Den nye franske kommissær, Jacques Barrot, glemte at fortælle, at han i 2000 fik en betinget fængselsdom. Et amnesti gør, at dommen ikke må nævnes offentligt i Frankrig, og en ny EU-lov vil snart betyde, at forbudet også kan gælde i andre lande.

MUNDKURV. »Du har en god historie. Desværre.«

Det konstaterer Arne König, næstformand i det svenske journalistforbund og formand i Det Europæiske Journalistforbund (EFJ), da Journalisten ringer til ham og beder om en kommentar til sagen om den franske kommissær Jacques Barrot.

Kort fortalt går 'den gode historie' ud på, at EU-landene arbejder på en regel om, hvilke injurielove der skal gælde på tværs af grænserne. Udgangspunktet i det omstridte udkast til den såkaldte Rom II-lov er, at der skal dømmes efter lovene fra det land, offeret kommer fra.

Havde reglen allerede været i kraft, skulle journalisterne have holdt lidt igen og kontaktet en jurist, inden de sidste torsdag den 18. november skrev om et møde i EU-parlamentet. Det var den dag, parlamentet stemte ja til den nye Kommission – og lige inden afstemningen blev det kendt, at den franske kommissær har en betinget dom i bagagen, som han end ikke havde fortalt sin kommissionsformand om.

Det behøver han heller ikke – sådan rent juridisk. Dommen eksisterer nemlig ikke mere, hvilket EU-kommissionens nye talsmand, Françoise Le Bail, også understregede i en forklaring få dage senere. Barrot fik et amnesti, der ikke blot fjerner straffen og holder hans straffeattest ren. Den forbyder samtidig enhver offentlig omtale af straffen. Skulle nogen nævne sagen alligevel, kan Barrot retsforfølge dem – »også journalister«, som han fremhævede ifølge avisen Libération.

Lige nu gælder tavshedspligten i det franske amnesti kun i Frankrig. Men med den nye regel ville den berøre journalister i alle andre EU-lande også.

Rom II-forslaget har været meget omstridt. Ikke mindst udgiver-organisationerne og det svenske journalistforbund har kæmpet for helt at få fjernet den omstridte paragraf om injurier, da lovteksten blev til. Men paragraffen blev stående i den endelige udgave, dog tilføjet en sætning om, at der skal gøres undtagelser, hvis paragraffen kommer i konflikt med »grundlæggende principper i domslandet angående ytringsfrihed og informationsfrihed.«

»I værste fald bliver konsekvenserne, at vi vil få en masse advokater, der beskæftiger sig med de nationale love, og at vi vil opleve en masse selv-censur,« siger Arne König.

Hvorvidt bisætningen om ytrings- og informationsfrihed er en reel hjælp for journalister, tør Arne König ikke spå om.

»Det må afprøves ved domstolene,« siger han.

EFJ vil i den kommende tid debattere Rom II igen, men ifølge Arne König er håbet om at få fjernet paragraffen nærmest opgivet.

»Det var ikke muligt af politiske årsager. Vi må se på realiteterne,« siger han.