Hvis pressenævnet skal løse sine kommunikationsproblemer, bliver det nødt til at gå et skridt videre i dets kendelser, så de bliver forståelige. Det er ikke nok at hyre en kommunikationsmedarbejder, mener DR's lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup.
Et af pressenævnets største problemer, er de uforståelige kendelser. Især på tv kan det "formidlingsmæssigt være en katastrofe", skriver DR's lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup i en klumme. Han var en af de otte personer, der var blevet inviteret til at holde oplæg om pressenævnet og presseetik til en høring om emnet i Folketinget i onsdags.
Han mener, at der skal strammes op på en række punkter, men kommunikationen er et af de mest væsentlige. Hvis kendelserne fra pressenævnet ikke formidles ordentligt, slår de ikke igennem også mister pressenævnet sin funktion. Der er nu planer om at ansætte en kommunikationsmedarbejder til pressenævnet, men det løser ikke problemet mener Jacob Mollerup:
"Pressenævnets mandat er som bekendt at fortolke regler for god presseskik. Men nævnet vil blande sig mindst muligt og viger vel netop derfor oftest tilbage fra at lave en letforståelig og populær karakteristik af den historie, der er klaget over. Det må primært være derfor, at kendelserne ofte ender med at blive tekniske og omstændelige. Det betyder mere fokus på procedurefejl end på helheden.
Hvis nævnet vil lægge mere vægt på god kommunikation så er en del af løsningen altså, at kendelserne i deres kerne bliver klarere i spyttet. Altså at man går et skridt videre i sin stillingtagen og i sin forklaring af kritikken. Det bør man gøre, fordi alternativet er værre. Svært forståelige kendelser – uden gennemslagskraft – er gift for hele modellen," skriver Jacob Mollerup i en klumme på DR's hjemmeside.
Han foreslår også mægling som en metode til, at gøre kendelserne mere forståelige. I stedet for at medierne skal videreformidle pressenævnets kendelse, kunne de selv skrive et udkast i et mere forståeligt sprog.
"Hvis mediets konkrete forslag er acceptabelt for klager, kan sagen så afsluttes med det. Og alle parter slipper for den svære oplæsning af nævnets kendelse," skriver Jacob Mollerup.
Kommunikationen af kendelserne er bare et af de punkter, der har præget debatten om Pressenævnets beføjelser. Størstedelen af diskussionen har handlet om, hvorvidt nævnet skulle have større sanktionsmuligheder. Det har en del avisredaktører advaret i mod med henvisninger til ytringsfriheden. Det mener Jacob Mollerup ikke er berettiget og efter høringen i Folketinget, tror han på at situationen bliver forbedret.
"I sidste ende er en stærk og effektiv selvregulering et godt forsvar for en fri presse. Det er ikke noget overgreb på stakkels redaktører, men en praktisk delløsning. Får man ikke den til at fungere, kommer der bare dårligere løsninger på bordet.
Men høringen i Folketinget gav trods alt et vist håb om, at selvreguleringen nu vil blive styrket. Hårdt presset er både Danske Medier og Dansk Journalistforbund gået med til at imødekomme noget af kritikken. Også Pressenævnets formand – højesteretsdommer Jytte Scharling – viste at kritikken har gjort indtryk. Nævnet vil forlange rettelser på forsiden hvis sagen berettiger det – og aviserne har lovet at følge kendelserne. Klagefristerne bliver forlænget. Retten til at klage bliver udvidet. Og en modernisering af de vejledende retningslinjer for god presseskik er på vej," skriver Jakob Mollerup.
I dag har Ekstra Bladet bragt en rettelse på forsiden efter krav fra Pressenævnet.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Ivan!
Det er ikke synd for Søren Ventegodt. Han kan anlægge en injuriesag - og han har de menneskelige og økonomiske resurser til det.
Som vi har foreslået det, bør Pressenævnet af egen drift tage spørgsmålet om DR Klam op til diskussion og udtale en mening i den retning.
Men Pressenævnet, der er kollegialt og betalt af medierne - dog tilføjet juridiske menneske, bør hverken uddele bøder eller kunne forbyde DR Klam. Den slags hører hjemme ved domstolene.
At der findes andre kollegiale nævn, er ligegyldigt, fordi deres arbejdsområder er ikke særlig beskyttet i henhold til grundloven, som ytringsfriheden er det i § 77.
Man skal sondre, som advokat Torben Koch netop sagde, selv om han mente det modsatte. Men det kan en advokat jo tillade sig.
Mvh - Villy
Det er helt klart at Pressenævnet skal gå videre og få nye beføjelser men også nye regler omkring hvordan de behandler sagerne..
I det seneste sag om Søren ventegod mod Ekstra Bladet, skriver Pressenævnet i deres kendelse at Ekstra Bladet må gerne kalde Søren ventegod for "DR Klam" fordi...og nu blivert det meget interessant.... fordi der er en tradition i en del af den danske presse at bruge satiriske benævnelser.
