search

Samarbejde i stedet for strejke

  Konsensus har erstattet konfrontation på arbejdsmarkedet. Det sætter sit præg på arbejdsmarkedsstoffet. Det har ændret sig til erhvervsstof. SKIFT. Løn- og arbejdsforhold reguleres ikke længere kun ved overenskomstforhandlinger. De kollektive aftaler er i stort omfang afløst af individuelle aftaler.

Konsensus har erstattet konfrontation på arbejdsmarkedet. Det sætter sit præg på arbejdsmarkedsstoffet. Det har ændret sig til erhvervsstof.

SKIFT. Løn- og arbejdsforhold reguleres ikke længere kun ved overenskomstforhandlinger. De kollektive aftaler er i stort omfang afløst af individuelle aftaler.

Ændringerne på arbejdsmarkedet er især blevet tydelige de seneste ti år, og det præger også dækningen i medierne, konkluderer professor Anker Brink Lund i rapporten »Arbejdsmarkedsstoffet«, som er en del af undersøgelsen »Fagpressen i den journalistiske fødekæde«. Undersøgelsen blev præsenteret i forbindelse med Dansk Fagpresses 100-års-fejring i april.

»Går vi bare ti år tilbage, udgjorde journalistisk bearbejdede nyheder og kommentarer med arbejdsmarkedsvinkel en væsentligt større del af det politisk/økonomiske stofområde,« siger Anker Brink Lund.

Samtidig er arbejdsmarkedsstoffet i snæver forstand blevet nedprioriteret i dagspresse, radio og tv til fordel for erhvervsstoffet, siger han.

»'Markedet' er blevet en væsentlig kilde. Ofte repræsenteret ved journalistiske skøn, udsagn fra ekspertkilder, anonyme aktiekurser, statistiske udmeldinger og rapporter af vidt forskellig slags. Men det er vel at mærke aktiemarkedet – og ikke arbejdsmarkedet, der er tale om,« skriver han i sin rapport, som han fremlagde for Dansk Fagpresses medlemmer ved et møde i Arbejdermuseet i København.

Det enkle bliver komplekst. Det er en af årsagerne til, at dækningen har ændret karakter. Arbejdsmarkedet er i dag mere kompliceret, end da overenskomsterne bestemte lønudviklingen. Dermed er det blevet vanskeligere at finde ind til det fordelingspolitiske spil på arbejdsmarkedet.

»Det strukturpolitiske er kommet i centrum. Det kræver en analytisk tilgang til arbejdsmarkedsstof, da det ofte foregår i en verden med økonomer, statistikere og vismænd,« sagde Dansk Fagpresses formand, Svend Bie, da det blev hans tur til at tale om arbejdsmarkedsstoffets betydning i dag.

Svend Bie bemærker, at antallet af arbejdsmarkedsmedarbejdere på de landsdækkende medier de senere år er gået ned. Det har givet fagpressen bedre mulighed for at tage teten i arbejdsmarkedsjournalistikken sammen med forskere fra universiteterne, Socialforskningsinstituttet og fonde.

Arbejdsmarkedsjournalistikken går en lys fremtid i møde, forudser Svend Bie. For i vores avancerede samfund under stor forandring er lov- og aftalereguleringer både komplekse og avancerede. Til gengæld er arbejdsmarkedspolitikken en del af alle andre politikområder, og der er elementer af arbejdsmarkedspolitik i alle væsentlige samfundsproblemer.

Så der er nok at gå om bord i for analyserende journalister, lyder Svend Bies opfordring.Der opstår nye alliancer i det moderne netværkssamfund, og i de senere år har hovedorganisationerne i nogen grad ændret taktik, når det gælder om at nå ud til offentligheden. Måske er organisationerne også bedre tjent med langsigtet og nuanceret påvirkning end med hurtigt glemte omtaler af konflikter, vurderer Anker Brink Lund.

»I stedet for holdningspræget agitation satser Arbejdsgiverforeningens Agenda og LOs Ugebrevet A4 på at levere saglige præmisser for de politiske beslutningstagere og andre relevante dele af publikum. Derved forskydes fokus fra statisk interessekamp i retning af analytisk belysning af komplicerede vilkår og problemer af betydning for beskæftigelse og arbejdsmiljø,« hedder det i rapporten.

Det giver på kort sigt en kommunikation, som er mindre præget af konflikter. Derfor slår historierne ikke så tydeligt igennem i medierne. Men på længere sigt forventer arbejdsmarkedets hovedaktører at få større indflydelse på den offentlige meningsdannelse, vurderer Anker Brink Lund.

