De danske dagblade er tæt på at begå journalistisk selvmord. De lægger sig for meget op ad nettet med blogs uden ansvar og holdninger uden omkostninger. Og hvis de ikke passer på, så afvikler aviserne sig selv, skriver journalist og forfatter Samuel Rachlin i dagens kronik i Politiken.
Samuel Rachlin mener, at aviserne i Danmark spilder deres krudt på realityshows som X Factor og Vild med Dans, der er præget af en kultur, hvor overfladiskhed og selvspejling er ved at blive det højeste mål for succes og kvalitet. Og
"De gamle medier er rigtig kommet ud at sejle – om bord på ’Titanic’," skriver Samuel Rachlin i kronikken i Politiken.
En af de andre helt store fejl, som dagbladene begår ifølge Rachlin, er, at de overlader banen til de webbaserede medier med deres blogs og deres kult af meninger uden ansvar og holdninger uden omkostninger i et univers, hvor der er frit slag for alle.
"Nogle journalister har evnet at udvikle deres blogs til strålende journalistiske redskaber. Ved at bryde de etablerede mediers monopol på informationsspredning har netmedierne været med til at demokratisere informations- og nyhedsformidlingen, og det er selvfølgelig godt. Men alt for mange fungerer blot som organer for meningsgyderi. Frem for at læse og tilegne sig viden ser blogkulturen ud til at gå ud på bare at skrive løs og give sit besyv med om alt og hvad som helst. Den rå mening er kommet i højsædet, og ingen spørger om, hvad du har at have den mening i," noterer Rachlin.
Læs hele kronikken her.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I den seneste udgave af Mennesker og medier på P1 giver 50-årsjubilaren Erik Rasmussen (ugebrevet Mandag Morgen) udtryk for mange af de samme tanker som Samuel Rachlin - og formulerer desuden nogle interessante overvejelser om hvordan dagbladenes ejere kunne (og burde) produktudvikle.
Når jeg i dag læser Jyllands Posten, kan jeg desværre godt nikke til Rachlins fremstilling. Jeg kan huske aviserne forholdt sig til om de var dagsordensættende - og så vidt jeg kan se, så er emnet ikke helt dødt, omend der kun er ganke få eksempler på et år.
Succeskriteriet "hvad folk taler om" er i dag utroligt svært at få øje på, hvis man skal uddele æren til aviserne.
Hvorvidt vi skal være så ulykkelige over udviklingen, er jeg nu ikke så sikker på - jeg tror nærmere det drejer sig om at indstille sig på nye teknikker med tilhørende nye veje til information og viden.
Det mener jeg til gengæld er en kæmpeudfordring, der nok mere ligger på entreprenørsiden, hvor dygtige journalister så kan udfolde sig.
Kvaliteterne eksisterer - platformene mangler.
Rachlin har selvfølgelig ret i det hele. Det interessante er dog, om han eller andre kan pege på en fornuftig fremtid for kvalitets-journalistikken, når de længe varslede dødsfald i papir-museerne er overstået om få år:
Vover bare et af de store mediehuse at lave en nyheds-netavis med benhård redigering af læser-kommentarerne - og uden gossip samt de samme døgn-top-15-nyheder som alle andre Ritzau-misbrugere?
Tager DJ endelig kravet om kvalitetsjournalistik med til forhandlingsbordet?
Er der nyhedsjournalister, som tør kaste sig ud i eksperimenter med nye kvalitets-medier på lokalt, regionalt og landsdækkende niveau?
Er der politikere, der har mandsmod til at erkende, at de traditionelle medier har svigtet i en sådan grad, at mediestøtten i stedet hurtigst muligt skal flyttes over på nye medier?
Og hvordan får man forbrugere, der heller ikke vil betale for kvalitetsmad, til at indse, at kvalitetsnyheder koster penge?