Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Se & Hør havde rekordmange sidevisninger i juli.
Det skriver ansvarshavende chefredaktør, Niels Pinborg, i et opslag på LinkedIn.
Det fremgår også af Toplisten, som leveres af Danske Medier Research. Her fremgår det, at Se & Hør havde godt 45,2 millioner sidevisninger og 15,9 millioner besøg i juli. Dermed er Se & Hør for eksempel større målt på trafik og besøg end dagbladene Politiken og Jyllands-Posten.
Se & Hør har det seneste år oprustet til en digital fremtid, hvor mediet drømmer om at bide skeer med landets største medier i forhold til sidevisninger og unikke brugere.
”På tre et halvt år har vi over 4,5 doblet den digitale del af forretningen, så det i dag er en afgørende del af forretningen, der dog endnu er båret af print.” skriver Niels Pinborg i sit opslag på LinkedIn.