I øvrigt mener han ikke, at journalister læser nok fagblade. Fagbladene tegner sig for fem procent af de nyheder, der er i medielandskabet. Radio og tv står for otte procent, mens dagbladene står for langt størstedelen.

Fagpressen er undervurderet som nyhedsmedie, mener Anker Brink Lund og siger, at der er meget mere relevant stof i fagbladene, end de fem procent giver indtryk af. Det undrer ham, at journalister ikke lader sig inspirere mere af fagbladene, men han har også et bud på en forklaring:

»Hovedparten af danske journalister ved ikke, hvad fagblade er. De journaliststuderende på Syddansk Universitet læser dem ikke. De regner ikke fagblade for en del af mediebilledet,« siger Anker Brink Lund og tilføjer:

»Unge journalisters opfattelse af arbejdsmarkedet er naivt. De opfatter det som noget, der er lagt fast. Men der er masser af historier. Som Jørgen Poulsen fra Dansk Røde Kors siger, så er der 'nød nok til alle'.«

Større samklang i dag

Men der er stadig modsætninger på arbejdsmarkedet, mener garvet journalist.

TENDENS. I dag har medarbejderne via tillidsmandssystemet fået en større forståelse for virksomhedernes økonomi.

»Der er da helt klart en samklang i dag, som vi ikke så i 1970erne. På Metal-området har medarbejderne for eksempel accepteret brug af robotter og har forståelse for globaliseringen.«

Det mener 'Danmarks sidste arbejdsmarkedsjournalist', som Niels Bjørn Hansen er blevet kaldt af kolleger. Arbejdsmarkedsjournalist i over 30 år, blandt andet på Radioavisen. Fra 1987 og indtil 1. februar i år arbejdede han på TV AVISEN, hvor han i mange år også var tillidsmand. Han sagde op for at gå på efterløn og freelancer nu for DRs Orientering.

Niels Bjørn Hansen har ikke læst Anker Brink Lunds rapport om arbejdsmarkedsstof. Men han mener, at konklusionen om, at modsætningerne på arbejdsmarkedet skulle være et overstået kapitel, er lidt for hårdt trukket op.

»Der er i dag en større forståelse for, at der i visse situationer er en fælles interesse i at bevare jobbene. Men hvis virksomheden går for langt, siger medarbejderne stop. Det har vi lige set med DR-kollegerne, som siger nej til en lav startløn. Det samme så vi med Arla-chaufførerne, som blev bedt om at gå ned i løn, fordi mælkeproducenterne er pressede. Det ville chaufførerne ikke, så de nedlagde arbejdet. Så i nogle tilfælde er arbejdskampen stadig en kamp om det daglige brød.«

Arbejdsmarkedspolitisk stof er ikke blevet mere komplekst, men bliver i dag defineret anderledes og bredere på redaktionerne, mener Niels Bjørn Hansen.

»I mange år på Radioavisen var jeg ren arbejdsmarkedsjournalist, men fra 1987 på TV AVISEN blev arbejdsfeltet bredere. Man skal ikke bare tage sig af organisationerne, men også foretage en bred vurdering af virksomheden. Måske fordi det hele smelter mere sammen. Hvis en virksomhed vil flytte produktionen til udlandet, er det så arbejdsmarkeds- eller erhvervsstof?«

Organisationernes og især hovedorganisationernes ændrede rolle spiller også ind, mener Niels Bjørn Hansen. Nu er det arbejdspladsernes talsmænd, der får plads i medierne. Da Junckers blev solgt, interviewede Niels Bjørn Hansen for eksempel den nye ejer, direktøren, fællestillidsmanden og et par medarbejdere – men ikke den lokale formand for Træ-Industri-Byg.

»Og hvornår har man sidst set LO- eller DA-formanden på skærmen?« spørger Niels Bjørn Hansen.

Han ser positivt på den mere glidende overgang mellem erhvervs- og arbejdsmarkedsstof. I gamle dage gik journalisterne helt sikkert til organisationsformanden.

»I de senere år har vi arbejdet meget med at komme tættere på de mennesker, det drejer sig om, så seerne kan identificere sig med dem, det handler om. Vi har fundet konsekvenseksperterne, som på Junckers var manden, der lige havde fået at vide, at han alligevel ikke blev fyret, fordi virksomheden lige var blevet solgt. Det er en positiv tendens,« mener Niels Bjørn Hansen. /laj

Karrierestof er in

Globaliseringen kan give arbejdsmarkedsstoffet en renæssance, mener arbejdsmarkedsforsker. MAGT. Aktørerne på arbejdsmarkedet har mistet politisk magt. Det er en af grundene til, at de fylder mindre i mediebilledet end tidligere.

