Henrik Qvortrup lovede ved sin ansættelse på Se og Hør at øge oplaget. I stedet faldt det. Qvortrup vil ikke forklare, om hans kompromisløse journalistik på Se og Hør var en fejl.

Henrik Qvortrup var ikke en så stor succes som chefredaktør på Se og Hør, som mange går og tror. Da han i 2002 blev ansat som chefredaktør på Se og Hør, lovede han direktionen at hæve bladets oplag med 50.000 eksemplarer. I stedet er oplaget faldet jævnt siden.
Det siger Peer Kaae, tidligere journalist på bladet og forfatter til bogen "I sandhedens tjeneste". Han peger på, at Se og Hørs kompromisløse journalistik tabte læsere sammenlignet med Billed-Bladet.
»Læserne vil hellere have Billed-Bladets bløde journalistik end Se og Hørs kompromisløse,« siger Peer Kaae til Journalisten.
Faktisk er Se og Hør i dag er blevet overhalet af den mere midtsøgende og kongetro konkurrent Billed-Bladet.

Ifølge Peer Kaae lovede Henrik Qvortrup ved sin ansættelse direktionen i Aller, at han ville bringe oplaget tilbage på 250.000 – en stigning på 50.000 eksemplarer. Reelt kom Qvortrup aldrig i nærheden af det tal. Oplaget er ifølge Dansk Oplagskontrol faldet fra 197.000 eksemplarer i efteråret 2002 til 187.000 eksemplarer i 2008. Samtidig er Se og Hørs forspring til Billed-Bladet på 8.000 eksemplarer blevet til et efterslæb på 7.000 eksemplarer.

Henrik Qvortrup forholder sig tavs i sagen. Han henviser til, at han nu er politisk redaktør på TV 2. Han vil for eksempel ikke svare på spørgsmålet, om den kompromisløse linje, han indførte, var en fejl.

I det kommende nummer af Journalisten, som udkommer onsdag, fortæller Peer Kaae om de kyniske metoder, Henrik Qvortrup tilførte bladet ved for eksempel at oprette en såkaldt stikkerlinje.
»Stikkerlinjen betød, at vi blev upopulære i et omfang, som jeg ikke havde oplevet før. Amin Jensen fortalte mig, at han ikke turde lægge arm på en bar, fordi det kunne komme i Se og Hør ugen efter. Det blev sværere at lave gå-i-byen-reportager, fordi folk ikke ville fotograferes til Se og Hør. Det had, vi bragte til de kendte, kom tilbage til os. Det var hårdt at leve med dag efter dag,« fortæller Peer Kaae.