DR er nødt til at blive enig med sig selv om, hvordan man modtager sponsorpenge. Det er i dag for uigennemsigtigt, hvem der får hvor mange penge af fonde og virksomheder – og hvor grænsen går. Det mener seer- og lytterredaktør Jacob Mollerup, efter Journalisten i det seneste nummer har undersøgt DR’s forhold til sponsorer.

Mollerup efterlyser også ét samlet register over sponsorater, så DR selv kan overskue, hvor penge – og andre former for støtte – kommer fra.

»DR er nødt til at sikre en større gennemskuelighed på det her område. Der er en række problemer i at gennemskue, hvad der faktisk sker, når der kanaliseres sponsormidler gennem private produktionsselskaber til DR. Jeg har oplevet flere tilfælde, hvor jeg bagefter synes, det har skabt uklarhed og forvirring,« siger han.

DR stritter i to retninger

I det seneste Journalisten, der udkom i går, kritiserer stemmer fra produktionsselskaberne, at det er svært at få et program på DR’s sendeflade, medmindre man har sponsorkroner med i lommen. Det betyder ifølge kritikere, at programmer, der bør være rygraden i public service, bliver betalt af sponsorer – imens DR bruger licenskroner på for eksempel X Factor. Der er også kritik af, hvordan DR fortolker sine egne etiske regler på området.

Nu går DR’s seer- og lytterredaktør Jacob Mollerup altså aktivt ind i sagen.

»Der er brug for at præcisere, hvordan reglerne skal tolkes, og hvordan DR har tænkt sig at leve op til dem. På den ene side har man relativt restriktive regler for sponsorater, men omvendt prøver man at lave alliancer med andre om programsatsninger. De to ting står i en række tilfælde og stritter i hver sin retning,« siger han nu til Journalisten.

Kyst til kyst-sag burde være undgået

Et konkret eksempel, som Jacob Mollerup mener er problematisk, er udsendelsen ”Danmark fra kyst til kyst”, som også beskrives i Journalisten. Udsendelsesrækken er støttet økonomisk af bl.a. Claus Sørensen Fonden, der ejer frysehus-koncernen Claus Sørensen A/S. 
Den nu afdøde stifter af koncernen omtales i meget rosende vendinger i programmet, bl.a. som ”en fisker, der fik enorm betydning for byens og havnens udvikling”, og som en mand, der ”revolutionerede mulighederne for at få friske fødevarer frem”.

DR’s etikchef Inger Bach afviser, at der følger rosende omtale med sponsoratet.
”Det afgørende er, at den eventuelle omtale er redaktionelt begrundet, og her har vores vurdering været, at det er tilfældet,” skriver hun i en mail.

Men Jacob Mollerup mener ikke, det er så enkelt.
»Det er en udsendelse, hvor udefrakommende med rette kan sige, at det ser mærkeligt ud. De, der har lavet programmet, kan sige, at det var en redaktionel vurdering, og det er antageligvis rigtigt. Men DR skriver selv i de etiske regler, at de skal fortolkes restriktivt, og at der ikke må kunne rejses tvivl om et programs troværdighed. Derfor synes jeg, man skal undgå sådan noget som det her.«

Så hvis du kunne bestemme, var det ikke foregået på den måde med det konkrete program?

»Nej, når DR selv har skrevet en regel om, at principperne skal tolkes restriktivt, og man så bringer så anprisende en formulering – så bliver man ramt af sine egne ord.«

Svært at se hvilken kanal, der er reklamefri

Et andet eksempel er ifølge Jacob Mollerup fra sidste år.

»Sidste sommer var et meget godt eksempel på, hvordan sponsorering kan tage overhånd, så seerne har svært ved at se, hvilken kanal der er reklamefri. Først var der EM i fodbold, hvor sponsorskilte fra Coca-Cola og McDonald's var en del af pakken. Så kom Aftentouren, der havde et forsikringsselskab som sponsor – og senere OL, hvor en storbank leverede sponsorpenge til DR. Selvom det formelt levede op til alle regler, blev det simpelthen for meget. Det erkendte DR's ledelse også efterfølgende.«

Men Jacob Mollerup erkender også, at der er brug for at rette småting i DR's regler.

I reglerne står, at nyheds- og aktualitetsprogrammer ikke må være sponsorerede. Er det ikke sådan, at det er der nogle af dem, der er i dag?

»De begreber er fra gamle dage, hvor man adskilte aktualitetsprogrammer fra faktaprogrammer. I dag bruger vi ikke de samme kategorier. Derfor er det også noget, DR er nødt til at præcisere næste gang, man laver om på reglerne. Men nyhedsprogrammer må ikke sponsoreres, og det bliver de heller ikke,« siger Jacob Mollerup.

Ingen har det forkromede overblik i DR

Næste skridt er ifølge Mollerup, at DR skal kigge reglerne grundigt efter i sømmene og finde ud af, hvordan de skal tolkes. Samtidig skal der skabes overblik over de mange sponsorkroner, der flyder ind i DR. Sidstnævnte arbejdes der allerede på, men arbejdet er ikke færdigt.

»Der er ikke noget centralt overblik over, hvad alle afdelinger og redaktioner henter ind i sponsorpenge. Det har jeg efterlyst en del gange, og der er så sat et arbejde i gang med virkning fra august sidste år. Men det forkromede overblik er der ingen, der har endnu,« siger Jacob Mollerup.

Han forventer, at DR har skabt sig et overblik over sponsorkronerne i løbet af dette år. Mollerup henviser også til, at der er kommet skarpere krav til sponsorering i den nye public service-kontrakt.

Journalisten har også forsøgt at indhente en uddybende kommentar fra DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn til det principielle spørgsmål om sponsorpenge i DR. Men hun henviser via DR Kommunikation til de svar, DR giver i Journalistens artikel, og ønsker ikke at tilføje mere.