»Vi hørte meget mere om de centrale forhandlinger dengang. Vi så LO- og DA-formændene gå ind og ud af Forligsinstitutionen. De udtalte sig om politik og havde politisk indflydelse.

I dag er LO og DA ikke centrale aktører. Forhandlingerne foregår mere decentralt, og samtidig har arbejdsmarkedets parter mistet politisk indflydelse,« siger Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Scenen er i dag overtaget af DI og CO-industri, men de inddrages ikke i det lovforberedende arbejde, og love bliver til på en anden måde, så parterne bliver ikke spurgt på samme måde som tidligere, mener Flemming Ipsen.

I gamle dage handlede arbejdsmarkedsstof om overenskomster, strejker og konflikter. Det afspejlede industrisamfundets struktur. Nu er der mere fokus på, hvad den enkelte virksomhed gør, og i den forstand er Flemming Ibsen enig med Anker Brink Lund i, at arbejdsmarkedsstoffet i højere grad er blevet til erhvervsstof.

Det klassiske arbejdsmarkedsstof om overenskomster og arbejdsmiljø er gledet i baggrunden. Pladsen er overtaget af karrierestof med fokus på den enkeltes udvikling og muligheder.

Stoffet handler i dag mere om, hvad den enkelte medarbejder og ledelsen gør og ikke gør, og om personalepolitik. Det er blevet stuerent at gøre karriere.

»Tidligere foragtede man ledelse. Nu er ledelse blevet in og en knap ressource, som efterspørges. Det hænger også sammen med human resource management, at man leder gennem mennesker, og det giver et meget mere konsensus-agtigt billede.«

»Vi ser også, at medarbejdere og ledelse står sammen i kampen mod globalisering og arbejdspladser, som flyttes til udlandet.

Den udvikling gør måske, at arbejdsmarkedsstoffet igen er på vej ind, fordi fagforeningerne laver sympati-tilkendegivelser med virksomhederne for eksempel i kamp mod polske arbejdere, sådan som vi netop har set det.«

Mere samarbejde betyder ikke, at alle modsætninger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er forsvundet. Der er stadig konflikter, for eksempel arbejdsnedlæggelser og strejker blandt slagteriarbejdere, siger Flemming Ipsen.

Arbejdsmarkedsstoffet er blevet dårligere med årene, fordi journalister shopper rundt mellem forskellige stofområder, mener Flemming Ibsen.

»Tidligere var journalister parkeret på stoffet i årevis. De havde et stort detail-kendskab og kendte aktørerne, og vi kunne supplere med analyser. Nu skal I som journalister være generalister og ikke specialister, for det er der ikke karriere i. Så kvaliteten af arbejdsmarkedsstoffet er blevet meget dårligere.« /laj

  • Tidslinje – fra arbejdsmarkedsstof til erhvervsstof

    Fra cirka 1900
    Arbejdsgiverne og arbejdstagerne har deres egne medier såsom Nationaltidende/Dagens Nyheder, Børsen og De Samvirkende Fagforbunds (nu LO) Meddelelsesblad.

    1961
    Dansk Arbejdsgiverforening og Industrirådet nedlægger dagbladet Dagens Nyheder.

    1970
    Bonniers overtager aktiemajoriteten i dagbladet Børsen.

    1980erne
    Fagbladenes tidligere kraftige polemisering, også kaldet 'skyggeboksning', blev afløst af en mere nuanceret dækning af modparternes synspunkter.

    1989
    Berlinmurens fald betyder et vendepunkt for den klassiske arbejdsmarkedsjournalistik, der var baseret på konflikten mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

    1995
    Mediernes arbejdsmarkedsstof erstattes af erhvervsstof.

    2000
    De danske arbejdsgivere afvikler deres engagement i Det Berlingske Hus.

    2001
    Fagbevægelsen lukker dagbladet Aktuelt, hvorefter fagpressen får større betydning for organisationernes kontakt til omverdenen.

    2000
    Fagpressen er blevet til multimedier. Et af målene er at udbrede nyheder om arbejdsmarkedsforhold fra organisationerne via den journalistiske fødekæde.

    2003
    Erhvervsstoffet, det politisk/økonomiske stofområde, udgør i uge 46 en femtedel af den samlede nyhedsformidling. Det vil sige lige så meget som sport – og væsentligt mere end kriminalstof og kulturstof.

    Kilde: Anker Brink Lund: »Fagpressen I Den Journalistiske Fødekæde. Bind 3: Arbejdsmarkedsstoffet«. Undersøgelse Udført For Dansk Fagpresse, Maj 2005.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen