Lad os begynde dette interview med det, der egentlig var slutningen. Altså lige inden redaktøren siger tak for interviewet, og fotograf Sara Galbiati trækker formændene ud på fotoseance ved søjlerne ved Christiansborg.

Har I en sidste appel til medlemmerne – noget, I gerne vil sige?
»Det er vigtigt, at medlemmerne prøver at deltage i debatten. Det er i sidste ende deres forbund. Det er en opfordring!« siger Per Lindegaard Hjorth, formand for KS.

Og Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ:
»Der er gode muligheder for at få indflydelse. Og de, der ønsker indflydelse, de skal få det.«

Hvorfor er det så svært at aktivere medlemsdemokratiet?
Mogens Blicher Bjerregård:
»Medlemmerne er mere optaget af, hvad vi kan hjælpe dem med, og hvad vi gør for dem, end af, hvordan hovedbestyrelsen arbejder.«

Per Lindegaard Hjorth:
»De er interesseret i ydelser og identitet.«

Mogens Blicher Bjerregård:
»Mere end i vores mødestruktur herinde.«

Dansk Journalistforbund og Kommunikation og Sprog har lagt de første arbejdspapirer om fusionen frem for de nysgerrige masser – og Journalisten har sat de to formænd stævne.
Det vil være helt forkert at påstå, at det er en opgave, læserne ligefrem har råbt på.

»Jeg synes ikke, journalistik er glemt,« siger Mogens Blicher Bjerregård. – foto: Sara Galbiati

Situationen er stort set den samme, som da Journalisten i marts omtalte de just lancerede planer om at lave et fælles forbund bestående af DJ’s godt 16.000 medlemmer og KS’ godt 8.000 medlemmer.

Dengang noterede vi om medlemsdebatten:
”Der er helt, helt stille på debatten og alle platforme.”
Det er der stort set stadig.

Både DJ og KS vedtog i foråret de mandater, der har medført, at de første arbejdsgrupper nu har fremlagt de arbejdspapirer, der i sidste ende skal blive til et konkret forslag, som medlemmerne skal sige ja eller nej til.
Det skal ske senest til maj 2015, men allerede til april 2014 fremlægger DJ en midtvejsrapport for Fagligt Forum:
Kan de to forbunds identiteter trives sammen? Hvordan skal demokratiet indrettes?

DJ’s medlemmer fik på delegeretmødet blødt mandatet lidt op, så det nu understreges, at processen mod fusion skal afdække både fordele og ulemper.

Hvilke ulemper har I så opdaget?
Mogens Blicher Bjerregård:
»Der er nogle, der er bange for, hvad der sker med deres faglighed, når vi taler så meget om den fælles identitet i et større og fusioneret forbund.«
Både DJ og KS har nedsat en række undergrupper, der skal forsøge at favne faglighed og identitet, så ingen føler sig overset i et fælles forbund.

Per Lindegaard Hjorth:
»Vi har nedsat en gruppe for sprogfolk, for ”hvad nu med os, bliver vi nu glemt?” Vi skal lytte til de bekymringer, der er. Og arbejde med dem.«
Mogens nikker.

Vi sidder i det nyindrettede mødehjørne på DJ-formandens kontor. Tre nydelige stole. Netop nydelige – ikke prangende. Det er en fagforening.

Kan I garantere, at en fusion er bedre for de to forbund end det, vi har i dag?
Per Lindegaard Hjorth:
»Vi kan jo ikke spå om fremtiden, men vi er nødt til at gøre noget for de fremtidige og de nuværende medlemmer. Arbejdsmarkedet ændrer sig. Det bliver mere komplekst, og der kommer flere overlapninger mellem for eksempel kommunikation og journalistik. Det er vigtigt for medlemmernes fremtid, at vi går sammen.«

Men der er jo en risiko. I kan ikke vide, hvad der sker, hvis I fusionerer? Og både DJ og KS fungerer jo fint i dag?
»Risiko?« siger Mogens Blicher Bjerregård.
»Der er risiko ved alt, hvad man foretager sig. Der er risiko ved at gøre noget, og der er risiko ved at lade være med at gøre noget. Hvis man ingenting gør, sker der heller ikke noget,« fortsætter han.

Per Lindegaard Hjorth:
»Ethvert skridt har en risiko. Når jeg går ned ad trappen, kan jeg falde. Men vi er nødt til at forholde os til det skiftende arbejdsmarked. Vi vil få en større stemme både politisk og over for arbejdsgiverne.«

Men selv om en enig hovedbestyrelse anbefaler et ja til fusionen, så lever tvivlen stadig internt i DJ. På det seneste hovedbestyrelsesmøde udtrykte HB-medlem Peter Thornvig tvivl om homogeniteten i medlemsgrupperne. Er vi for forskellige? Skal det gå lidt langsommere?
Kunne I forestille jer et andet samarbejde end en fusion, for eksempel et kartel, eventuelt som det første skridt mod en fusion?

