Den 9. september tager Retten i Glostrup fat på anden del af Se og Hør-sagen: En anderledes del med en anden dommer. Alligevel kan der udledes en hel del af tilståelsessagen torsdag, da nyhedschef Lise Bondesen og redaktionschef Kim Bretov tilstod alt, beklagede, fik seks måneders betinget fængsel, så de efter 120 timers samfundstjeneste kan se fremad mod et nyt arbejdsliv.
Aller Media A/S sagde uden at blinke ja til at betale 10 millioner kroner i 50 dagbøder a 200.000 kroner og fortalte også på denne måde, at koncernen meget gerne vil fremstå som en ordentlig butik, der kan opnå tillid – ikke genvinde tillid, thi det har aldrig før været en målsætning.
Der bliver tale om et ægte sceneskift mellem gårsdagens domsforhandling med to mennesker og et aktieselskab, der lagde kortene på bordet, beklagede, sagde, hvad de havde gjort, og at det skulle de aldrig have gjort. Om 14 dage har sagen om de overvågede, de kongelige og kendte, sin egen kendis på anklagebænken: Henrik Qvortrup afviser anklageskriftets udlægning af samspillet mellem kreditkortkilden og sladderbladet. Det er måske mere afgørende, at kreditkortkilden – som mod betaling løftede fortrolige oplysninger fra arbejdspladsen PBS/IBM/NETS til redaktionsgangene på Se og Hør – også er med. Han er den egentlige hovedperson, og det lyder på forhånd som en af årets mest interessante fortællinger, når han vil fortælle retten, at hans videregivelse af oplysninger ikke var uretmæssig. Ja, også han er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, men alligevel må det være tilladt at skrive, at man ser frem til at høre hans version med udslåede ører.
De første domme og de næste
Det eneste, der med nogenlunde sikkerhed kan udledes af gårsdagens retshandling, er, at anklagemyndigheden i næste omgang sigter efter højere straffe, og at domspræmisserne siger, at sådan kan det sagtens gå. Med mine ord: Der er ikke udsigt til mildere afgørelser, hvis ellers de tiltalte kendes skyldige i det, som andre tilstod i går.
Det er rettens begrundelse om de mere formildende omstændigheder, der springer i øjnene. De har ikke indgået aftalen om levering og ikke haft det overordnede ansvar for at fastholde aftalen. Dermed peger retten direkte mod chefredaktørerne med Henrik Qvortrup som den fremmeste, hvis ellers der føres bevis for, at der blev indgået en aftale om fremadrettet systematisk levering af fortrolige oplysninger – og at det hele ikke bare var tiphonorarer af den slags, som så mange blade betaler.
Foreløbig har retten i Glostrup ikke haft svært ved at fastslå, at både medvirken til hacking og bestikkelse i den private sektor er foregået under særligt skærpende omstændigheder. Denne udlægning blev ikke bestridt og procederet i går, fordi der forelå rene tilståelser uden tvist om juraen, men tvisten kommer i næste omgang. Det er den ene af de to muligheder, Henrik Qvortrup har for at komme af krogen; hans ansvar er forældet, medmindre det hele er sket under særligt skærpende omstændigheder. Hans anden forsvarslinje er bevisets stilling.
Man skal være opmærksom på, at anklagemyndigheden holder muligheden for betingede domme åbne, idet også chefredaktørerne og de to ”kildeførere” – journalisterne Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen – har været til personundersøgelser, der kan bruges til at begrunde samfundstjeneste. Hvis der, som det antydes i dommen, skal ses strengere på de egentlige ansvarshavende, så betyder det ikke nødvendigvis forskellen mellem betinget og ubetinget fængsel. 8-10-12 måneders betinget fængsel er selvfølgelig lang mere end gårsdagens seks måneder – og en ganske alvorlig straf.
Opsplitningen i to slags sager
Anklagemyndighedens foreløbigt vellykkede opsplitning i en række tilståelsessager og en efterfølgende sag mod kreditkortkilden, de ansvarshavende chefredaktører og nogle af kreditkortkildens direkte kontaktpersoner var dristig. Forsvarsadvokaterne for de seks næste på anklagebænken rasede over, at man nu afgjorde de første sager på et grundlag, som de bestrider. Retten i Glostrup har hugget denne knude over med en anden dommer som retsformand for de deltagende domsmænd. Spørgsmålet om gårsdagens dommer som inhabil i næste omgang blev løst, inden det blev rejst.
Når det næste slag indledes, er ankefristen for de afgjorte sager udløbet; Lise Bondesen og Kim Bretov kan møde som vidner med vidnepligt, men det er svært at se, om det ændrer noget.
De har sagt i retten, at redaktionskulturen gav chefredaktørerne en ubegrænset bestemmelsesret. Lise Bondesen fortalte retten, at hun første gang hørte om tys tys-kilden i forbindelse med Prins Joachim og Prinsesse Maries bryllupsrejse til Canada i forsommeren 2008. Kort efter hørte hun, at Henrik Qvortrup skulle have mødt kilden, og da mødet var gennemført den 24. juni 2008, fik redaktionsledelsen en begejstret besked fra Qvortrup om, at han her havde noget særligt.
Kim Bretov fik også ved retten sagt, at hvis han havde vidst, hvad han vidste i dag, ville han have sagt nej til at arbejde med tys tys-kilden.
Men samtidig fortalte begge, at det havde været muligt at sige fra, da man med større eller mindre sikkerhed indså, at kreditkortkilden havde hånden nede i databaser, som de i hvert fald ikke selv kunne bruge lovligt.
Se rettens afgørelse her.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"Aller Media a/s sagde uden at blinke ja til at betale 10 millioner kroner i 50 dagbøder a 200.000 kroner og fortalte også på denne måde, at koncernen meget gerne vil fremstå som en ordentlig butik, der kan opnå tillid - ikke genvinde tillid, thi det har aldrig før været en målsætning."
Kommer det fra en pressemeddelse fra Aller?