Er der forskel på den måde de amerikanske medier behandler Sarah Palin og de tre mandlige kandidater? Selvfølgelig er der det. Hvornår ser vi afsløringerne af prisen på Joe Bidens jakkesæt, måske?
Et billede er frosset fast på min indre valgkampsfilm fra denne uge. Det viser et par røde højhælede laksko på et podium. Skoene er Sarah Palins. I baggrunden ses tre kvinder. De to yngste kigger op på Palin på podiet. I billedets venstre side ses en midaldrende kvinde i en rød T-shirt og et McCain-badge på brystet. Hun ser ud i horisonten forbi podiet og Palins sko med et bekymret udtryk i ansigtet.
Billedet er et af de mange pressefotos, der dokumenterer ugens afsløring i valgkampen: De 150.000 dollars som republikanerne har brugt på Sarah Palins udseende. Tøj, sko, makeup. Der er vist også faldet en sparkedragt af til seks måneder gamle Trig og noget til den medfølgende husbond, Todd.
Men historien bag historien handler selvfølgelig ikke om den tøjregning, som webavisen Politico afslørede i tirsdags. Den handler om dobbeltmoral. Om forskellen på at være kvinde og mand i den øverste liga.
For ja, kvinder med magt får en anden behandling i medierne end mænd i sammenlignelige positioner. Hvor tit spørger man en mandlig toppolitiker om børn, faderrollen, udseende, tøjvalg og om at 'holde styr' på det hele på een gang? Aldrig. Men spørger man kvinderne? Ja, selvfølgelig. Om republikanerne så spiller på det i tilfældet Sarah Palin er en anden sag.
Tonen er også en anden. Medierne fortæller, at Sarah Palin er blevet valgt som republikanernes bud på en "VP", fordi hun afstiver den 72-årige John McCains image (HANS image) som en "maverick" – og fordi hun får HAM til at fremstå og føle sig viril (hun blev ikke valgt for sit vid eller intellekt, that goes without saying). De store aviser skriver, at mænd kommer til tidligere skønhedsdronning Sarah Palins 'rallies', fordi hun er sexet.
Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt om Joe Bidens sexappeal, eller hvordan Barack Obama har tænkt sig at være både præsident OG en nærværende far for sine to yndige døtre. Eller at have læst reportager om hvor lækker han er, når han smiler.
Clintons laksefarvede jakke
Men tilbage til Sarah Palins tøjbudget og denne uges ramaskrig i de amerikanske medier. Jeg spurgte min mandlige kollega, DR's USA-korrespondent Thomas Falbe, om han synes, at der er sexisme på spil i mediernes behandling af Sarah Palin. Og ja, det synes han. Han har ikke set nogen begå undersøgende journalistik på Barack Obamas jakkesæt, siger han.
»Det var det samme med Hillary Clinton under primærvalgene, hvor det også blev et emne, der optog adskillige journalister, hvorvidt det var en fejl, at hun altid gik i pant suits. Hendes daværende rival John Edwards fandt det endda passende at omtale Clintons laksefarvede jakke under en debat«, siger han og kalder Clintons jakke »præcis lige så irrelevant for valget af en præsident som Sarah Palins tøjbudget, der i øvrigt er leveret af det republikanske parti«.
»Og jeg synes, det er sørgeligt at se medier forsøge at retfærdiggøre omtalen af hendes tøjforbrug, via en ikke-eksisterende forbindelse til McCains og Palins politiske platform. Det har ingen betydning. Det er en typisk pseudo-konflikt,« siger Thomas Falbe.
Er det så bare, fordi amerikanerne er stokkonservative, mens vi i de danske medier ikke kunne finde på at beskæftige os med kvindelige politikeres udseende, sexappeal eller garderobe?
Behøver jeg at sige andet end Gucci-Helles stiletter og Marianne Jelveds håndtasker?
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Søren Lauridsen
Er det virkelig en nyhed, at kvinder går på powershopping?
Nu har hverken McCain, Obama eller Biden i samme grad som Palin slået sig selv op på at være helt almindelige amerikanere, der udlever den amerikanske drøm. Sarah Palin har utallige gange fremhævet, at hun er en 'Hockey-mom' som mange andre amerikanske kvinder. Det skal medierne selvfølgelig se skeptisk på, og derfor er det interessant, at hun har brugt knap en million på nyt tøj.
Når skribenten ikke mener, at der er set kritisk på McCains eller Obamas tøj og sko, så prøv at søge på nyhedsbilleder fra AP. Flere uger i træk blev der sat fokus på forskellen på fodtøjet, de to kandidater gik i.
Og at der ikke er fokus på Obamas rolle som familiefar, er noget vrøvl. Da han holdt ferie på Hawai var der masser af billeder i både amerikanske og udenlandske medier.
Sandheden er snarere, at Obama og McCain er blevet dækket intenst i årevis - også Obamas forbindelse med en lyssky byggematador (det kræver såmænd bare en googlesøgning på 'obama og house'). Men det har der jo været skrevet om i årevis.
Når der så kommer en 'vaskeægte Hockey-Mom', som dag efter dag leverer gode historier på et sølvfad, så overtager hun fokus - alt andet ville da være at gøre forskel på kønnene, ville det ikke?
PS. Selv demokratiske kvinder er chokerede over den sexisme, der ligger bag pressens hetz imod Sarah Palin. Her er et eksempel:
http://www.philly.com/inquirer/currents/20081026_Palin_deserves_our_respect.html
Hmmm Jakob Groes. Det er ikke så forbavsende, at en skribent på New York Times mener, at deres smædekampagne imod Sarah Palin er helt i orden. Avisen er talerør for de liberale, og har erklæret sin fulde støtte til Obama. Mere objektivt vurderet kan man ikke undgå at konkludere, at både Sarah Palin og Hillary Clinton bedømmes efter helt andre og langt mere kritiske kriterier end deres mandlige kolleger. Derimod har pressen i stor udstrækning forsømt at kigge nærmere på Obama. Måske fordi han er sort. Det gælder også dansk presse - hvorfor har vi aldrig hørt om, at han på yderst favorable vilkår (for nu ikke at bruge ordet korruption) købte sit hus fra en lokal byggematador, der havde brug for politiske forbindelser, og som iøvrigt senere er endt i fængsel for svindel.
Måske er det værd at minde om lidt historie hér, inden fordomme eller automatpiloten tager over?
Republikanerne har længe kørt en kampagne mod Barack Obama’s ’italienske habitter’.
Før da har der været lignende kampagner mod Bill Clinton’s og John Edwards’ frisørregninger.
Kampagner af denne art er altså ingenlunde forbeholdt det ene køn.
New York Times-kolumnisten Maureen Dowd har netop i dag en udmærket gennemgang af situationen, og hun konkluderer bl.a., at der ikke er noget grundlag for at påstå sexisme imod Sarah Palin – nærmest tværtimod:
> It doesn’t wash to cry sexism now any more than it did at the beginning, when the campaign tried to use that dodge to divert attention from Palin’s lacunae in the sort of knowledge you need to run the world. The press has written plenty about the vanities and extravagances of male candidates. (See: Haircuts, John Edwards and Bill Clinton.) Sexism would be to treat Palin differently, or more delicately, than one of the guys.
Jeg er ganske enig.
http://www.nytimes.com/2008/10/26/opinion/26dowd.html?_r=1&oref=slogin
Flere