David Nicolas Hopmann, der er ph.d. studerende ved Center for Journalistik på SDU, svarer nu igen på Ralf Pittelkows analyse af, at DR og TV 2s valgdækning skulle være for oppositionsvenlig.
I et indlæg her på Journalisten.dk fremhæver Hopmann, at rigtig forskning tager tid, og kalder Pittelkows fremgangsmåde for temmelig uvidenskabelig. Han fremsætter flere problemstillinger ved Pittelkows debatskabende indlæg:
1. Rigtig forskning tager tid, og Pittelkows empiri er mangelfuld.
2. Ét valg kan ikke danne baggrund for at tale om en skævvridning.
3. Det er en journalistisk dyd at gå magthaverne i bedene, og kravet om journalistisk balance i valgdækningen harmonerer dårligt med en politisk virkelighed, der sjældent er afbalanceret.
4. Det er afsporet at sige, at journalister er venstreorienterede, da der ikke er tilstrækkelig forskningsmæssig belæg for den påstand.
5. Journalister er håndværkere, og der er forskningsmæssig enighed om, at politiske tilhørsforhold ikke spiller en afgørende rolle i den journalistiske dækning.
6. En skævvridning i mediedækning kan ikke nødvendigvis kobles sammen med vælgernes stemmeafgivning.
Følg i øvrigt debatten omkring Pittelkows angreb på Danmarks Journalisthøjskole.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Cand. scient. pol. David Nicolas Hopmann, der er ph.d.studerende på Center for Journalistik og Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, har skrevet i et indlæg her på debatten, at ”det er påfaldende, hvor mange journalister med tilknytning til Danmarks Radio, der er borgerlige, hvilket Lone Kühlmann gjorde opmærksom på i dagbladet Information.”
Hvis jeg ellers havde mulighed for det, ville jeg overveje at indbringe David Nicolas Hopmann for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uhæderlighed for forfalskning og fortielse. Han har arbejdet for cand. scient. pol. Bjørn Lomborg, så UVVU ved politologen Hopmann godt, hvad er.Lone Kühlmann er nemlig et groft eksempel på stilen fra Danmarks Radio anno ”1984”, og hun dokumenterer overhovedet ikke, at DR-journalisterne er borgerlige, snarere tværtimod, idet hun er nødt til at gå tilbage til en tid, da hverken Hopmann eller flertallet af DR-medarbejdere var født. Hun fortier hertil, at næsten alle journalisterne først blev kendt som politikere efter tv-tiden – mærkeligt nok altid for EU-positive partier, også den røde lejesvend Lasse Budtz, hvilket hun interessant nok også glemmer.
Sjovt nok er det især Venstre, som er populær hos TV-Avisens medarbejdere, skriver Lone Kühlmann og hun nævner i Information 12 personer, som er: Kai V. Andersen (begyndte i Danmarks Radio i 1956), Ole Andreasen (1963), Henning Schmaltz Jørgensen (1967), Hans Morten Rubin (1968), Uffe Ellemann-Jensen (1970), Bjørn Elmquist (1971) , Claus Borre (1977), Bent Stuckert (1978), Karen Jespersen (1984) , Morten Løkkegaard (1990), Connie Hedegaard (1994), Paula Larrain (1995).Jeg efterspørger ”VKO-ansættelser” i DR i perioden fra 1. juli 1978, da Bent Stuckert begyndte på TV-Avisen, og frem til 5. oktober 2004, da generaldirektør Nissen blev fyret. Det drejer sig altså om en periode på mere end 26 år og 3 måneder. Mit krav for godkendelse af en borgerlig DR-medarbejder er, at vedkommende ikke må have kritiseret Pia Kjærsgaard, Søren Krarup og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti langt ud over den almindelige kritik af politikere.
8 af de 12 nævnte på Kühlmanns liste falder for tidskravet ”efter 1. juli 1978”, og Karen Jespersen falder for VKO-kravet, idet hun frem til 1981 havde været medlem af VS samt hovedbestyrelsesmedlem i dette parti, hvorefter hun senere blev socialdemokrat. Paula Larrain er tidligere noteret som en del af den marxist-inspirerede skole, og derefter er der Connie Hedegaard og Morten Løkkegaard tilbage. Connie Hedegaard kritiserede i sin tid imidlertid så vildt og voldsomt Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti (om end hun er holdt op med det), at Hedegaard må diskes. Jeg var herefter lige ved at godkende Morten Løkkegaard, der af Kühlmann er registreret som aktivt Venstre- medlem, da han sad og lavede interviews på Søndagsavisen, men så fandt jeg en iagttager på nettet, der skriver at ”halalhippien Morten Løkkegaard har et bijob som DF-rutine-hetzer i Metro Express”, og som det forstås betragter jeg en sådan adfærd som værende en absolut nødvendighed, hvis man som Venstremand eller Konservativ ville have et job i Danmarks Radio. Løkkegaard godkendes hermed heller ikke.
