Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:35 15.02.2022 Sandra Kaarsgaard

Schweiziske vælgere stemmer nej til mediestøtte

Omkring 55 procent schweizere stemte nej til den schweiziske regerings plan om at støtte broadcast- og printmedier med mere end 150 millioner fr. (lidt over en 1 milliard kr.) og online medier med omkring 70 millioner fr. (næsten 500 millioner kr.).

Det skriver AP News.

Mediestøtten blev egentlig vedtaget i juni, men modstandere af støtten samlede nok underskrifter til at stable en folkeafstemning på banen.

Argumenter for underskriftindsamlingen er, at støtten vil være spild af skattekroner, kun kommer store mediekoncerner til gode og at støtten vil skade journalisters arbejde og evne til at være kritiske.

Ifølge det Grønne Schweiziske parti, som er fortaler for mediestøtten, skal støtten blandt andet sikre lokale medier, fordi annoncesalg ikke kan hamle op med techgiganter som Facebook og Google. De siger også, at mere end 70 aviser er forsvundet siden 2003 og at annonceomsætningen for printmedier i Schweiz er faldet med 42 procent mellem 2016 og 2020.

SENESTE NYT

Flere nyheder