Det vil sige der er en tradition for at svine folk, og det synes vi er helt OK. det er en dansk tradition.
Ekstra Bladet har for 6 år siden lanceret benævnelse DR Klam som henvisning til påstande om at Søren Ventegod har seksulet krænket sine patienter. Polititet har undersøgt sagen i 2006 og har konkluderet at sådane krænkelser ikke har fundet sted. Disse oplysninger har Ekstra Bladet aldrig fundet nødvendigt at bringe... naturligvis!!!!!
Søren Ventegod er aldrig blevet anklaget eller dømt for sådanne krænkelser men Pressenævnet mener at der er tale om satirisk benævnelse og ikke om ærekrænkende benævnelse som ifølge den danske lovgivning er strafbar. Pressenævnet tager heller ikke stilling til at DR KLam er udtryk for Ekstra Bladet s selvbestaltede ret til at dømme folk og udnævner dem til skyldige før de eventuelt får deres dom i retssalen. Det er klart i strid med grundloven som siger at man er uskyldig indtil det modsatte er bevis.
Man hej..... det er en dansk tradition at svine folk uden beviser......og tradition er stærkere and lovgivnigen.
Derfor er det ikke kun vigtigt at Pressenævnet får mulighed at give bøder, men at Pressenævnets arbejde må også granskes. For eksempel skriver Pressenævnet i sin kendelse hvor den pålægge EB at bringe Pressenævnets kritik, at EB må selv bestemme hvor de vil bringe det. De pålægger ikke at EB skal bruge lige så meget plads på forsiden som de gjørde med omstridte forside hvor Søren Ventegod blev udnævnt til at være meddlem af en hemelig netværk der skamferer patienter.
EB valgte at bringe en lille overskrift på forsiden i venstre hjørne som er mindst 20 gange mindre and den omstridte overskrift.
Det er latterligt.
Og hvad sker der så? Hvad koster EB det her fejl. Intet. Har det fået konsekvenser? Nej.
Pressenævnets funktion sådan som den er nu, er latterlig.
Ivan Loncarevic, jorunalist
Jeg henviser til høringen på Christiansborg, arrangeret af Folketingets kultur- og retsudvalg
Jeg forstår ikke, at folketingsmedlemmer som f.eks. Venstres Jan E. Jørgensen, der oven i købet selv er jurist, ikke hører efter, når der i panelet henvises til grundlovens §77 - og man kunne også henvise til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 10, stk. 2. Både grundloven og konventionen slår klart fast, at ytringsfriheden (også kaldet pressefriheden) er underlagt ansvar.
Politikerne - sågar, hører jeg nu under høringen: SF's Holger K. Nielsen - kræver, at pressenævnet - der ikke er en domstol med retsikkerhedsgarantier - hurtigt og effektivt skal "dømme" medierne, sågar med bøder og redigering (placering) af medierne.
Med alle henvisningerne til Advokatnævnet - og dermed muligheden for at blive frakendt retten til at praktisere - er politikerne i den grad ude på gyngende grund. Vil politikerne virkelig indføre en autorisation for journalister? Tænk en gang: Vi har haft trykkefrihed siden 1771 og grundlovsfæstet ytringsfrihed siden 1849. Hvis man dengang havde indført autorisation for at kunne praktisere som journalist, havde vi aldrig, aldrig, haft det folkestyre, vi har i dag.
Så, kære politikere: Hvis I virkelig synes, at medierne går for tæt på jer, så anlæg dom en injurie- og erstatningssag. Det er jo ikke befolkningen, dette her handler, det er jer selv. Det fremgår jo også, når Jan E. Jørgensen siger her på høringen, at det i realiteten kun handler om Ekstra Bladet, B.T. og Se & Hør.
Og, advokat Torben Koch: Vil du også kræve, at retssikkerhedsgarantierne skal suspenderes, når det gælder dine klienters forseelser - på samme måde, som du gør, når det gælder medierne?
Til alle: Hør dog, hvad DJ's forbundsformand, Mogens Blicher Bjerregård, og DM-formanden, chefredaktør Per Lyngby, siger. Deres hånd er udstrakt til dialog og efterfølgende handling. Gerne tilsat bidrag fra Oluf Jørgensen, Jens Otto Kjær Hansen og Jacob Mollerup.
Mon dog ikke også pressenævnsformanden, højesteretsdommer Jytte Scharling, har hørt, hvad der er blevet sagt. Det sagde hun i hvert fald. Og jeg tror hende.
Naturligvis skriver vi alle under ansvar (over for domstolene), men at vi skulle kunne fratages retten til at praktisere som journalister, tja, det svarer jo til, at politikere skulle kunne fratages retten til at stille op, selv om der er stillere nok.