Det er en uskik, at afrikanere optræder på pressefotografier, uden at man kan se, hvad de hedder. Samme praksis ville være utænkelig med pressefotos med danskere. Det siger redaktionschef Heine Pedersen fra Danmarks største billedbureau, Scanpix. Han vil tage sagen op med de to store bureauer, der leverer internationale fotos til Scanpix.

»Vi skal mødes med Reuters og AFP ved fotofestivalen i Perpignan i næste måned. Her vil vi forklare, at vi gerne vil have navn på flere af de personer, der er på billederne. Der er næsten altid navne på de hvide, men sjældent på de sorte. Og det er oplagt at nævne,« forklarer Heine Pedersen.

Forskel på hvide og sorte

Billedet til denne artikel forestiller ifølge billedteksten ”en lokal maler” fra Liberia. Men det fremgår ikke, hvad maleren hedder. I en artikel på Journalisten tidligere i dag bragte vi et billede, hvor den engelske Prins Harry fotograferer en navnløs mand fra Lesotho.

Ifølge en analyse af 1.221 artikler lavet af den svenske NGO We Effect optræder kun 13 procent af afrikanerne på billeder i artikler om udviklingsbistand i Afrika ved navn. Til sammenligning fremgår navnet på 93 procent af de ”hvide kilder”, viser tallene fra Sverige. Som hovedregel er afrikanerne på billederne inaktive. Det er med til at præge mediebrugernes opfattelse af Afrika syd for Sahara.

»Du får et billede af nogle mennesker, som ikke er selvstændige individer. De er ikke aktive. Og vesteuropæerne må tage hånd om dem, fordi de ikke ved bedre selv,« siger Ola Richardsson, kommunikationschef i den svenske NGO We Effect.

Polfoto: ikke et problem

Polfoto, som typisk får sine fotos fra Afrika via Associated Press, mener ikke, at der er et problem.

”Faktisk er AP altid uhyre grundige med at forsyne os med informationer rundt om nyhedsbillederne, herunder relevant navngivning af personer,” forklarer bureauchef i Polfoto Ulrik Schack i en mail.

Han forklarer, at Polfoto ikke bortredigerer personnavne fra AP, og der mangler sjældent relevante personnavne i billedinfo.

”Hvis det havde været tilfældet, ville vi have givet det som en tilbagemelding til AP,” skriver han.

Udvalget er for lille

Udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad Kerrin Linde siger, at alle, som indgår i et billede, skal optræde med navns nævnelse, hvis det er relevant.

»Om de så er hvide, brune eller sorte,« forklarer hun.

Men når Kristeligt Dagblad skal finde billeder af afrikanere, kan det være svært at finde genrebilleder, hvor man kan se, hvad personerne hedder.

»Forleden havde vi for eksempel et billede på bagsiden af en kvinde fra Uganda, som optræder uden navn,« fortæller hun.

Læg pres på bureauerne

Ola Richardsson fra den svenske græsrodsorganisation We Effect foreslår, at medierne skal prioritere billeder med navne på. Det vil nemlig skabe en efterspørgsel, som billedbureauerne må indrette sig efter.

Kerrin Linde tvivler på, at det vil gøre en forskel.

»Det er tvivlsomt, om de store internationale billedbureauer retter sig efter det. Det handler jo også om, under hvilke omstændigheder den pågældende fotograf har taget billedet,« siger hun.

Tre piger på en strand

Redaktionschef på Scanpix Heine Pedersen siger, at det er fast kutyme på Scanpix, at fotograferne skal kende navnene på de personer, de fotograferer.

»Hvis fotografen for eksempel tager et billede af tre piger på en strand, skal vi vide, hvad de hedder, og deres navne skal staves rigtigt,« forklarer Heine Pedersen.

Men når billederne kommer fra fjerne egne, glipper det ofte med navnene.

Den geografiske faktor

Heine Pedersen mener, at det kan handle om, at fotografen ikke kan sproget. Desuden betyder afstanden noget.

»Forklaringen er nok en form for geografisk faktor. Den er ikke rigtig, men den betyder, at man ikke synes, det er så vigtigt at få navnene på folk, hvis det er langt væk,« siger Heine Pedersen, der tror, at mønsteret er det samme for bistandsprojekter i mange lande i den tredje verden, ikke kun Afrika.

Heine Pedersen understreger, at det i en række tilfælde kan være sværere at få navne på dem, man fotograferer i udlandet, fordi det foregår under mere kaotiske forhold.

»Vi har jo ofte heller ikke navn på de folk, der flygter til Grækenland for tiden,« siger han.

I andre tilfælde er det nødvendigt at anonymisere for at beskytte kilden, påpeger han.