»Pak sammen og begynd på en frisk! «. Sådan indleder den tidligere DR-journalist Samuel Rachlin en kras kronik om DR i Berlingske Tidende. Han skriver blandt andet, at snakken om krise i DR har udviklet sig til en soap opera.
Det handler om DRs overlevelse. Og det handler om, at DR skal se at skifte spor.
I hvert fald hvis det står til Samuel Rachlin, der i mange år var DRs korrespondent i Sovjetunionen. I kronikken i Berlingske Tidende argumenterer han stærkt for, at DRs opgave må være at værne om vores kulturelle værdier og sikre høj kvalitet og alsidighed i et hav af underholdning og forfladigelse.
Og hvis det skal lykkes, så skal DR Byen begynde at kæmpe om andet end seertallene, mener Samuel Rachlin, der i dag er kommunikationsdirektør i Saxo Bank.
»Danmarks Radios krise har udviklet sig til en af de soap operaer, som man selv har sendt alt for mange af. Den er pinlig for alle de involverede fra skiftende ledere til de ansvarlige politikere og pinefuld for os, der sætter pris på DR som brugere, eller ansatte som mig, der tilbragte over ti år i DR, da institutionen nød sin ukrænkelige suverænitet i det licensfinansierede monopolreservat. Og nu, da den opera nærmer sig kvalmepunktet, er det på tide at erkende, at man må sige: Farvel, DR! Tak for denne gang! Pak sammen og begynd på en frisk!,« lyder det.
Samuel Rachlin lægger altså op til et opgør med den nuværende public service-model og foreslår samtidig, at der nedsættes en kommission, der skal finde frem til et nyt grundlag for DRs virksomhed og rolle i det 21. århundrede.
Næsten samme tema kommer tidligere generaldirektør i DR, Christian Nissen, ind på i dagens mediekommentar i Information.
»Er der brug for en mediekommission?,« spørger Christian Nissen og kommer selv med flere begrundelser for en kommission, der ser på hele det danske medielandskab.
Læs Samuel Rachlins kronik her.
Og mediekommentaren fra Christian Nissen finder du her.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er et imponerende back-up af kloge mennesker denne "kræftsvulst" har:
http://www.cepos.dk/cms/index.php?id=33
Samuel Rachlin er en af støtterne i det demokratiske Danmarks største kræftsvulst , den liberale PR-maskine Cepos. Og dermed har han efter min mening mistet betydning og kan stå og skabe sig som han vil, for jeg ved der ikke er meget at hente hos ham.