Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der forbyder offentlig afbrænding af eksempelvis koraner og bibler.
Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde på Christiansborg.
”Regeringen har ønsket et afgrænset og præcist lovindgreb,” siger han.
Det vil derfor ikke omfatte tale eller skrift.
”Satiretegninger vil naturligvis ikke være omfattet,” siger han.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kalder det ”en grundlæggende forhånende og også usympatisk handling” at afbrænde en koran.
”Det skader Danmark og danske interesser. Og risikerer at skade sikkerheden for danskere ude i verden og herhjemme,” siger Peter Hummelgaard.