SBS Radio var lukkedøden nær

SBS Radio har været yderst tæt på at måtte dreje nøglen om. Men nu har ejeren, mediekoncernen ProSiebenSat.1, godkendt en spareplan, der indebærer, at næsten halvdelen af 88 medarbejdere bliver afskedigede.

SBS Radio har været yderst tæt på at måtte dreje nøglen om. Men nu har ejeren, mediekoncernen ProSiebenSat.1, godkendt en spareplan, der indebærer, at næsten halvdelen af 88 medarbejdere bliver afskedigede.

Spareplanen koster således jobbet for samtlige medarbejdere på nær en enkelt studievært på The Voice, mens Radio City i København lukker, men dog fortsætter på internettet og i Aalborg. På Nova FM beholder tre værter jobbet.

"Vi var i stand til at komme op med en plan, som vi i sidste ende tror, er realistisk, og som vores ejer tror på, og det er den, vi nu vil føre ud i livet," udtaler adm. direktør Frederik Meyer til Business.dk.

SBS Radio har siden 2004 investeret mere end 200 millioner kroner i at markedsføre kanalerne, men er blevet hårdt ramt af høje afgifter til Koda og Gramex. Derfor vil Frederik Meyer have politikkerne til at ændre afgifterne, der ifølge direktøren udgjorde 40 procent af omsætningen i 2008.

"Der er noget galt med systemet, når man kan få det til at fungere i andre lande med lige så mange lyttere," siger Frederik Meyer.

Den igangsatte spareplan skal sænke SBS Radios omkostninger med 10 mio. årligt, men SBS Radio vil dog fortsat tabe penge i 2009, fortæller direktør Frederik Meyer.

Ifølge Mediawatch har SBS afskediget værterne Allan Kjærgaard, Henrik Foersom og Michael Bernhard fra The Voice, mens Nova FM's assisterende programchef, Rebecca Bach Lauritsen, selv vil forlade stationen. Værterne Jonas Gülstorff, Dan Rachlin og Anders Aagård er ligeledes fyret.

0 Kommentarer