Ligesom i magasinet Samvirke er forbrug, sundhed og miljø forkusområderne på Samvirke.dk. Redaktionen håber på, at net og papir vil skabe en synergieffekt.
Danmarks mest læste månedsmagasin, Samvirke, lancerer nu den nye hjemmeside Samvirke.dk
»Vi vil gerne have fat i nye og yngre læsergrupper, og det kræver en markant tilstedeværelse på internettet,« siger Karsten Kolding, kommunikationschef i FDB og ansvarshavende redaktør.
Samvirke håber at skabe en synergieffekt mellem web og papir. På Samvirke.dk opfordres læserne til at blogge, foreslå artikler, stille spørgsmål til brevkassen og sende læserbreve.
Samtidig vil webben hver måned bringe unikke artikler og netproduktioner.
»Nettet tilbyder en umiddelbarhed og en interaktivitet, som magasinet ikke gør. Og så gør nettet det muligt for os at gå følge op på artiklerne, selv efter magasinet er blevet trykt,« siger Karsten Kolding.
Hjemmesiden vil have de samme fokusområder som magasinet nemlig forbrug, sundhed, klima og miljø.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.