DR-journalister har haft en dårlig vane med at stramme vinklerne for meget, erklærer DR's seer- og lytterredaktør, efter DR har fået kritik af Pressenævnet tre gange i 2010. Men han langer også ud efter Pressenævnet.
DR har tre gange i løbet af de første seks måneder i 2010 fået næser af Pressenævnet for enten at stramme indslag, udelade oplysninger eller videreformidle uklare oplysninger, oplyser DR selv.
Det får nu DR's seer- og lytterredaktør Jacob Mollerup til at kritisere i egne rækker for at have en dårlig vane med at stramme vinklerne for meget.
»Det er en dårlig vane at gøre det, og man må i udgangspunktet tro mere på sin historie og lade være med at gøre dem bedre. Jeg er helt med på, at det er en vigtig opgave for journalister at vinkle, men tingene kan også blive for forenklede. Derfor handler det om at sikre, at hvert enkelt del-element af historien er korrekt,« siger han.
Jacob Mollerup mener, at alle tre sager, som Pressenævnet har kritiseret DR i, kunne have været fortalt med lige så stor styrke – uden at være blevet strammet for hårdt.
»Det er en indbygget risiko, at man i kampens hede ender med at overdramatisere – og måske endda med helt at nedtone de kendsgerninger, der kunne dæmpe seernes og lytternes forargelse over den afslørede uretfærdighed. I alle de tre tilfælde kunne man have fortalt historierne med helt samme flow og gennemslagskraft, uden at der havde været noget sagligt galt med dem,« siger Jacob Mollerup.
Men Jacob Mollerup kritiserer også Pressenævnet. Han mener, at nævnets afgørelser, som skal læses op på tv eller i radio, når en dom er fældet, er meget svære at overskue og forstå for almindelige mennesker.
»Det er paradoksalt og beklageligt, at de tekster, som Pressenævnet har pålagt DR at bringe i to af sagerne er ret uforståelige, hvis man ikke har et indgående kendskab til sagerne. Så meget vigtigere er det derfor, at DR selv sikrer klarheden. Helst fra starten – men hvis det går galt, så med hurtige og meget klare rettelser,« siger Jacob Mollerup.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er helt enig med Jacob Mollerup, når han mener, at mange DR-historier kunne have været fortalt med lige så stor styrke – uden at overdramatisere - og dermed vildlede snarere en vejlede forbrugerne.
DR har en programetik. Her står, at DR skal være "danskernes troværdige formidler i en kompleks verden". Fint sigte. Men etikken var sat ud af kraft, da Kontant tirsdag 31. august bragte en udsendelse om forsikringsselskabers udbetaling af erstatning, når biler med startspærre meldes stjålne.
Ja. Jeg er inhabil. Jeg repræsenterer den kritiserede branche. Det taler stærkt for, at jeg holder min bøtte. Jeg vover alligevel et øje. Fordi jeg mener, at det konkrete eksempel rummer et principielt problem for DR. Hvis udsendelsen tirsdag blot var en smule repræsentativ for Kontants metoder, sparker programmet til DR's programetik.
Kontant er et program med en fin mission, nemlig forbrugerne. Programmet skal – selvfølgelig! – være i haserne på landets virksomheder og derfor også forsikringsselskaberne. Sådan må det være. Men i stedet for public service og god forbrugerjournalistik, fik jeg den tirsdag allerhøjest underholdning, hvor sensationen var i centrum, og fakta enten fortiet eller vredet af led.
Kåre Quist allierer sig i udsendelsen med en låsesmed for at drive udsendelsens bærende påstand: Forsikringsselskaberne siger, at man ikke kan stjæle en bil med startspærre. Så hvis en kunde har mistet sin bil med startspærre og i øvrigt har begge/alle nøgler, nægter selskaberne konsekvent at udbetale erstatning. Selv om enhver i udsendelsen kan se, at låsesmeden lykkes med at starte biler med startspærre og uden nøgle.
Kåre Quist driver pointen igen og igen i udsendelsen. Fx når han indleder programmet med: "Så viser jeg dig, hvor let det er at stjæle en bil, som man ifølge forsikringsbranchen slet ikke kan stjæle". Eller: "For nogle måneder siden fortalte vi her i Kontant, hvor let det er at stjæle en bil, som man ifølge forsikringsbranchen slet ikke kan stjæle". Jeg kunne citere flere steder med samme pointe.
