search

Sejlivet radio

Død? Ikke det der ligner. Radio Free Europe/Radio Liberty har netop fejret 50 års jubilæum og sender radio på 26 sprog. Trods en væltet mur i Berlin og Sovjetunionens sammenbrud er der stadig brug for radiostationen. Ytringsfriheden har det ikke lige godt alle steder i Europa, selv om Den Kolde Krig er afblæst.

Estlands præsident Lennart Meri har foreslået den til Nobels fredspris. Tjekkiets præsident Vaclav Havel siger, den holdt modet og håbet oppe hos systemkritikerne. Ruslands tidligere præsident, Boris Jeltsin, har sagt, at dens betydning for det totalitære sovjetiske regimes opløsning ikke kan overvurderes.

Midtpunktet for denne ros er radiostationen Radio Free Europe/Radio Liberty, RFE/RL, et barn af Den Kolde Krig.

Miner, pigtråd og bevæbnede soldater var godt i gang med at dele Europa i to, da Winston Churchill i 1946 holdt sin berømte tale om, at et jerntæppe havde sænket sig ned gennem Europa fra Østersøen til Adriaterhavet. På den østlige side af Jerntæppet herskede totalitære regimer, og ytringsfriheden blev trådt under fode.

Det fik USA til at oprette en radiostation, der skulle sende ucensurerede informationer til de kommunistiske lande i Sovjet-blokken, hvor magthaverne censurerede alt og holdt medierne i kort snor.

Den amerikanske kongres postede penge i radiostationen. Det gjorde efterretningstjenesten CIA også, hvilket var med til at give RFE/RL ry for at være stærkt anti-kommunistisk. Pengestrømmen fra CIA stoppede dog i 1971.
Men RFE/RL lukkede ikke, da Muren faldt, og ytringsfriheden voksede frem. 50 år efter sender RFE/RL stadig.

"Det kan da godt være, vi bliver overflødige en dag – men det vil tage et stykke tid. Vi har selvfølgelig forandret os, vi tilpasser os de nye tider," siger Villu Känd, journalist på den estiske redaktion på RFE/RL.

I dag sender RFE/RL på 26 sprog i Centralasien, Øst- og Central-europa, blandt andet til Kosovo, Iran og Irak.

 

Seriøsitet, tak
Murens fald og Sovjetunionens opløsning fik ledelsen på RFE/RL til at lukke de redaktioner, der sendte radio til Tjekkiet, Polen og Ungarn, fordi de ikke længere havde behov for ucensurerede udsendelser. I Estland er der pressefrihed, men RFE/RL sender stadig her, og ti procent af esterne lytter til RFE/RL mindst en gang om ugen.

"Hård konkurrence har fået aviser, radio og tv til at satse på underholdning. Det seriøse stof bliver nemt væk blandt alt det perspektivløse," siger Villu Känd og tilføjer:

"Vi er ikke længere ytringsfrihedens radio, nu tilbyder vi et supplement til lytterne, seerne og læserne i Estland."

Han fortæller, at den estiske redaktion bruger det meste af sendetiden på internationalt stof. Især det europæiske stof, fordi Estland står og tripper uden for EUs dør.

"Vi kan ikke konkurrere med medierne i Estland på det hjemlige nyhedsstof. Men når det hand-ler om udenrigsstoffet, så kan vi noget, de ikke kan, for RFE/RL er så stor, at vi kan trække på vores egne folk eller freelancere i næ-sten enhver europæisk hovedstad. Vi oplever, at f.eks. en privat radiostation også sender vores stof – især vores udsendelser med kommentarer og analyser. Det er vi kun glade for," siger Villu Känd.

 

Som i de gamle dage
Ikke langt fra den estiske redaktion bor den hviderussiske. Der er situationen, som den altid har været.

"Vores mission har ikke ændret sig, for i Hviderusland bliver ytringsfriheden knægtet hver ene-ste dag. Præsident Aleksander Lukashenko styrer sit land og medierne med fast hånd," siger producer Bohdan Andrusyshyn.

"Vi sender nyheder, kommentarer, analyser, features og meget andet, som lytterne ellers ikke ville få adgang til. Der var noget, der skulle forestille et parlamentsvalg sidste år, i år er der præsidentvalg, og så er det katastrofalt, at befolkningen ikke får uafhængige nyheder. Der findes oppositionspartier, som aldrig kommer til orde i de statskontrollerede medier i Hviderusland. F.eks. oplevede en socialdemokratisk politiker, at hans mikrofon blev slukket på tv.