Per Lindegaard Hjorth:
»Hvis medlemmerne føler, det går for hurtigt, så kan det være en model. Det bestemmer medlemmerne.«
Eller med andre ord: Der er givet mandat til at undersøge muligheden for en fusion – ikke andre modeller. Men medlemmerne kan stadig sige nej.

Journalisten har fundet en anden skeptiker. Professor i sociologi Jesper Due, Københavns Universitet, har læst nogle af fusionspapirerne. Han sætter også fingeren på spørgsmålet om den fælles identitet i et fælles forbund.

Jesper Due tvivler på, om I kan skabe en fælles identitet. Han spørger: Hvordan vil I skabe en ny identitet? Og hvem vil I favne?
Mogens Blicher Bjerregård:
»Jeg tror ikke, han kender vores organisationer og det arbejdsmarked, vi er på. Fagligheden i KS glider sammen med fagligheden i DJ. Jeg tror, at netop den udvikling, med flydende grænser inden for vores fag, gør en fusion nødvendig.«

»Det er ikke kun DJØF og Magistrene, det er også HK, der vil grave sig ind på det akademiske arbejdsmarked,« siger Per Lindegaard Hjorth. – foto: Sara Galbiati

Også Per Lindegaard Hjorth fremhæver, at fagene flyder sammen. Det giver ikke mening kun at tale om journalistik. Eller kun at tale om kommunikation.
Per Lindegaard Hjorth:
»Du kan overordnet kalde de fag, vi favner, for formidling. Om det er journalistik eller kommunikation eller fotografi eller grafisk arbejde, det er lige meget – der bliver en større sammenhæng, hvor medlemmerne skifter fra branche til branche inden for vores forbund. Hvorimod andre forbund, som også har kommunikatører, samtidig har nogle fagligheder, som stritter mere. Vores arbejder jo sammen.«

Men journalistik er jo ikke en del af fagligheden i KS i dag?
»Journalistik er en del af en fællesnævner for mig. Journalistik er en del af hele det område, der hedder formidling, kommunikation og journalistik,« siger Per Lindegaard Hjorth.

Når jeg læser arbejdspapiret om mission og vision for et fælles forbund, så står der ikke journalist i det. Er det ikke et problem, hvis I vil favne alle grupper?
Mogens Blicher Bjerregård:
»Hvis man ser på vores papir, så er journalisternes interesser nævnt rigtigt mange steder under både vision og mission. Vi taler udtrykkeligt om et fællesskab for medlemmer, som arbejder med medier, kommunikation og sprog. Vi fremhæver kompetencer på medie- og kommunikationsområdet. Vi skriver, at det at arbejde for at forbedre vilkårene for medier og kommunikation spiller en afgørende rolle for åbenheden i samfundet.«

Journalistikkens væsen er med i vision og mission?
»Ja, det mener jeg helt klart.«
»Og læg mærke til, at der står ”udkast”. Det er ikke færdigt. Men vi har lavet et fælles udkast, som rummer os rigtigt godt. Jeg synes ikke, journalistik er glemt i det her. Jeg synes tværtimod, det står ret stærkt.«

Og det kan være, at selve ordet ”journalist” kommer ind igen?
»Vi arbejder med det her missions- og visionspapir. Det er medlemmerne, der skal bestemme, hvordan det skal se ud. Så selvfølgelig kan ordet ”journalistik” komme ind og stå rundt omkring i det her papir, hvis det er et krav. Hvis det kan skærpe nogle ting, kigger vi selvfølgelig på det,« siger Mogens Blicher Bjerregård. Og fastslår:
»Vi skal bare huske på, at der er rigtigt mange fagligheder inden for medier, hvor man hurtigt kan få en diskussion om, hvilke der skal nævnes. Derfor har vi samlet det i ordet ”medier”.«

Et af de helt centrale formål med at rykke DJ og KS sammen er at få lavet aftaler og overenskomster for de mange kommunikationsfolk, der i dag ikke er på kollektive aftaler.