Men Kontant ved bedre. Det ene selskab i udsendelsen har udtrykkeligt fortalt Kontants redaktion forud for udsendelsen, at selskabet anerkender, at biler med startspærre kan stjæles – også uden at man har nøgle. Det samme siger selskabets skadesdirektør i et interview til Kontant. Alligevel fastholder Kåre Quist ufortrødent og mod bedre vidende sin urigtige påstand.
Kontant selekterer groft og ensidigt i informationen. Fx skal seerne ikke høre om, hvorfor selskaberne valgte at afvise erstatning. Trods alt ikke uvæsentligt. En oplysning om, at fx den ene stjålne bil var et vrag, der ikke kunne køre mere end 50 kilometer i timen, fandt fx aldrig nåde for Kontants skarpe blik. Selv om det hører med til billedet, når et selskab skal vurdere sandsynligheden af, at en bil kan være stjålet – oven i købet med særligt elektronisk udstyr, der kan kortslutte startspærren. Omvendt gør Kontant sig umage med at udnævne en 14 år gammel Opel Vectra med defekt motor til "fin". Proportionerne er væk.
Branchen anklages for snyd. Ugen før udsendelsen annoncerer Kåre Quist i en trailer, at næste Kontant handler om, hvordan forsikringsselskaberne "snyder" deres kunder. For mig er snyd en alvorlig sag. Man anklager ikke folk for at snyde med mindre, man har dokumentation.
Den dokumentation får seerne ikke. I ingen af de sager, Kåre Quist har fundet frem til udsendelsen, har kunden fået medhold hos ankenævn eller domstol. Han hiver endda i mangel af bedre en sag frem, som den pågældende forsikringskunde har tabt med et brag i et enstemmigt Ankenævn for Forsikring. Kåre Quist ophøjer ikke desto mindre sagen til et slående eksempel på branchens snyd.
Ankenævnet får en plads på møddingen. Ikke et ord om, at en landsrets- eller højesteretsdommer sidder for bordenden i det uvildige ankenævn – og Forbrugerrådet deltager i alle afgørelser. Hvad ankenævnet og Forbrugerrådet mener om sagerne, hører seerne aldrig om. Til trods for at Kontant har talt med begge.
I stedet bringer Kontant en "lektor i forbrugerret" – eller rettelig "ekstern lektor i forbrugerret", viser et nærmere tjek. Der er jo forskel, som jeg selv mener har en vis væsentlighed. Men pyt.
Lektoren åbner udsendelsen med at slå fast: "I realiteten har de danske bilejere jo en forsikring, som ikke dækker ved tyveri". At klart over 90 procent af de kunder, der melder deres bil stjålet, får udbetalt erstatning, får lektoren uimodsagt lov til at konstatere. Oven i købet som en af åbningsreplikkerne til udsendelsen. Så godt synes Kontant åbenbart udsagnet var – hvor usandt det end var. Noget så elementært som at præsentere seerne for et retvisende billede af virkeligheden, optager åbenbart ikke.
Kontant lader lektoren i en bisætning sige, at ankenævnet slet ikke duer til at træffe afgørelser i den slags sager. Aha. Et uimodsagt frontalangreb mod danskernes uvildige klagesystem serveres på en håndfuld sekunder. Bekvemt for Kontant. På den måde kan Kåre Quist affærdige et enstemmigt ankenævns afgørelse. De arme seere vil formentlig sidde i mørket noget forvirrede og med skår i deres tillid til dette hersens tvivlsomme nævn. På verdens tyndeste grundlag: En bisætning.
Kåre Quist udfordrer god presseskik. En af metoderne i Kontant er båndede interviews. I sig selv selvsagt en metode, der ind imellem kan have sin berettigelse. Hos Kontant er båndede interviews bare et ufravigeligt krav. Ellers kan man glemme alt om at være med i udsendelsen. En helt anden praksis foregår i Magasinet Penge, der uden problemer inviterer til kritiske interviews live.