Ham gav vi så mulighed for at komme til orde i vores udsendelser," fortæller Bohdan Andrusyshyn.

Udsendelserne til Hviderusland sendes på mellembølge, som dog ikke dækker hele landet.

 

I Milosevics slipstrøm
Længere mod syd i Europa ligger det urolige Balkan. Efter Murens fald har RFE/RL været meget aktiv med at sende til det tidligere Jugoslavien på serbisk, kroatisk, bosnisk, montenegrinsk og albansk. Krisen i Makedonien betyder, at der snart kommer makedonsk til.

"I lang tid var der jo kun en sandhed i det tidligere Jugoslavien. Under krigen i Kosovo brugte styret i Beograd støjsendere for at forhindre befolkningen i at høre os. Men sammen med andre – f.eks. BBC – lavede vi en ring af FM-stationer rundt om Serbien, for at give folk en mulighed for at lytte til andre nyheder. Siden Slobodan Milosevics fald sidste år er der sket meget med medierne i Jugoslavien, men det er stadig ikke godt. Situationen er langt fra stabil, der er masser af magtkampe mellem politikerne om kontrollen med medierne," fortæller Nenad Pejic, fra den sydslaviske redaktion.

"Det varer længe, før vi bliver overflødige," forsikrer han.

 

STEMMEN FRA VEST
– De første lande, som Radio Free Europe, RFE, sendte til i 1951 var Tjekkoslovakiet, Rumænien, Polen, Ungarn og Bulgarien.

– I 1953 sendte RFE første gang til Sovjetunionen.

– I 1975 slog RFE sig sammen med Radio Liberty, RL. RL sendte ligesom RFE til lande, hvor der ikke var ytringsfrihed blot ikke til de samme lande som RFE.

– I 1994 begyndte RFE/RL nye udsendelser til det tidligere Jugoslavien.

– I 1998 begyndte RFE/RL at sende til Irak og Iran.

– I dag sender RFE/RL hver uge 800 timers radio på 26 sprog til tidligere sovjet-republikker i Centralasien og til de nye demokratier i Øst- og Centraleuropa.

– RFE/RL begyndte i München i Tyskland, men siden 1994 har hovedkvarteret ligget i Prag i Tjekkiet.

– Omkring 450 journalister arbejder for RFE/RL og får en god løn.

Den største redaktion er den russiske. Journalisterne kommer selv fra de lande, de sender til.

– RFE/RL sender på FM, mellembølge og kortbølge.

– Flest lyttere er i Kosovo, hvor 25 procent af befolkningen lytter til RFE/RL mindst en gang om ugen.

– RFE/RLs udsendelser kan høres på: http://www.rferl.org

 

UNDER DEN KOLDE KRIG
"Jeg vandrede altid rundt i min lejlighed for at finde et godt sted til transistoren, satte den sommetider op på et skab eller oven på nogle bøger. Det var svært, udsendelserne fra Radio Free Europe/Radio Liberty blev udsat for støjsendere. Men jeg lyttede til RFE/RL næsten hver dag," siger den tjekkiske forfatter, Ivan Klima. Han er oversat til utallige sprog, men hjemme i det daværende Tjekkoslovakiet var han ugleset af styret og kunne ikke udgive sine bøger. (På dansk findes blandt andet bogen Fortrolighedens Sidste Trin.)

"Nogle – ikke alle – udsendelser fra RFE/RL kunne godt have enøjede synsvinkler, en klar anti-kommunistisk tilgang til et emne. Men i forhold til de statslige medier, vi havde adgang til, og den propaganda de udsendte, var det absolut for intet at regne. Vores egne medier fyldte os med løgne om vores eget liv og livet i Vesten. Via RFE/RL fik vi andre nyheder, så vi selv kunne stykke et verdensbillede sammen," siger Ivan Klima.

Øst for Jerntæppet stillede folk også ind på BBC, Voice of America og tysk radio, men Ivan Klima foretrak RFE/RL.

"Fordi de sendte meget mere, og fordi de havde flere analyser og kommentarer. F.eks om partikongresser, præsidenter og partibossers taler og om arrestationer af Charta 77 folk i Tjekkoslovakiet. På en måde beskyttede RFE/RL os, for hver gang der var en, som var blevet smidt i fængsel, så kom oplysningen via et stort net af meddelere hurtigt videre til RFE/RL og derfra ud i den frie verden. Det lavede skandale, og det var vores regime ikke så glad for, så det er mit indtryk, at det holdt lidt igen, fordi nyheder om arrestationer og tortur i fængsler altid ville slippe ud til verden via RFE/RL," mener Ivan Klima.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen