Læserne mangler globalt udsyn og mere EU-dækning. »Men hvem fanden gider læse om service-direktivet?« spørger Ask Rostrup, chefredaktør på metroXpress.

UDSYN. Journalister bør se forbi Dannebrogs blafren og få sig et mere globalt udsyn, lyder hver tredje forslag fra de 90 opinionsdannere, der har deltaget i DICAR og Journalistens undersøgelse.

Et af dem kommer fra forfatter Bente Hansen:

»Hvem udtænker terrorlisten? Hvem lobbyer omkring den, og hvorfor retter folk og stater sig i det hele taget efter den? Er den allerede blevet en urørlig institution? Det er jo grotesk (og farligt for demokratiet i verden), at Cheney og konsorter kan sidde og digte sådan en liste, der afgør, hvem vi andre må og ikke må støtte.«

Manglen på internationalt udsyn betyder også, at historier om for eksempel det danske sundhedsvæsen og dansk landbrug i sammenligning med andre lande forsvinder.

Flere savner også en anden dækning af EU-historier, for eksempel historier om EUs servicedirektiv og spillet omkring EUs forhandlingstraktat.

I dag er Ask Rostrup chefredaktør på MetroXpress (indtil 1/12). Men i tre år arbejdede han som korrespondent i Bruxelles for Berlingske Tidende.

»Og jeg skulle hilse at sige, at det var en tur op ad bakke. Mange gider simpelthen ikke læse en artikel, der handler om EU. I et eller andet omfang har dem, I har spurgt, jo ret. Jeg er selv blevet tudet ørene fulde af – og nu gør jeg det samme med mine medarbejdere – at vi skal gøre det abstrakte tilgængeligt. Vores form gør, at vi må tage nogle genveje, men jeg synes ikke, vi svigter væsentlige historier. Og vi bliver altså nødt til at forholde os til, hvad der bliver læst. Sig ordet 'service-direktiv'. Hvem fanden gider læse om det? Det må vi også respektere,« siger han.

Mangler avisen en forside, ville det nemmeste være at sætte en Irak-historie i hullet, siger Ask Rostrup:

»Alle er enige om, at det er en væsentlig historie. Men helt ærligt. Vi kører jo altså på fjerde år. Der kommer samme mathedsfølelse, som man kender omkring Nordirland og Palæstina-Israel-konflikten. På sin egen kyniske måde bliver de historier hverdagsagtige, og så må vi docere dem lidt.«

Den danske elite savner sammenligninger med andre lande, en mere kritisk dækning af Danmarks deltagelse i Irak-krigen og dækning og konkrete beskrivelser af globaliseringens betydning for almindelige danskere.

»Globaliseringen har dybe, dybe folkelige konsekvenser. Den har muligheder, som kunne komme alle til gode. Men sådan bliver den ikke dækket. Der bliver talt om det på så højt et plan, at dem, der virkelig mærker globaliseringens konsekvenser, falder af. Og så bliver folk fremmedgjorte,« siger lektor og arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup:

Marianne Zibrandtsen, rektor på Aurehøj Gymnasium, foreslår en bedre dækning af de politiske forhold i Afrika.

»Hvordan går det med demokratierne? Hvad sker der i Niger? Sydafrika?«

Men ifølge professor Jørgen Poulsen fra Institut for Journalistik på Roskilde Universitetscenter er læsningen af udenrigsstof noget overvurderet.

»Det læses ikke ret meget. Jeg kan forestille mig, at nogle af dem, der efterlyser det, rent faktisk ikke læser det,« siger han.

Læs også: Eliten kræver kritiske journalister, Kritikken drukner, Vagthunden logrer, Solstrålehistorier om indvandrere