Folk i Danmark mener vel generelt, at journalisterne i DR er venstreorienterede, men de er nok ikke klar over, i hvor høj grad den venstre halvdel af det politiske spektrum har domineret Danmarks Radio. Det er også kommet bag på mig selv, at det ligefrem er svært at finde en DR-journalist, som støtter den del af befolkningen, der ved folketingsvalget i 2001 gav VKO ikke mindre end 52,3 procent af stemmerne.
Kühlmanns liste cirkulerer stadig rundt mere end to måneder efter, den blev offentliggjort, aldeles ukritisk behandlet af presse og medieforsker Hopmann. En af de involverede, Bent Stuckert, der som nævnt begyndte i Danmarks Radio 1. juli 1978 har taget skarpt afstand fra Kühlmanns liste, men jeg tror, at jeg fastholder ”Stuckert-entreen” i 1978 som startdato på min undersøgelse.
Bent Stuckert skrev i en mail offentliggjort i Information 5. november og gengivet her, idet jeg ikke i øjeblikket kan få linket til at virke: ”Jeg skal hermed anmode dig, Lone Kühlmann, om i Information at tilbagekalde følgende påstand, som du fremsætter fredag i kommentaren 'Røde lejesvende': "Både den politiske reporter Bent Stuckert og tidligere studievært Morten Løkkegaard er, eller har i hvert fald været, aktive venstrefolk."
Jeg skal ikke kommentere Morten Løkkegaards forhold. Selv har jeg aldrig været partipolitisk aktiv, ej heller medlem af noget parti. Jeg har altid værnet om min integritet. Din bemærkning om, at "Bent Stuckert er et bevis for, at man ikke nødvendigvis bliver valgt, selv om man er kendt fra fjernsynet," antyder, at jeg har søgt valg. Det er også forkert. Jeg har altid afvist tilbud om opstilling. Og det er logik for perlehøns, at man ikke bliver valgt, når man ikke stiller op.
Hvor er det ynkeligt, at du for at gøre dig interessant og få afsat dine åndsprodukter må ty til løgnagtigheder om en tidligere TVA-kollega. Lad være med på denne skammelige måde at beklikke min uafhængighed og troværdighed. Hold dig fra usandheder og løse påstande. Det er klogt i det lange løb.
Det byder mig faktisk imod at skulle beskæftige mig med dig. Bevares jeg trak lidt på smilebåndet dengang i 1994, da socialdemokraten, kulturminister Jytte Hilden troede du var socialdemokrat og udnævnte dig til bestyrelsesformand for TV2, hvor socialdemokraten Jørgen Flindt Pedersen var direktør. Hele din klumme i Information har en fæl lugt af, at tyv tror hver mand stjæler - og selv afdøde forsøger du at nedgøre. Hvor ynkeligt. Hvor må det være tungt og formørket at skulle henslæbe livet langt væk fra de røde lejesvende i blå stue. Op med humøret. Og husk at få korrigeret dine usandheder.”
Hvorefter Lone Kühlmann korrigerede sin usandhed, men det er altså ikke nået ud til alle.
Bent Stuckert skrev altså, at han trak lidt på smilebåndet dengang i 1994, da socialdemokraten, kulturminister Jytte Hilden troede, Kühlmann var socialdemokrat og udnævnte hende til bestyrelsesformand for TV2, hvor socialdemokraten Jørgen Flindt Pedersen var direktør.
Hvad er Kühlmann da? Vel ikke den type VK’er, der altid kritiserer Søren Krarup?
Det er ikke kun DR, der har venstreorienteret slagside - det samme problem lider BBC af. Det fastslår ihvertfald en medarbejder, der i 25 år har arbejdet for BBC. Netop fordi DR beskyldes for det samme, så er det - som anmelderen Lene Rimestad også anfører det - relevant at kigge nærmere på BBC:
http://www.journalisten.dk/den-feministiske-bossekanal-bbc
Lad os håbe, at en mangeårig DR-medarbejder også vil træde frem og i en bog fortælle den usminkede sandhed. Det vil være langt bedre end nok så mange undersøgelser og nok så megen forskning (der naturligvis også er subjektiv).