Voldssigtede og kriminelle hører i udgangspunktet ikke hjemme i underholdningsprogrammer. Sådan lyder kritikken fra seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike. Han kritiserer blandt andet, at Cecilie Frøkjær havde reality-stjernen Susan K i studiet. TV 2-redaktør afviser kritikken.
Seernes redaktør på TV 2, Lars Bennike, kritiserer, at folk, der er dømt eller sigtet for kriminalitet i stigende grad optræder som midtpunkter i underholdningsprogrammer på både DR og TV 2.
Lars Bennike finder det blandt andet dybt problematisk, at Cecilie Frøkjær havde reality-stjernen Susan K. Nielsen som gæst i sit nye program "Den Nøgne Sandhed" fredag aften.
Susan K. Nielsen indledte med at fastslå, at hun ikke måtte udtale sig om voldssagen, men lod alligevel enkelte bemærkninger falde. Programmet har fået Lars Bennike til at fare i blækhuset og skrive en blog, hvor han går i rette med programmet:
»For den 20-årige garderobedame, der blev skamferet i ansigtet ved overfaldet, må det unægtelig føles temmelig krænkende at se Susan K. Nielsen modtaget med jubel i studiet, hvor hun – til klapsalver og latter fra bænkerækkerne – indviede seerne i, at kvinder er "kamphysteriske",« skriver Lars Bennike i sin blog.
Redaktør for TV 2 på programmet Jes Schrøder afviser kritikken. Han henviser til tidligere eksempler på sigtede og dømte personer, der har optrådt i forskellige programmer. Han nævner rockeren Jørn Jønke, Annie Fønsby, den tidligere OB-målmand Onyszko, Kurt Thorsen og Klaus Riskjær Petersen, der har optrådt i forskellige programmer på enten DR eller TV 2.
»Før vi ser os om, er der en stor personkreds af interviewpersoner, man ikke må interviewe. Jeg synes, at det er en lidt ujournalistisk tankegang at sige, at her er nogle mennesker, vi ikke må interviewe. Derfor er jeg grundlæggende uenig, for jeg synes ikke, at man som journalist man skal afskære sig fra at tale med folk,« siger Jes Schrøder.
Derudover er han uenig med Lars Bennike i, at TV 2 kommer til at blåstemple en person ved at lade vedkommende optræde i et talkshow, der består af både underholdning og journalistik.
»Nogle synes, at det blåstempler hende. Andre synes, at det udstiller hende, for hun er en form for åben bog. Det kommer an på, hvordan man ser på det,« siger Jes Schrøder.
– Kan det ikke ses som en blåstempling, at hun går derfra med klapsalver?
»Det er nu engang de rammer, sådan et program udkommer i. Der er tilfældigvis ikke klapsalver til Jørn Jønke Nielsen, når han er i Go'Aften Danmark, for der er jo ikke publikum i det program,« siger Jes Schrøder.
– Men det er måske netop en af grunde til, at hun ikke hører hjemme i sådan et program med de rammer?
»Ja, det er rigtig, det er så et skarpt redaktionelt valg, kan man sige.«
– Hvorfor havde I egentlig Susan K i Den nøgne Sandhed fredag?
»Vi syntes, at hun kunne være spændende at have inde af de årsager, som også blev nævnt i programmet. Der blev talt om skældud og voldsomme raseriudbrud. Det lå fint i forlængelse af den snak, man havde. Sekvensen begynder med, at Cecilie Frøkjær skælder Kim Bodnia ud på skrømt, og så handler det om kvinder, der overtænder.«
– Noget af det, Lars Bennike indvender, er, at hun ikke alligevel ikke måtte tale om voldssagen, så hvorfor have hende inde, når man ikke kan stille kritiske spørgsmål?
»Du kan også hive Klaus Riskær Petersen ind i en underholdningssammenhæng for at snakke om altid at sige sandheden uden at snakke om en konkret sag. Der synes jeg igen, at han (Lars Bennike, red.) sætter nogle begrænsninger op. Hvis man havde sagt: "Velkommen i det her nyhedsprogram, vi vil gerne snakke om det her overfald i Århus" og vedkommende så ikke måtte tale om det, så var det noget andet, men det var ikke det, vi gjorde. Jeg synes, at det er en sammenbladning.«
– Kan du forstå de seere, der har taget afstand fra, at I havde Susan K. Nielsen med i programmet?
»Det kan jeg da godt. Jeg kan godt se, at hun er et kontroversielt gæstevalg. Du må gerne citere mig for, at vi skal lave 13 udsendelser endnu. Der er ikke nogen fare for, at vi kan gentage det her i gæstevalg det næste stykke tid. Det tror jeg ikke, der er råmateriale til ude i virkeligheden, hvis det er nogen trøst.«
De vejledende regler for god etisk presseskik siger, at »ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises størst muligt hensyn. Lars Bennike giver i sin blog udtryk for, at TV 2 muligvis er på kant med de presseetiske regler. Men det mener Jes Schrøder er en overfortolkning af situationen.
– Hvordan ville du selv have det, hvis det var dig, der var blevet udsat for et overfald og kunne se voldsmanden interviewet i et talkshow?
»Det kommer an på, hvordan jeg selv ville læse situationen. Så kunne jeg sige, " Ej, hvor skønt, så kan folk selv se, hvordan hun er, eller jeg kan stille ind på det andet spor og sige: "Ej, hvorfor skal de sidde og klappe af hende". Det kommer an på, hvem man er og ikke helt entydigt. Det er en fortolkning. Hun blev kritisk behandling. Det tror jeg, de fleste er enige om.«
– Kan man sige det, når hun går derfra, og værten beder publikum give hende en stor hånd?
»Så synes jeg lidt, vi er ude i parodien, for det er jo talkshowsprog. Det svarer til, at man kalder det blåstempling, hvis man har en morder i et almindeligt nyhedsprogram, og værten efter interviewet siger: "Tak skal du have", når interviewet er forbi. Det er konventionen i et nyhedsprogram, at man siger sådan. Konventionen i talkshow er, at man siger: "Giv en hånd", fordi man udkommer med et publikum.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Cecilie Frøkjær har tidligere vist sin mangelfulde og ukritiske journalistik. Hun er vist bedst til blot at hygge sig med sine gæster og være vært for en roseklub, hvor man bare skal komme godt ud af det med hinanden...
Jeg tillader mig at citere én af de seere, der har klaget til Lars Bennike - og erklærer mig ganske enig:
”At invitere Susan K ind til small talk, efter hun har smidt et tungt glas i hovedet på en uskyldig pige, der nu har fået et ar i ansigtet, og fortsat er sygemeldt med svær hjernerystelse, er HELT usmageligt - og knap nok TV3 værdigt. Cecilie Frøkjær tillod ikke kritik af den voldelige opførsel, hvor kun Anders Breinholt var anstændig nok til at vise sin foragt - men ikke fik lov eller støtte.