Hvor er det muligt at lave flere aftaler og overenskomster på kommunikationsområdet?
Mogens Blicher Bjerregård:
»Der er jo store arbejdspladser, som har mange kommunikatører, men ikke har aftaler. Hvis der kun er en eller to ansatte, der er medlem af samme forbund, så kan det være vanskeligt at lave en aftale. Ved at blive en afgørende spiller bliver vi mere interessante at tale med for den anden side af bordet.«

På Journalisthøjskolen har vi netop set, at kommunikationspraktikanterne må forhandle deres egen løn, fordi DJ ikke har en modpart at lave aftaler med. Er det overhovedet muligt at lave aftaler på det område?
Mogens Blicher Bjerregård:
»Det er en udfordring, vi allerede arbejder med.«

Hvor ser I konkret arbejdspladser, hvor I kan lave aftaler efter en fusion?
Per Lindegaard Hjorth:
»Det kan vi ikke blive konkrete på, for det er ikke noget, vi har undersøgt. Men det at vi går sammen og holder op med at konkurrere med hinanden, det styrker os.«
Mogens Blicher Bjerregård:
»Vi skal også samle dem op, der slet ikke er medlem nogen steder i dag.«

Skal I udfordre DJØF og Magistrene?
Per Lindegaard Hjorth:
»Jeg vil ikke gå i kamp med dem. Men jeg vil lave det bedste forbund, så kommer medlemmerne. Det er jo ikke kun DJØF og Magistrene, det er også HK, der vil gnave sig ind på det akademiske arbejdsmarked. Vi vil være det forbund, hvor medlemmerne kan arbejde rendyrket med deres faglighed.«

KS har ikke nogen strejkekasse. Men det er understreget i de fælles arbejdspapirer, at det her er en fagforening. Skal I ikke til at betale til en strejkekasse – og så stiger kontingentet for alle i et fælles forbund?

Per Lindegaard Hjorth:
»Når man betaler til en strejkekasse, er det, fordi man har en høj risikoprofil. Den risikoprofil, vi har i KS, er ikke særligt stor.«
Per Lindegaard Hjorth forklarer, at mange medlemmer af KS arbejder på små og mellemstore private virksomheder, hvor der ikke er overenskomst.
»Derfor kan de ikke blive ramt af en strejke. Og ved en fusion bliver risikoen for strejke – og dermed det økonomiske behov – ikke større,« forklarer han.

Journalistens udsendte har engang set Ekstra Bladet bære den røde fane ind på delegeretmødet. Og han kan levende forestille sig, at formuleringer om at blive ”ramt af strejke” og ”risiko for strejke” vil vække masserne.

Tror du ikke, det kan virke udfordrende, når du omtaler strejke som en risiko?
»Jeg mener ikke risiko for strejke. Jeg mener den økonomiske risiko for forbundet ved en strejke. Sandsynligheden for strejke er måske et bedre ord. Jeg mener, at strejke er et af de kampmidler, man kan tage i anvendelse. Den økonomiske risiko, hvis vi fusioner, bliver ikke større.«

I organiserer jo også chefer med personaleansvar og har dermed arbejdspladser, hvor I organiserer både lønmodtagere og chefer. Hvordan rådgiver I her?
»Der tager vi altid sagen for den svageste part, typisk medarbejderen, og så kobler vi en advokat på den anden part. Det er jo en konflikt, der kan opstå.«

I arbejdspapiret om demokratiet i et fusioneret forbund foreslås et repræsentantskab på 45-50 personer, der vælges af delegeretmødet, og som mødes minimum fire gange om året. I dag er der 15 medlemmer af DJ’s hovedbestyrelse, og de mødes typisk otte gange om året, ofte på todagesmøder.

Det får journalist Lars Rugaard, der var med til at ændre fusionsmandatet på delegeretmødet, til at kritisere tankerne over for Journalisten. Han slår fast, at han ikke kan støtte et forslag, der i den grad giver mere magt til forbundsledelsen.

Mogens Blicher Bjerregård:
»For det første er vi på et meget tidligt stadie. Vi har lagt nogle arbejdspapirer ud meget tidligt. Det er et bud fra en arbejdsgruppe. Vi har lagt det ud, så blandt andre Lars Rugaard og andre kan komme med tilbagemeldinger, som vi kan lytte til i den videre proces. Det er ikke tanken, at der skal tages indflydelse fra dem, der deltager i den demokratiske proces.«

Det vil sige, at diskussionspapiret om demokratiet kan ende med et helt andet forslag?
»Ja, det kan det da. Vi er på et tidligt stadie.«

Per Lindegaard Hjorth:
»Det er jo arbejdspapirer. Vi kommer til de store møder i foråret, hvor der kan ske rigtigt mange ting.«
Ifølge tidsplanen skal de sidste arbejdsgrupper være færdige med papirerne i februar 2014.

Det er arbejdspapirer, men der skal jo ligge noget i god tid inden april?

Mogens Blicher Bjerregård:
»Ja. Og der kommer et oplæg i god tid inden april. Og så er der et helt år til at arbejde videre med det, inden der skal træffes beslutninger.«