artikelstrøm ville han overbevise Cavling-komiteen om, at Farum-sagen var stor, unik og umulig at overse. For den overtroiske Morten Pihl var det hårdt at arbejde hen imod en anerkendelse, han ikke vidste, om han fik.

"Hvis jeg ikke havde fået prisen, så var jeg vel kommet ovenpå igen efter en tid i et sort hul," siger han.

For Jakob Priess-Sørensen nåede Cavling aldrig at blive det store mål. På selve aftenen, hvor han har fået dansk journalistiks fornemste pris, sammenligner han uimponeret erhvervelsen af Cavlingstatuetten med en uventet Lotto-gevinst på 5000 kroner.

"Jeg har ikke klumpen i halsen ligesom Morten. For mig er det her en sejr, men det er ikke et vendepunkt i mit liv. Jeg har været journalist i så kort tid, at Cavling-prisen ikke er nået at blive sådan et mål i det fjerne," siger den 30-årige Jakob Priess-Sørensen, der har været færdiguddannet i halvandet år.

 

"Peter-dum"
"Og så er der en lille en i baren på første," lyder det fra avisens højtaleranlæg umiddelbart efter Cavling-komiteens formand har ringet.

Over vinen, øllene og chipsene kalder chefredaktør Kristian Lund situationen for surrealistisk. Samtidig siger han tillykke og afslører, at han op til offentliggørelsen af vindernavnene havde tynd mave af bare spænding. Til slut lover chefredaktøren at holde en bedre og mere struktureret tale senere.

Morten Pihls kone, Kirsten Bligaard, bapper energisk på et Nicorette plastik-rør. Tidligere tørrede hun tårer bort. Egentlig skulle hun lige nu sidde på Berlingske Tidende og gennemlæse morgendagens historier, men hun har taget en pause fra sit job som redaktionssekretær for at lyk-ønske sin mand.

"Vores datter kalder Peter Brixtofte for Peter Dum. Det er ikke så underligt. Den her sag har jo taget hendes far fra hende i et år," konstaterer Kirsten Bligaard.

Om lidt får datteren dog sin far at se. Morten Pihl startede sin dag med at følge hende i skole, og om en lille times tid – inden klokken 20.30 – skal han hente datteren hos en veninde.

Jakob Priess-Sørensen derimod vil slutte dagen, hvor han røg på liste over dygtige, danske journalister, i selskab med rødvin.

Ved et bord foran B.T.s reception sidder en redaktør og et par kolleger allerede bænket.

"Der sidder de også klokken seks i morgen tidlig," lyder det profetisk fra en B.T.-medarbejder.

 

Pris på Pihl & Priess
"Det er et godt valg, Cavling-komiteen er kommet til. Jeg har personligt fulgt journalisternes arbejde med Farum-skandalen på nærmeste hold. Jeg er en af de Farumpolitikere, der i mange år har troet på Brixtofte og hans visioner. Selv om der for mig var ved at opstå en tvivl om rigtigheden af dette Farum-eventyr, så var det først, da disse to modige og dygtige journalister kom med deres afsløringer, at jeg for alvor vågnede af tornerosesøvnen og begyndte at gøre noget ved tingene. Jeg har efterfølgende tænkt, hvis disse grundige og vedholdende journalister nu ikke var dukket op her i Farum, ville alt så være ved det gamle? Ville vi politikere stadig have sovet tornerosesøvnen? Jeg tør slet ikke tænke den tanke til ende."

Uddrag af et indlæg, som Erik Fuchs, venstremand og byrådsmedlem i Farum, lagde på Dansk Journalistforbunds hjemmeside den aften, hvor Pihl og Priess modtog Cavlingprisen.

"Jeg synes, at det er synd for Cavling, for det, B.T.-journalisterne har præsteret, har intet med journalistik at gøre."

Tidligere Farumborgmester Peter Brixtofte i et interview i Politiken.

"Cavling-prisen er velfortjent. En vigtig del af pressens arbejde er at sikre, at magtens mænd og kvinder formår at håndtere de privilegier, som magten nu engang giver adgang til. Den slags journalistik kræver vedholdenhed, tålmodighed og evnen til at bide sig fast. Og for folkestyret er den helt nødvendig."

Uddrag af en hilsen, statsminister Anders Fogh Rasmussen sendte i anledning af, at Cavlingprisen blev uddelt.

"En kollega spurgte onsdag, hvordan komiteen kunne give prisen til en sag, der endnu ikke er afsluttet? Det korte svar er jo, at det kan vi ikke vente på. For komiteen er næppe de eneste her i landet, som har en opfattelse af, at

Farumskandalen vil trække meget længere spor end dem, vi har været vidne til indtil nu."

Cavling-komiteens formand, Anna Vinding, i sin tale i forbindelse med prisoverrækkelsen.

 

MORTEN PIHL
– er 41 år.
– Han blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1986.
– Tidligere har han arbejdet på Frederiksborg Amts Avis, Berlingske Tidende, Advokatsamfundet, Tv-Avisen, Aktuelt og fra juni 2001 på B.T.
– I 1995 fik Morten Pihl Advokatsamfundets Rets-pris. Både i 1993 og 2002 modtog han desuden Kristian Dahls Mindelegat. Senest fik Morten Pihl – sammen med Jakob Priess-Sørensen – mindelegatet for dækningen af Farumsagen. Sammen med Jakob Priess-Sørensen har Morten Pihl også modtaget De Berlingske Journalisters Pris for afsløringen af forholdene i Farum.

JAKOB PRIESS-SØRENSEN
– er 30 år.
– Han blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i sommeren 2001.
– I juli 2001 blev han ansat som reporter på B.T., hvor han også har været i praktik.
– I 2002 modtog han sammen med Morten Pihl Kristian Dahls Mindelegat og De Berlingske Journalisters Pris for afsløringen af forholdene i Farum. Nu har de samme historier også givet ham Cavling-prisen.

Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen har sammen skrevet bogen "Brixtoftehistorien om en afsløring".

0 Kommentarer