Hvis pressenævnet skal løse sine kommunikationsproblemer, bliver det nødt til at gå et skridt videre i dets kendelser, så de bliver forståelige. Det er ikke nok at hyre en kommunikationsmedarbejder, mener DR's lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup.

Et af pressenævnets største problemer, er de uforståelige kendelser. Især på tv kan det "formidlingsmæssigt være en katastrofe", skriver DR's lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup i en klumme. Han var en af de otte personer, der var blevet inviteret til at holde oplæg om pressenævnet og presseetik til en høring om emnet i Folketinget i onsdags.

Han mener, at der skal strammes op på en række punkter, men kommunikationen er et af de mest væsentlige. Hvis kendelserne fra pressenævnet ikke formidles ordentligt, slår de ikke igennem også mister pressenævnet sin funktion. Der er nu planer om at ansætte en kommunikationsmedarbejder til pressenævnet, men det løser ikke problemet mener Jacob Mollerup:

"Pressenævnets mandat er som bekendt at fortolke regler for god presseskik. Men nævnet vil blande sig mindst muligt og viger vel netop derfor oftest tilbage fra at lave en letforståelig og populær karakteristik af den historie, der er klaget over. Det må primært være derfor, at kendelserne ofte ender med at blive tekniske og omstændelige. Det betyder mere fokus på procedurefejl end på helheden.

Hvis nævnet vil lægge mere vægt på god kommunikation så er en del af løsningen altså, at kendelserne i deres kerne bliver klarere i spyttet. Altså at man går et skridt videre i sin stillingtagen og i sin forklaring af kritikken. Det bør man gøre, fordi alternativet er værre. Svært forståelige kendelser – uden gennemslagskraft – er gift for hele modellen," skriver Jacob Mollerup i en klumme på DR's hjemmeside.

Han foreslår også mægling som en metode til, at gøre kendelserne mere forståelige. I stedet for at medierne skal videreformidle pressenævnets kendelse, kunne de selv skrive et udkast i et mere forståeligt sprog.

"Hvis mediets konkrete forslag er acceptabelt for klager, kan sagen så afsluttes med det. Og alle parter slipper for den svære oplæsning af nævnets kendelse," skriver Jacob Mollerup.

Kommunikationen af kendelserne er bare et af de punkter, der har præget debatten om Pressenævnets beføjelser. Størstedelen af diskussionen har handlet om, hvorvidt nævnet skulle have større sanktionsmuligheder. Det har en del avisredaktører advaret i mod med henvisninger til ytringsfriheden. Det mener Jacob Mollerup ikke er berettiget og efter høringen i Folketinget, tror han på at situationen bliver forbedret.

"I sidste ende er en stærk og effektiv selvregulering et godt forsvar for en fri presse. Det er ikke noget overgreb på stakkels redaktører, men en praktisk delløsning. Får man ikke den til at fungere, kommer der bare dårligere løsninger på bordet.

Men høringen i Folketinget gav trods alt et vist håb om, at selvreguleringen nu vil blive styrket. Hårdt presset er både Danske Medier og Dansk Journalistforbund gået med til at imødekomme noget af kritikken. Også Pressenævnets formand – højesteretsdommer Jytte Scharling – viste at kritikken har gjort indtryk. Nævnet vil forlange rettelser på forsiden hvis sagen berettiger det – og aviserne har lovet at følge kendelserne. Klagefristerne bliver forlænget. Retten til at klage bliver udvidet. Og en modernisering af de vejledende retningslinjer for god presseskik er på vej," skriver Jakob Mollerup.

I dag har Ekstra Bladet bragt en rettelse på forsiden efter krav fra Pressenævnet.