Landsretten gav SE og HØR medhold i, at det er lovligt at fotografere på offentlige badestrande. Også selvom det drejer sig om Andrea Elisabeth Rudolph. SE og HØR fejrer afgørelsen ved at smække fotografiet på hjemmesiden.
Øverst på SE og HØRs hjemmeside blev brugerne fredag formiddag mødt af et stort fotografi af en yderst gravid Andrea Elisabeth Rudolph. Med struttende mave og bare bryster.
»Jeg ringede til Henrik Qvortrup for at være sikker på, at det var juridisk forsvarligt at lægge billedet på siden. Han sagde go og var enig i, at vi skulle bringe det billede i stort format,« forklarer SE og HØRs webredaktør, Per Kuskner, til Journalisten.dk.
Billedet af den gravide Andrea Elisabeth Rudolph blev bragt på forsiden af SE og HØR i juli 2006. I december sidste år idømte byretten på Frederiksberg Henrik Qvortrup til at betale 20 dagbøder af 1.000 kr, give 100.000 kr. i erstatning til Andrea Elisabeth Rudolph, samt betale sagens omkostninger på 27.700 kr. Den dom blev i dag omstødt, så SE og HØR kun skal betale 50.000 kr. i godtgørelse til Andrea Elisabeth Rudolph, mens hun betaler sagens omkostninger.
»Jeg har ingen moralske skrupler over at bringe billedet igen. At det pisser Andrea Elisabeth Rudolph af, er muligt, men hele stridens æble handler om billedet, så journalistisk ville det være en fejl ikke at vise læserne det,« siger Per Kuskner.
13 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvorfor så sur..... Paula er da en sød pige...... !
Til Morten Grønning
Her 29 Januar 2011 virker din kommentar underlig ligegyldig og bederevidende. Overlad debatindlæg til rigtige skribenter
Jeg googlede på ordet "regler" i en helt anden sammenhæng, og endte i dette diskussionsforum. Her 2. januar 2009 yder tonen altså lidt skinger i det de to duellanter skriver - eller er det bare mig? Nå men - det kan da være det bliver bedre i morgen som de sagde i the julekalender. Og det med jura - overlad det til fagpersoner - det er kun for eksperter,og slet ikke noget for journalister at kloge i - freelancere eller fastansatte.
Godt nytår mvh Morten Grønning
Ja, DJ var du sgu da god til. Men det frikender ikke for det, jeg skrev tidligere. Jeg er ikke bitter. Jeg er rasende og vred på jeres holdning, selvhøjtidelighed og selvretfærdighed. Kan I ikke bare være lyssky uden at hævde jeres selvbestaltede ret til det? Indrøm at det er usselt at skabe så meget ulykke for pengenes skyld, og jeg ville have mere respekt for jer. Den eneste grund til, at kun en brøkdel af jeres arbejdes konsekvenser når ud til offentligheden er, at man helst ikke vil give jer mere at koge suppe på. Så nej, jeg er ikke bitter. Jeg er fandme VRED!
Hehe - det er god underholdning, Paula.
Måske du har en chance inden for sladder-verdenen. Eller måske hvis Ekstra Bladet laver en bagside med vrisne, gamle kvinder i stedet for mænd. For magen til bitterhed skal man da lede længe efter.
Hvad angår det dj-mæssige: Ja, måske. Men du dansede lystigt :-)
Flere