Hvorfor bandlyser Kontant så konsekvent live-interviews? Måske fordi det tilbyder en mulighed for at klippe og klistre – og dermed spidse dramaet til. Båndede interviews dækker over en asymmetri: Interview-ofret kan udspørges i hele og halve timer – og bagefter kan intervieweren plukke de linjer ud, hvor ofret klarer sig dårligst, og han selv bedst. Plus at intervieweren kan kortslutte sammenhænge. Det kan derfor aldrig være god presseskik konsekvent at afvise muligheden for live-interview.
Jeg betaler gerne til public service. For at vi kan blive klogere og få troværdig journalistik af høj kvalitet. Men med Kontant-udsendelsen tirsdag 31.8 føler jeg mig snydt. Her betalte jeg til et program, hvor oplysninger forties, pointer fordrejes, og helte og skurke mases ind i en omhyggelig koreografi. Kun til ære for et kunstigt drama og lodret fordummelse.
Kurt Strand er måske på vej til Politiken ?
I stedet for at tage stilling til substansen i mine indlæg snakkes der udenom af Martensen.
Kan du ikke se videoen igen og igen, til det går op for dig, hvordan der manipuleres ved at klippe slutningen væk?
Kurt Srand har skudt sig selv og DR i foden.
Jan CHristen, jeg tror ikke, at debatten vil afføde mange reaktioner. Journalister er helt generelt meget optaget af samfundet og samfundsvidenskaberne - det er noget der generelt kendetegner fagligheden. Vi har landets love og især Grundloven at holde os til, så når lovene står forfald og Grundlovens fundament bliver udfordret, lyser de røde lamper. Og når man ydermere har rabiate kræfter som 180grader skal der en del anskuelighedsundervisning til. Vi havde en svær tid med tyskerne og deres hang til at undertrykke borgere og samfundsgrupper, de ikke brød sig om. Denne situation skal vi nødigt have igen. Det er er en meget vigtig opgave for fagligheden journalistik at forholde sig til. Desværre er de store dagblade efterhånden blevet så afhængige af annoncørindtægter, at journalistikken bærer præg af det. Samme billede ses på TV2.
Derfor er der al mulig grund til at støtte DR og de gode journalister, hvor Kurt Strand er en af dem. Desværre for DR forlader andre lignende kapaciteter DR - så det ser ikke godt ud. P1 har stadig rigtig gode samfundsrevsere lig Kurt Strand. Vi må alle håbe, at de bliver på skansen. DR mister mange gode og dygtige medarbejdere for øjeblikket, der naturligvis vil betyde noget for kvaliteten. At de stærkeste kort frivilligt siger fra, tegner altså ikke godt for fremtiden.
Du har naturligvis din frihed til at belemre kollegerne med alt det misbiligende du ønsker, men det tjener altså ikke positivt ift den meget svære situation journalistikken i Danamrk befinder sig i, og i særlig grad DR.
Michael Bjørnbak Martensen, jeg kan bekræfte, at jeg ikke er rocker...
Bortset fra det, tror jeg ikke, du vil finde ret mange gode kræfter her på siden eller andre steder, der vil benægte, at Kurt Strand er eksponent for en temmelig subjektiv form for journalistik, ja faktisk siger han det jo selv. Det kan være fint nok, hvis man er på f.eks. en holdningspræget avis, men det hører altså ingen steder hjemme, at en journalist på DR2's Deadline står og kaster med bøger skrevet af forfattere, han ikke kan lide. Havde det været en borgerlig journalist, der havde kastet rundt med f.eks. Al Gores bog, The Inconvenient Truth, havde det udløst et ramaskrig i hele Danmark, ikke mindst i det såkaldte Politiken-segment, og den pågældende medarbejder kunne godt begynde at se sig om efter et andet arbejde.
Det er jo heller ikke uden grund, at ledelsen i DR ikke vil opfylde Kurt Strands ønske om bl.a. at blive involveret i stationens valgdækning. Jeg tror simpelthen, man har været bange for, hvad han kunne finde på.
Når det er sagt, vil jeg endnu engang slå fast: Ja, Kurt Strand er en meget dygtig journalist, men om han lige behøver at slå sine folder på Danmarks Radio er en helt anden sag...
Flere