Min yndlingsaversion i medierne er …

Den store fokus på fart og på at komme først.

Jeg ved jo godt, hvorfor det forholder sig sådan. Har ét medie en nyhed, har alle den kort efter. Så kan man i det mindste være først med den.

Men jeg ser artikler på nettet, som end ikke er skrevet færdig, men næsten bare består af en rubrik og så ”opdateres” nede i brødteksten. Det er dårlig service over for læserne, synes jeg. Og jeg ser medier igen og igen bruge ressourcer på at afsløre nyheder, som alligevel offentliggøres kort efter.

Det kunne for eksempel være indholdet af en varslet ministerrokade. Under pandemien var det nye restriktioner. Og i min branche, sportsjournalistikken, er det nyheder om køb og salg af fodboldspillere.

Det irriterer mig så meget, fordi …

Det dybest set er meningsløst. Jeg har set eksempler på medier, der afslører en transfer af en fodboldspiller, ganske få minutter før klubberne alligevel selv fortæller nyheden. De ved godt, at den er på vej, men alligevel haster man en tekst igennem for at kunne være først. Og det er da ikke meningen med journalistikken.

Det er da ikke meningen med afslørende journalistik, at man skal bruge sin tid og sine ressourcer på at fortælle om de ting, der alligevel offentliggøres af parterne lige straks. Det må da handle om at få de ting frem, som mange gerne vil holde hemmeligt.

I sportsjournalistikken er det for eksempel de beløb, som betales for spillerne. Eller deres lønninger. Eller de handler, som ikke blev til noget, eller som endnu ligger langt ude i fremtiden. Og det er mange af mine kolleger heldigvis enormt gode til. Men kapløbet om at komme først bare for at komme først forstår jeg ikke.

Hvorfor skal vi vide, hvad Mette Frederiksen har tænkt sig at sige på et pressemøde, når hun jo netop kommer til at sige det på et pressemøde for åbne mikrofoner og rullende kameraer?

Det, man kunne gøre for at ændre det, er …

Det kommer ikke til at ændre sig. Nysgerrigheden blandt brugerne er for stor. Jeg kan selv se, hvor uforståeligt stor interessen for transfernyheder er blandt fodboldfans. Den overskygger jo med længder interessen for selve kampene. Og selvfølgelig skal de efterspørgsler, som lyttere/læsere/seere har til medierne, også reageres på. Jeg synes bare, det har taget overhånd.

I øvrigt er jeg opmærksom på, at det er en nem kritik for mig at lave, da jeg sjældent selv beskæftiger mig med nyhedsjournalistik. Og desuden ikke er specielt god til det.

Hvad giver dig håb for mediebranchen?

Jeg ser så mange dygtige og ikke mindst ærgerrige journalister i det danske medielandskab. Og jeg støder adskillige gange om dagen ind i journalistik, der imponerer mig.